                             Indhold

Indledning af Burton H. Wolfe
Forord
Fortale
De 9 sataniske erklringer
                              (ild)
-                          Satans bog -
                    Den djvelske bagvaskelse
                             (luft)
-                         Lucifers bog -
                           Oplysningen
   I Eftersgt !:Gud - dd eller levende
  II Den Gud, du FRELSER, kan vre dig selv
 III Vidnesbyrd om ny satanisk tidsalder
  IV Helvede, Djvelen og hvordan man slger sin sjl
   V Krlighed og had
  VI Satanisk sex
 VII Ikke alle vampyrer drikker blod
VIII Nydelse... IKKE tvang
  IX Om valget af menneskeoffer
   X Liv efter dden gennem opfyldelse af Egoet
  XI Religise helligdage
 XII Den sorte messe
                             (jord)
-                          Belials bog -
                     Herredmmet over Jorden
   I Satanisk magi i teori og praksis (definition og forml)
  II Det sataniske rituals tre former
 III Det rituelle rum eller det "intellektuelle                 
      dekompressionskammer"
  IV Ndvendige bestanddele ved udvelse af satanisk magi:
     A. Begr
     B. Det rette jeblik
     C. Forestillingsevne
     D. Retning
     E. Balancefaktoren
 

   V Det sataniske ritual:
     A. Hvad der br iagttages, fr ritualet indledes
     B. De tretten trin
     C. Rekvisitter til brug ved det sataniske ritual
                             (vand)
-                        Leviathans bog -
                        Det frdende hav
   I Pkaldelse af Satan
  II De Infernalske Navne
 III Pkaldelse til brug ved fremmaning af begr
  IV Pkaldelse til brug ved fremmaning af tilintetgrelse 
   V Pkaldelse til brug ved fremmaning af medlidenhed
  VI De enochianske ngler (de 19 ngler bringes her i          
     kronologisk orden) 
















                  Indledning af Burton H. Wolfe

     Denne del er ikke medtaget i denne udgave.






                           Forord
Denne bog er skrevet, fordi man - med meget f undtagelser - i
enhver afhandling og artikel, i enhver "hemmelig" grimoire, i
alle de "store vrker" om magi ikke finder andet end hyklerisk
bedrageri - skyldbetynget vrvl og esoterisk humbug fra skildrere
af magiske lrdomme, som er ude af stand til eller ikke villige
til at fremstte et objektivt syn p emnet. Forfatter efter
forfatter har i sine anstrengelser for at fremstille principperne
for "sort og hvis magi" i stedet blot haft held til at forplumre
hele emnet s grundigt, at den kommende student adi trolddom
spilder sin tid med tbeligt at skubbe planchetter henover ouija-
borde, tage opstilling inde i pentagrammer og vente p, at
dmoner skal dukke op, kaste I Ching-rllikestilke omkring sig
som var det saltkringler, lgge kort op for at forudsige en
fremtid uden mening, deltage i kurser, der med garanti vil gre
ham endnu mere fladpandet og hans tegnebog tilsvarende tyndere -
kort og godt: optrde som et godt gammeldags fjols i jnene p
dem, som vd !
  Den sande magiker vd, at okkulte boghylder bugner med slle
efterladenskaber fra frygtsomme sind og sterile kroppe, metafysi-
ske optegnelser, som vidner om selvbedrag, og ufordjelige
lrebger i stlig mysticisme. Altfor lange har satanisk magi og
filosofi vret et emne, som kun blev behandlet af frygtsomme
skribenter fra hjrehndsvejen.
  den gamle litteratur er et biprodukt af hjerner, der svlger i
frygt og nederlag, ubevidst skrevet til gavn for dem, der
virkelig behersker Jorden, og som - fra deres troner i Helvede -
oplfter deres hslige latter.
  Helvedes flammer brnder klarere, nr de nres med brndsel fra
disse bind af afskyelig misinformation og falske spdomme.
  I denne bog vil du finde sandhed - og fantasi. Begge dele
betinger hverandres eksistens; men hver af dem m tages for det,
den er. Hvad du ser, vil ikke altid behage dig; men du vil se !
  Her er satanisk tnkning fra en sand satanisk synsvinkel.

Satans Kirke
San Francisco, Valborgsnat 1968

                          Fortale
Hjrehndsvejens guder har skndtes og kvledes i en hel jord-
alder. Hver af disse guddomme og deres respektive prster og
tjenere har sgt at finde visdom i deres egne lgne. Den
religise tnknings istid kan imidlertid kun vare en begrnset
periode inden den for den menneskelige eksistens' store plan. Den
krnkede visdoms guder har haft deres tid; deres tusindrige
herredmme har fuldendt sin virkeliggrelse. Hver enkelt, med sin
egen "guddommelige" vej til paradiset, har beskyldt de andre for
ktteri og ndelig uhderlighed. Nibelungens Ring brer p en
evigtvarende forbandelse, men kun fordi de, der leder efter den,
tnker i udtryk som "godt" og "ondt" - idet de selv til hver en
tid er "gode". Fortidens guder er blevet som deres egne djvle
for at kunne overleve. Deres tjenere spiller viljelst djvelens
spil for at fylde deres tabernakler og betale afdragene p deres
pantsatte templer. Ak, alt for lnge har de studeret "ret-
frdighed", og ynkelige og uduelige djveler er der kommet ud af
det. Derfor rkker de alle hinanden hnden i "broderlig" enhed og
drager i desperation til Valhal for at holde deres sidste
kumeniske koncil dr. "Ragnarok rykker nrmere i mrket".
Nattens ravne er fljet ud for at indkalde Loke, som har sat
Valhal i brand med Infernos sydende trefork. Dmringen er nr. En
gld af nyt lys fdes af natten, og Lucifer er opstanden endnu en
gang for at proklamere: "Dette er Satans Tidsalder ! Satan
hersker over Jorden !" Det uretfrdiges guder er dde. Dette er
magiens morgen, den ubesmittede visdoms morgen. KDET er sat i
hjsdet, og en stor kirke skal opbygges, indviet i dets navn. Ej
lngere skal menneskets frelse afhnge af, om det formr at
forngte sig selv. Og det skal blive kendt, at kdets og de
levendes verden skal vre den strste forberedelse til hver evig
eneste af alle nydelser !

REGE SATANAS !
AVE SATANAS !
HIL SATAN !


                            De ni sataniske erklringer
1. Satan reprsenterer nydelse, ikke afholdenhed !
2. Satan reprsenterer vital eksistens, ikke ndelige tgedrmme!
3. Satan reprsenterer ubesmittet visdom, ikke hyklerisk        
    selvbedrag !
4. Satan reprsenterer mildhed over for dem, der fortjener det, 
   ikke krlighed spildt p uvrdige !
5. Satan reprsenterer hvn, ikke at vende den anden kind til !
6. Satan reprsenterer ansvarlighed over for de ansvarlige, ikke 
   omsorg for psykiske vampyrer ! 
7. Satan reprsenterer mennesket som blot et andet dyr, under   
   tiden bedre, men oftere vrre end dem, der gr p alle fire, 
   et dyr, som p grund af sin "guddommelige ndelige og        
   intellektuelle udvikling" er blevet det ondeste af alle dyr !
8. Satan reprsenterer alle skaldte synder, eftersom de alle   
   frer til fysisk, mental eller flelsesmssige               
    tilfredsstillelse !
9. Satan har vret kirkens bedste ven nogen sinde, fordi han har 
   holdt den travlt beskftiget i alle disse r !


















                                       (ild)
                           Satans bog
                    Den djvelske bagvaskelse
Den sataniske bibels frste bog er ikke s meget et forsg p at
vre blasfemisk som en opgrelse over, hvad man kunne kalde
"diabolsk indignation". Djvelen er blevet angrebet af Guds mnd
uden ophr og uden nde. Aldrig har Mrkets Fyrste, nr bortset
fra fiktion, haft samme chance for at komme til orde som De
retfrdige Gud. Fortidens velnrede prdikanter har frit kunne
definere "godt" og "ondt" efter deres eget forgodtbefindende og
har med fryd sparket dem ud i forglemmelse, som var uenige i
deres lgne - bde med ord til tider ogs fysisk. Deres tale om
"nde" bliver, nr den overfres p Hans Djvelske Majestt,
forvandlet til tomt hykleri - og det i hj grad med urette i
betragtningen af den indlysende kendsgerning, at uden deres
sataniske modstander ville deres egen religion snart falde fra
hinanden. Hvor trist, at den allegoriske person, der har den
strste re for den spirituelle religions succes, fr tildelt det
mindste ml af barmhjertighed og er genstand for den mest
konsekvente forflgelse - oven i kbet fra dem, som mest nidkrt
prdiker budskabet om nde og retfrdighed ! I alle de r-
hundreder, Djvelen er blevet rakket ned, har han aldrig taget
til genmle mod sine forflgere. Han er til hver en tid forblevet
en gentleman, mens de, han sttter, opildnes og begejstres. Han
har vret et mnster p god opfrsel, men nu fler han omsider,
at tiden er inde til at genmle. Han har besluttet, at nu er det
p tide, at han fr, hvad han har fortjent. Nu er der ikke
lngere brug for hykleriets tunge lovbger. For atter at
indskrpe Junglens Lov vil det vre p sin plads med en lille,
spinkel bagvaskelse. Hvert vers er et inferno. Hvert ord er en
tunge af ild. Helvedes flammer brnder klart.. og de lutrer ! Ls
videre, og lr loven !
 




                                    Satans bog
                                I
 1 I dette golde vildnis af stl og sten hver jeg min rst, for 
   at du m hre. Mod st og mod vest vender jeg mig. Mod nord og 
   mod syd gr jeg tegn, idet jeg udrber: Dd over svklingen, 
   magt til den strke !
 2 Luk jnene op, for at I m se, I mennesker med skimlede      
    hjerner, og lyt til mig, I skrmte hrskarer !
 3 Thi jeg trder frem for at udfore verdens visdom; for at stte 
   sprgsmlstegn ved menneskets "love"" og ved "Gud"s !
 4 Jeg forlanger at kende rsagen til jeres gyldne regler og    
   sprger om grunden til jeres ti bud.
 5 Jeg ngter at bje mig i ydmyghed for jeres trykte           
   gudebilleder, og den, der siger "du skal", vil vre min      
   ddsfjende !
 6 Jeg dypper min pegefinger i det tynde blod fra jeres magtes  
   lse, vanvittige forlser og skriver over hans tornestukne   
   bryn: Den SANDE ondskabens fyrste - slavernes konge !
 7 Ingen smudsig lgn skal vre sandhed for mig; intet kvlende 
   dogme skal stkke min pen !
 8 Jeg lgger bag mig alle konventioner, som ikke frer til     
   fremgang og lykke for mig her p Jorden.
 9 Jeg gr til modangreb og lfter de strkes fane !
10 Jeg stirrer ind i jeres frygtsomme Jehovas skinnede je og   
   trkker ham i skgget; jeg hver min stridskse og klver ben 
   hans ormdte kranium !
11 Jeg uddriver det grufulde indhold af filosofisk forvitrede   
   grave og ler med sardonisk vrede !
                               II
 1 Se krucifikset; hvad symboliserer det ? Gusten uduelighed    
   hngende p et tr.
 2 Jeg stter sprgsmlstegn ved det. Som jeg str dr foran de 
    betndte og sminkede facader af jeres hjeste moralske
dogmer,     skriver jeg derp med bogstaver af tydelig foragt:
Luk jnene     op og se; alt dette er bedrag !
 3 Samler jer omkring mig, I, som ikke frygter dden, og Jorden 
   skal blive jeres at have og holde !
 4 Altfor lnge har den dde hnd fet lov til at gre levende  
   tanker golde ! 
 5 Altfor lnge har falske profeter fet lov at vende op og ned 
   p rigtigt og forkert, p godt og ondt !
 6 Ingen tro m accepteres p grundlag af en "guddommelig" natur. 
   Der m stilles sprgsmlstegn ved religioner. Ingen moralsk  
    lrestning m tages for givet - ingen mlestok gres gud   
    dommelig. Der er ikke noget indbygget helligt i moralske    
    lrestninger. Som gamle dages afgudsbilleder af tr, er de 
    menneskers vrk, og hvad mennesker har frembragt, kan       
    mennesket tilintetgre !
 7 Den, som har svrt ved at tro p noget som helst og hvad som 
   helst, besidder stod indsigt, for tro p t falsk princip er 
   begyndelsen til al ikke-visdom.
 8 Den vigtigste opgave for enhver ny tidsalder er at frembringe 
   nye mennesker, der kan bestemme deres friheder og fre dem   
   frem til materiel succes; at splintre de dde sdvaners rustne 
   lse og lnker, som altid er til hinder for sund ekspansion. 
   Teorier og tanker, som betd liv og hb for vore forfdre, kan 
   nu betyde tilintetgrelse, slaveri og vanre for os !
 9 Nr omstndighederne forandres, forbliver intet menneskeligt 
   ideal uberrt !
10 Lad derfor til hver en tid, nr en lgn har bygget sig trone, 
   denne blive angrebet uden nde og uden fortrydelse, for under 
   get af et ubekvemt bedrageri kan ingen vre lykkelig og fri.
11 Lad etablerede sofismer blive styrtet fra tronen, gravet op  
   med rode, brndt og tilintetgjort, for de er en stende      
   trussel mod al sand delhed i tanke og handling !
12 Viser resultaterne, at en pstet "sandhed" blot er tomt     
   blndvrk, lad den da uden videre sthej blive slynget ud i  
   det ydre mrke blandt de dde guder, de dde riger, de dde  
   filosofier og alt det andet ubrugelige affald og vraggods !
13 Den farligste af alle etablerede lgne er den hellige, den   
   indviede, den privilegerede lgn - den lgn, alle tror er et 
   mnster p sandhed. Den er den frugtbare moder til alle andre 
   almindeligt udbredte fejltagelser og misopfattelser, Den er et 
   hydra-hovedet tr af uforstand med tusind rdder. Den er en  
   krftbyld p samfundet !
14 Den lgn, der kendes som lgn, er allerede halvt udryddet; men 
   den lgn, som selv intelligente mennesker anerkender som     
   kendsgerning - den lgn, som er blevet indpodet det lille barn 
   p moders kn - den lgn er farligere at bekmpe end en      
   snigende pest !
15 Almindeligt udbredte lgne har altid vret de mgtigste      
   fjender af personlig frihed. Der er kun n mde at omgs dem: 
   Skr dem ud, helt ind til roden, som var det krftbylder. Ryk 
   dem ud helt ind til deres dybeste rdder. Tilintetgr dem,   
   eller de vil udslette os !
                               III
 1 "Elsk hverandre", lyder den hjeste lov, men hvilken magt har 
   gjort den til det ? P hvilken fornuftmssig autoritet er    
   krlighedens evangelium baseret ? Hvorfor skulle jeg ikke hade 
   mine fjender ? Hvis jeg elsker dem, udleverer jeg da ikke mig 
   selv til dem p nde og unde ?
 2 Er det naturligt for fjender at vre gode mod hinanden - og  
   HVAD ER GODT ?
 3 Kan det snderrevne og blodige offer "elske" de blodvdede   
   kber, der flnser ham i stykket lem for lem ?
 4 Er vi ikke alle rovdyr per instinkt ? Hvis mennesker helt    
   holdt op med at jagte hinanden, ville de kunne fortstte med 
   at eksistere ?
 5 Er ikke "liderlighed og kdeligt begr" en mere rlig mde at 
   beskrive "krlighed", hvad angr dens anvendelse til at      
   viderefre menneskeslgten ? Er de indsmigrende skrifter     
   "krlighed" ikke bare en eufemisme for seksuel aktivitet,    
   eller var "den store lrer" virkelig en lovpriser af knslse?
 6 Elsk dine fjender og gr godt med dem, der hader og udnytter 
   dig - er dette ikke dem foragtelige filosofi hos en hund, der 
   ruller om p ryggen, nr den fr et spark ?
 7 Had dine fjender af et godt hjerte; og hvis en mand slr dig 
   p den ene kind, s sl ham HRDT p den anden ! Sl ham     
   snder og sammen, for selvopretholdelse er den hjste lov !
 8 Den, som vender den anden kind til, er en ussel hund !
 9 Giv slag for slag, fornrmelse for fornrmelse, forbandelse  
   for forbandelse - og gr det med renter og renters rente ! je 
   for je, tand for tand, ja firefold, hundredfold ! F din    
   modstander til at frygte dig, og nr han gr sin vej, vil han 
   eje megen yderligere visdom at gruble over. P den mde skal 
   du gre dig respekteret p alle livets omrder, og din nd - 
   din uddelige nd - skal leve. ikke i et uhndgribeligt      
  paradis, men i hjernen og senerne p dem, hvis respekt du har 
   vundet.
                               IV
 1 Livet er den store nydelse - dden den store spgelse. Derfor 
   skal du srge for at f mest muligt ud af livet - HER OG NU !
 2 Der findes ingen himmel med strlende glorier, og intet      
   helvede, hvor syndere ristes. Her og nu er din smertens dag ! 
   Her og nu er din dag af glde ! Her og nu er din chance der ! 
   Vlg dog denne dag, denne time, for der findes ingen levende 
   forlser !
 3 Du skal sige til dit hjerte:"Jeg er min egen forlser".
 4 Stop dem, som vil kunne tnkes at forflge dig. Lad dem, der 
   vogter p din delggelse, blive kastet tilbage i forvirring 
   og vanre. Lad dem blive fordrevet som avner for stormen, og 
   fryd dig over din frelse, nr det er faldet ned.
 5 Da skal alle dine ben sige med stolthed:"Hvem tler sammen   
   ligning med mig ? Har jeg ikke vret for strk for mine      
   modstandere ? Har jeg ikke befriet MIG SELV ved egen hjerne og 
   krop ?
                                V
 1 Velsignede er de strke, for de skal eje Jorden. Forbandede er 
   de svage, for de skal arve get !
 2 Velsignede er de mgtige, for de skal res blandt mennesker. 
   Forbandede er de svage, for de skal tvres ud !
 3 Velsignede er de tapre, for de skal vre herrer over verden. 
   Forbandede er de oprigtigt ydmyge, for de skal blive trdt   
    under klove !
 4 Velsignede er de sejrrige, for sejr er basis for ret.        
   Forbandede er de besejrede, for de skal vre livegne for
altid!
 5 Velsignede er de hrdhndede, for de uvrdige skal flygte for 
   dem i panik. Forbandede er de fattige i nden, for dem vil man 
   spytte p !
 6 Velsignede er de ddsforagtende, for deres dage skal vre    
   mange i landet. Forbandede er de, der ser frem til et bedre
liv     hinsides graven, for de skal g til grunde midt i
overfloden!
 7 Velsignede er de, der udrydder falske forhbninger, for de er 
   de sande Messias'er. Forbandede er de gudsdyrkende, for de
skal     blive som klippede fr !
 8 Velsignede er de dristige, for de skal vinde store skatter.  
   Forbandede er de, som tror p godt og ondt, for de lader sig 
    skrmme af skygger !
 9 Velsignede er de, der tror p, hvad der er bedst for dem selv, 
   for aldrig skal deres sind fle rdsel. Forbandede er "Guds  
    lam", for de skal blive tappet for hver en blodsdrbe !
10 Velsignet er den mand, som har rigeligt med fjender, for de  
   skal gre ham til helt. Forbandede er den, som gr godt mod  
    andre, som til gengld snerrer ad ham, for han skal blive   
    foragtet !
11 Velsignede er de hjsindede, for de skal ride p stormen.    
   Forbandede er de, som udgiver lgn for sandhed og sandhed for 
   lgn, for de er en pestbyld !
12 Tre gange forbandede er de svage, hvis usikkerhed gr dem
usle,     for de skal tjene og lide !
13 Selvbedragets engel har taget bolig i "de retfrdiges" sjle. 
   Den evige flamme af kraft gennem glde har til huse i        
   Satanistens kd !









                                      (luft)
                          Lucifers bog
                           oplysningen
Den romerske gud Lucifer var lyset brer, luftens nd, personifi-
ceringen af oplysning. I kristen mytologi blev han synonym med
det onde, hvilket kun var hvad man kunne vente af en religion,
hvis hele fortsatte eksistens er afhngig af tgede definitioner
og falske vrdier ! Nu er tinden inde til at stte tingene p
deres rette plads. Falske moralopfattelser og okkulte misfor-
stelser m rettes. Selv om de kan vre underholdende, m de
fleste historier og stykker om djvletilbedelse erkendes som de
forldede absurditeter, de er. Det er blevet sagt, at "sandheden
kan gre mennesket frit". Men sandheden alene har aldrig befriet
nogen. Det er kun TVIVLEN, der vil fre til mental frihed, Uden
det vidunderlige element af tvivl ville den dr, som sandheden
passerer igennem, vre hermetisk lukket, umulig at komme igennem,
om s tusind Luciferer stod og hamrede p den. Det er let at
forst, at de Hellige Skrifter skulle omtale Infernos monark som
"lgnenes fader" - et strlende eksempel p karaktermssig
inversion. Hvis man vil fste lid til den teologiske beskyldning,
at Djvelen reprsenterer falskhed, s m man samtidig vre
villig til at medgive, at det var HAM, IKKE GUD, DER OPRETTEDE
ALLE SPIRITUELLE RELIGIONER, OG SOM SKREV ALLE DE HELLIGE BIBLER!
Nr de ene tvivl efterflges af den nste, vil den boble, der har
vokset sig stor gennem lnge ophobede falsknerier, true med at
springe. For dem, som allerede nrer tvivl om formodede sand-
heder, er denne bog en benbaring. Nu vil Lucifer vre opstanden.
Nu er det tid for tvivl ! Falskhedens boble springer, og dens lyd
er brlet fra verden !








-                                   Eftersgt ! -
                               Gud
                        Dd eller levende
Det er en almindelig misforstelse, at satanisten ikke tror p
Gud. Opfattelsen af "Gud", som den er fortolket af mennesket, har
vret s forskellig gennem tiderne, at satanisten simpelt hen
accepterer den definition, der passer ham bedst. Mennesket har
altid skabt sine guder, snarere end selv at blive skabt af sine
guder. Gud er, for nogle, ndig og god - for andre: skrmmende.
For satanisten opfattes "Gud" - ved hvilket navn han end kaldes,
hvis han overhovedet har et navn - som den balanceskabende faktor
i naturen og ikke som et vsen, der befatter sig med lidelse.
Denne mgtige kraft, som gennemtrnger og holder universet i
ligevgt, er altfor upersonlig til at bekymre sig om lykke eller
ulykke for de vsner af kd og blod, som bor p vores lille kugle
af skidt og snavs.
 Enhver, der tnker p Satan som ond, skulle tnke p alle de
mnd, kvinder, brn og dyr, som har mtte lide dden, fordi det
var "Guds vilje". En person, der srger over det alt for tidlige
tab af en, den elsker, ville langt hellere have den elskede ved
sin side end i Guds hnder ! I stedet trstes den pgldende af
en salvelsesfuld prlat, der siger:"Han er i Guds hnd nu, min
sn". Sdanne frase har vret en bekvemmelig udvej for de
"hellige" til at undskylde eller bortforklare Guds barmhjertig-
hed. Men hvis Gud virkelig har s stor magt og er s god, som han
formodes at vre, hvorfor tillader han s, at alle den slags ting
sker ? Altfor lnge har de "hellige" kunnet falde tilbage p
deres bibler og brnebger, nr de ville bevise eller modbevise,
retfrdiggre, fordmme eller fortolke.
  Satanisten erkender, at mennesket samt universets love for
aktion og reaktion er ansvarlige for alt, og han lader sig ikke
forlede til at tro, at der er nogen, der tager vare p noget som
helst. Vi vil ikke lngere sidde tilbage og acceptere "skbnen"
uden at gre noget ved det, bare fordi det str i bog det-og-det
kapitel det-og-det, eller den-eller-den salme - sdan er det !
Satanisten vd, at bn absolut ikke nytter - tvrtimod gr den
chancen for succes mindre, for den religist hengivne bliver
altfor ofte siddende tilbage i sit eget selvbehag og beder om
noget, der ville kunne opns meget hurtigere, hvis han selv
gjorde en altiv indsat for at n det !
  Satanisten afskyr udtryk som "hb" og "bn", fordi de giver
udtryk for underkastelse. Hvis vi hber p eller beder om, at
noget m g i opfyldelse, vil vi ikke handle p en positiv mde,
der vil f det til at ske. Satanisten, der erkender, at alt, hvad
han opnr, skyldes hans egen indsats, tager magten over situatio-
nen i stedet for at bede til Gud om, at det m ske. Positiv
tnkning og positiv handling er det, der giver resultat.
  P samme mde som satanisten ikke beder Gud om hjlp, sledes
beder han heller ikke om tilgivelse for sine forkerte handlinger.
I andre religioner vil den, der har gjort noget forkert, enten
bede Gud om tilgivelse, eller han vil skrifte om syndsforladelse.
Satanisten vd, at hvis bn ikke hjlper, vil skrifteml over for
et andet mennske, som han selv, hjlpe endnu mindre; desuden er
det ydmygende.
  Nr en satanist gr noget galt, erkender han, at det er
naturligt at beg en fejltagelse; og hvis han er oprigtigt ked
af, hvad han har gjort, vil han tage ved lre deraf og passe p
ikke at gre den samme ting igen. Hvis han ikke er oprigtigt
ulykkelig over det, han har gjort, og vd, at han vil gre det
samme igen og igen, s er der ingen som helst mening i, at han
bekender og beder om tilgivelse. Men det er jo netop, hvad der
sker. Folk skrifter deres synder, s de kan f renset deres
samvittighed og vre parat til at synde igen - som regel den
samme synd.
  Der er lige s mange fortolkninger af Gud, i ordets almindelige
betydning, som der er mennesketyper. Forestillingerne strkker
sig fra tro p en gud, som er en slags uklar form for "universel
kosmisk bevidsthed" til en antropomorf guddom med et langt hvidt
skg og sandaler, som holder je med hver eneste handling hvert
eneste menneske foretager sig.
  Selv inden for en given religions grnser vil de personlige
opfattelser af Gus vre vidt forskellige. Nogle religioner gr s
langt som til at stemple alle, der tilhrer andre religise
sekter ned deres egen, som kttere, selv om de grundlggende 
lrdomme og udtryk for det guddommelige er nsten de samme. For
eksempel tror katolikkerne, at protestanterne er dmt til at
havne i Helvede, blot fordi de ikke tilhrer den katolske kirke.
P samme mde tror mange kristne smgrupper ssom de evangeliske
kirker eller vkkelseskirkerne, at katolikkerne er hedninger,
fordi de tilbeder udskrne billeder. (Kristus afbildes i det
billede, der fysiologisk set svarer bedst til det indvid, der
tilbeder ham, og alligevel kritiserer de kristne "hedninger" for
at tilbede afgudsbilleder). Og jderne har altid vret sat i
forbindelse med Djvelen.
  Selv om guden i alle disse religioner stort set er den samme,
opfatter hver isr den vej, som de andre har valgt, som forkert,
og som for at stte kronen p vrket BEDER alle disse "hellige"
oven i kbet for hinanden ! De foragter deres bdre p hjre-
hndsvejen, fordi deres religioner brer forskellige etiketter,
og p en eller anden mde m denne uvilje slippes ud. Hvordan kan
dette ske bedre end gennem "bn" ! Hvilken uforskammet udsgt
mde at sige:"Jeg hader dig og alt, hvad du str for", er ikke
denne letgennemskuelige id med at bede for sine fjender ! At
bede for sine fjender er ren og skr bondeanger af en usdvanlig
ussel og ringe kvalitet !
  Hvis der har vret s megen og s voldsom uenighed om, hvad der
er den rette mde at tilbede Gud p, hvor mange forskellige
fortolkninger af Gud kan der da ikke gives - og hvem har ret ?
  Alle som oprigtigt flger det "hvide lys" er optaget af at
behage Gud, for at "Perleporten" kan bliver slet op for dem, nr
de dr. Ikke desto mindre kan et menneske, der ikke har levet sit
liv i overensstemmelse med sin tros forskifter, i sidste jeblik
kalde en prst til sit ddsleje og modtage den sidste syndsfor-
ladelse. Prsten vil da komme rendende med det dobbelte forml at
"forsine ham" med Gud og srge for, at hans adgangsbillet til
Himmeriget er gyldig. (Yezidierne, en sekt af djvletilbedere,
har en anden opfattelse. De tror, at Gud er almgtig og ogs al-
tilgivende, og mener flgelig, at det er Djvelen, de m vre til
behag, eftersom han er den, der styrer deres liv, mens de er her
p Jorden. De tror s strkt p, at Gud vil tilgive dem alle
deres synder, nr de har underget det sidste ritual, at de ikke
ser nogen grund til at beskftige sig med den mening, Gud mtte
have om dem, mens de lever).
  Med alle de benlyse modstninger, der findes i de kristne
skrifter, kan mange mennesker i dag ikke med deres fornuft
godtage den mde, kristendomme er blevet praktiseret p i
tidligere tider. Mange mennesker er begyndt at betvivle Guds
eksistens i den almindeligt udbredte kristne betydning af ordet.
De har derfor valgt den udvej at kalde sig "kristne ateister". Nu
vel, den kristne bibel rummer masser af selvmodsigende udsagn,
men hvad kan vre mere selvmodsigende end udtrykker "kristen
ateist" ?
  Hvis fremtrdende ledere inden for den kristne tro forkaster
tidligere tiders gudsfortolkninger, hvordan kan s deres
tilhngere forventes at holde fast ved en tidligere religis
tradition ?
  I betragtning af alle diskussionerne om, hvorvidt Gud er dd
eller ej, ville det i hvert fald - hvis han stadig er i live -
vre det bedste for ham at komme p et PLEJEHJEM !



















                       Den gud du frelser kan vre dig selv
Alle religioner af spirituel natur er menneskers pfund. Det er
dem, der har skabt et helt system af guder, udelukkende med
anvendelse af deres egen materielle hjerne. Netop fordi mennesket
har et ego, men ikke vil acceptere det, har det vret ndt til at
overfre det p en eller anden stor indretning i omgivelserne, en
indretning, som det kalder "Gud".
  Gud m gre elle de ting, mennesker ikke m - som f.eks. at sl
ihjel og udfre mirakler for at n sine ml. Hvis mennekset har
behov for og anerkender en sdan gud, s tilbeder det et vsen,
som er opfundet af et menneske. Derfor TILBEDER DET VED STEDFOR-
TRDER DEN MAND, DER OPFANDT GUD. Er det s ikke mere fornuftigt
at tilbede en gud, man selv har opfundet, i overensstemmelse med
ens egne flelsesmssige behov - en gud, som bedst reprsenterer
netop, det kdelige og fysiske vsen, der har tankekraft nok til
at opfinde en gud til at begynde med ?
  Hvis mennesket insisterer p at overfre sit sande selv til den
ydre verden i form af "Gud", hvorfor s frygte dette sande selv
ved at frygte "Gud" - hvorfor s prise dette sande selv ved at
prise "Gud" - hvorfor s forblive adskilt fra "Gud" MED DET
FORML AT UDFRE RITUALER OG RELIGISE CEREMONIER I HANS NAVN ?
  Mennesket har brug for ritualer og dogmer, men ingen lov
fastslr, at det er ndvendigt med en eksternaliseret gud for at
deltage i ritualer og ceremonier udfrt i guds navn ! Kunne det
vre, fordi mennesket, nr det udfylder afstanden mellem sig selv
og sin "Gud", ser stolthedens dmon krybe frem - selve legem-
liggrelsen af Lucifer i sin midte ? Det kan ikke lngere se sig
selv som to dele, den fysiske og den ndelige, men ser dem smelte
samme til n for derp til sin afgrundsdybe rdsel at opdage, at
de kun er af kd - OG ALTID HAR VRET DET ! Derefter enten hader
sig selv til dde, dag for dag, - eller glder sig over, at han
er, hvad han er !
  Hvis han hader sig selv, vil han lede efter nye og mere
sammensatte ndelige veje til "oplysning" i hb om, at han igen
kan splitte sig selv op under sin sgen efter strkere og mere
eksternaliserede "guder", som kan revse hans usle, men erkender,
at ritualer og ceremonier er vigtige redskaber, som hans opfindne
religioner har benyttet sig af til at opretholde hans tro p en
lgn, s er det den SAMME FORM FOR RITUAL, der vil opretholde
hans tro p sandheden - den primitive hedenskab, der vil give
hans bevidsthed om hans eget majesttiske vsen yderligere
nring.
  Nr al religis tro p lgne er blevet svagere og svagere,
skyldes det, at mennesket er kommet nrmere til sig selv og
lngere bort fra "Gud"; nrmere til "Djvelen". Hvis dette er,
havd djvelen str for, og en mand lever sit liv i djvelens
helligdom og lader Satan styrke bevge sit kd, s vil han enten
slippe for de selvretfrdiges kvl og strid, elle han vil st
stolt p sine hemmelige steder p jorden og manipulere de dumme
og dorske masser gennem sin egen sataniske magt, indtil den dag,
da han trder frem i al sin glans og proklamerer:"JEG ER SATANIST
! BJ JER I STVET, FOR JEG ER DET HJESTE UDTRYK FOR MENNESKELI-
VET !".
  




















                      Vidnesbyrd om en ny satanisk tidsalder
Den kristne kirkes syv ddssynder er: grdighed, forfngelighed,
misundelse, vrede, frdseri, liderlighed og dovenskab. Satanismen
anbefalder, at man hengiver sig til hver og en af disse "synder",
fordi de alle frer til fysisk, mental og flelsesmssig
tilfredsstillelse.
  Satanisten vd, at der er intet galt i at vre grdig, fordi
det bare betyder, at han nsker mere, end han allerede har.
Misundelses betyder at se med venlige jne p ting, som andre
besidder, og vre ivrig efter at erhverve lignende ting til sig
selv. Misundelse og grdighed er de motiverende krfter bag
ambition og strbsomhed - og uden strbsomhed ville der ikke
blive udfrt ret mange ting af betydning.
  Frdseri er simpelt hen at spise mere, end man behver for at
holde sig i live. Nr man har spist og drukket s meget, at man
er blevet fed og lasket, vil en anden synd - forfngelighed -
motivere n til at genvinde et udseende, der kan styrke ens
selvrespekt.
  Enhver, der kber et stykke tj med andet forml end at dkke
sit legeme og beskytte det mod elementerne, er skyldig i
forfngelighed. Satanister kommer ofte ud for kritikere, der
hvder, at det ikke er ndvendigt med etiketter. Det m over for
disse delggere af etiketter ppeges, at et eller flere af de
kldningsstykker, de brer, ikke er ndvendige for at holde dem
varme. Der er ikke n person her p kloden, som er helt blottet
for at vre udsmykket. Satanisen ppeger, at enhver udsmykning af
kritikerens krop viser, at han ogs er skyldig i forfngelighed.
Uanset hvor ordrig kunikeren kan vre i sin intellektuelle
beskrivelse af, hvor fri han er, brer han stadig forfngelig-
hedens elementer.
  Har man svrt ved at komme op om morgen, er man skyldig i
dovenskab, og bliver man liggende i sin seng lnge nok, ender man
mske med at gre sig skyldig i endnu en synd: liderlighed. Har
man blot den svageste antydning af seksuelle behov, er man
skyldig i liderlighed. Med det forml at sikre menneskehedens
fortsatte besten gjorde naturen liderligheden til den nst mest
mgtige drift - den mgtigste er selvopretholdelsesdriften. Ud
fra denne betragtning gjorde den kristne kirke hor til en
"arvesynd". P den mde sikrede man sig, at ingen kunne undg at
synde. Selve det, at man eksisterer, er resultatet af en synd -
arvesynden !
  Det strkeste instikt hos alt levende er selvopretholses-
driften, hvilket frer os frem til den syvende ddssynd - vreden.
Er det ikke vort instikt for at bevare os selv, der vkkes, nr
nogen skader os, nr vi bliver vrede nok til at beskytte os selv
mod videre angreb ? En satanist praktiserer mottoet:"Hvis en slr
dig p den ene kind, s sl ham hrdt p den anden" Lad ingen
forurettelse g uptalt hen. Vr som en lve p vejen - vr
farlig selv i nederlaget !
  Eftersom menneskets naturlige instinkter fr det til at synde,
er alle mennesker syndere; og alle syndere havner i helcede. Hvis
alle havner i helvede, vil man finde sine venner dr. Himlem m
vre befolket med nogle temmelig srprgede skabninger, hvis alt,
hvad de levede for, var at komme til et sted, hvor de kan sidde
og sl p harpe i al evighed.
  "Tiderne har ndret sig. Religise ledere prdiker ikke
lngere, at alle vore naturlige handlinger er syndige. Vi anser
ikke lngere sex for noget svineri - eller at der er noget flovt
i at vre stolt af sig selv - eller at der er slemt at nske
noget, som andre har". Selvflgelig ikke; tiderne har ndret sig!
"Hvis du nsker bevis p det, s bare se p, hvor frisindede
kirkerne er blevet. Se, de udver alle de ting, du prker om."
  Satanister hrer disse og lignende pstande hele tiden; og de
er helt enige. MEN - hvis verden har ndret sig s meget, hvorfor
s blive ved med at klynge sig til en dende tro ? Hvis mange
religioner forngter deres egne hellige skrifter, fordi de er
forldrede, og prdiker satanismens filosofiske standpunkter,
hvorfor s ikke kalde det ved dets rigtige navn - Satanisme ? Det
ville vre langt mindre hyklerisk.
  I de senere r er der blevet gjort forsg p at humanisere den
ndelige opfattelse af kristendom. Dette har utret sig p de mest
indlysende ikke-ndelige mder. Messer, som fr er blevet sagt p
latin, fremfres nu i det indfdte sprog - hvilket blot bidrager
til at gre vrvlet lettere at forst, mens det samtidig berver
ceremonien dens esoteriske natur, som er i overensstemmelse med
dogmernes udsagn. Det er meget nemmere at fremkalde flelses-
mssige reaktioner ved at bruge ord og udtryk, som selv det mest
enfoldige sind vil stille sig tvivlende over for, nr de
fremsttes i et sprog, der kan forstes.
  Hvis prster havde brugt samme metoder til at fylde deres
kirker for hundrede r siden, som de gr i dag, ville de vre
blevet beskyldt for ktteri, kaldt djvle og vre blevet forfulgt
og med garanti vre blevet ekskommunikeret uden tven.
  De hellige jamrer:"Vi m flge med tiden", idet de glemmer, at
der p grund af de brgrnsende faktorer og de dybt forankrede
love i det hvide lys' religion aldrig kan ske tilstrkkelig
forandring til at imdekomme menneskets behov.
  Tidligere religioner har altid reprsenteret menneskets
ndelige natur med ingen eller kun liden hensyntagen til dets
kdelige eller verdslige behov. De har kun anset dette liv som
noget forbigende og kdet blot som et hylster; fysisk fornjelse
som noget ligegyldigt, og lidelse som en vigtig forberedelse til
"Guds rige". Hvor klart kommer deres bigotte hykleri ikke frem
til overfladen, nr disse "retfrdige" foretager en ndring i
deres religion for at holde trit med menneskets naturlige
forandringer ! Den eneste mde, hvorp kristendomme nogen sinde
vil kunne imdekomme menneskets behov i et og alt, er ved at
blive som satanismen er NU.
  Det er blevet ndvendigt for en ny religion, baseret p
menneskets naturlige instinkter, at manifestere sig. DE har givet
den navn. Den kaldes Satanisme. Det er denne fordmte magt, der
har fremkaldt den religise kontrovers med hensyn til fdselsbe-
grnsende forholdsregler - en modvillig indrmmelse af, at
seksuel aktivitet, for sjov, er kommet for at blive.
  Det er "Djvelen", som fik kvinderne til at vise deres ben for
at pirre mnd - den samme slags ben, som det nu er socialt
acceptabelt at kigge p, og som afslres af unge nonner, nr de
gr omkring i deres afkortede dragter. Hvilket herligt skridt i
den rigtige retning ! Er det tnkeligt, at vi snart vil se
"toplse" nonner, der henfrt vrider deres legemer i takt til
"Missa Solemnis Rock" ? Satan smiler og siger, at han ikke ville
have noget imod, at s mange nonner som muligt er smukke piger
med pne ben.
  Mange kirker med nogle af de strste meningheder dyrker en
musik, der bestr af hndklappen til sensuelle rytmer - ligeledes
satanisk inspireret. Nr det kommer til stykket, er det altid
Djvelen, der har heft den bedste musik.
  Kirkeskovture er, trods al gammelkonesnak om Herrens milde
gaver, en ren og skr undskyldning for at fylde sig og frdse p
en sndag; det er kendt af gud og hver mand, at der foregr langt
mere i buskene, end man kan lse om i Bibelen.
  Man kan ofte se prster i forreste rkke ved fredsdemonstratio-
ner eller liggende p jernbanespor foran tog, der medfrer
krigsmateriel, hvor de udviser lige s megen iver som deres
kolleger fra samme prsteseminarier, som velsigner kugler og
bomber og soldater i deres egenskab af feltprster. Nogen m vre
forkert p den, et eller andet sted. Kunne det vre, at Satan er
den rette til at optrde som anklager ? I hvert fald har man
udnvnt ham til det !
  Nr en hvalp bliver voksen, kaldes den en hund; nr is smelter,
kaldes det vand; nr tolv mneder er brugt op, fr vi en ny
kalender med det rette kronologiske navn; nr "magi" bliver
videnskabelig kendsgerning, refererer vi til den som medicin,
astronomi osv. Nr et bestemt navn ikke lngere passer til en
given ting, er det kun logisk at forandre det til et nyt, der
passer bedre til genstanden. Hvorfor tager vi s ikke konsekven-
sen p det religise omrde ? Hvorfor fortstte med at kalde en
religion ved samme navn, nr dens grundstninger ikke lngere er
de samme ? Eller hvis religionen virkelig fortsat prdiker det
samme, som den altid har gjort, mens dens tilhngere s sige ikke
praktiserer en eneste af dens lrdomme - hvorfor bliver de s ved
med at benytte samme navn, som denne religions tilhngere
betegnes med ?
  Hvis du ikke tror p det, din religion lrer, hvorfor s
fortstte med at sttte en tro, som er i modstrid med dine
felser. Du ville aldrig stemme for en person eller et forslag,
du ikke troede p, s hvorfor give den kirkelige stemme til en
religion, som ikke er i harmoni med din overbevisning ? Du har
ingen ret til at klage over en politisk situation, du har stemt
for eller stttet p den ene eller anden mde - hvilket ogs
omfatter af blive siddende og med selvtilfredshed vre enig med
dine naboer, som billiger situationen, bare fordi du er for fej
eller for doven til at sige din mening. Sdan er det ogs med
kirkelige valg. Selv om du ikke kan vre hmningslst rlig med
hensyn til dine synspunkter p grund af de ubehagelige flger det
kan f fra arbejdsgiveres og andres side, s kan du i det mindste
vre rlig over for dig selv. I dit eget hjems private af-
sondrethed og i selskab med nre venner m du sttte den
religion, der har DINE dybeste interesser p programmet.
  "Satanismen er baseret p en meget sund filosofi", siger de
frigjorte."Men hvorfor kalde den satanisme ? Hvorfor ikke kalde
den noget i sil med 'humanisme' eller give den et navn, der
bringer tanken hen p noget med hekseri, noget lidt mere
esoterisk - noget mindre vulgrt". Der er mere end n grund til
dette. Humanisme er ikke en religion. Det er simpelt hen en mde
at leve p uden ceremonier og dogmer. Dogmer er, som det vil
blive pvist, absolut ndvendige.
  Satanismen adskiller sig i hj grad fra alle andre skaldte
"hvide" heksecirkler eller magiske grupper i verden i dag. Disse
selvretfrdige og hovmodige grupper protesterer og hvder, at
deres medlemmer bruger magiens krfter udelukkende til altruisti-
ske forml. Satanister ser med foragt p "hvide" heksegrupper,
fordi de fler, at altruisme p en mde er en synd. Det er
unaturligt ikke at have nske om at opn ting for sig selv.
Satanismen reprsenterer en form for kontrolleret selviskhed. Det
betyder ikke, at du aldrig skal gre noget for nogen anden. Hvis
du gr noget for at gre en, du er interesseret i, lykkelig, vil
den pgldendes lykke give dig en flelse af tilfredsstillelse.
  Satanismen gr ind for, at man praktiserer en modificeret fom
for den Gyldne Regel. Vores fortolkning af denne regel er:"Vr
mod andre, som du nsker, de skal vre mod dig"; for hvis du "er
mod andre, som du nsker, de skal vre mod dig", og de p deres
side behandler dig drligt, er det i strid med menneskets natur
at blive ved med at behandle dem med venlighed. Du skal vre mod
andre, som du nsker, de skal vre mod dig, men hvis din
venlighed ikke bliver gengldt, br de behandles med den foragt,
de fortjener.
  hvide heksegrupper siger, at hvis du forbander en person, vil
det vende tilbage til dig med tredobbelt styrke og alts virke
som en boomerang. Dette er blot endnu en antydning af den
skyldbetyngende filosofi, som behersker disse nyhedenske, pseudo-
kristne grupper. Hvide hekse nsker at fordybe sig i hekseri, men
kan ikke adskille sig fra det stigma, der knytter sig dertil.
Derfor kalder de sig selv hivde magikere og bygger 75 procent af
deres filosofi p kristendommens fortrskede og tbelige
grundstninger. Enhver, som foregiver at vre interesseret i magi
eller det okkulte af andre grunde end for at erhverve personlig
magt, tilhrer den vrste form for hyklere. Satanisten respek-
terer kristendommen for, at den i det mindste er konsekvent i sin
syldbetyngede filosofi, men kan kun nre foragt for folk, der
forsger at virke befriede for skyld ved at slutte sig til en
heksegruppe, for derp at udve den samme grundlggende filosofi
som kristendommen.
  Hvid magi antages kun at blive anvendt til gode eller uselviske
forml, hvorimod sort magi, som det siges, kun anvendes til
selviske eller "onde" forml. Satanismen trkker ikke nogen sdan
skillelinje. Magi er magi, havd enten den bruges til at hjlpe
eller modarbejde. Satanisten br som magiker have evnen til at
afgre, havd der er retfrdigt, og derp anvende magiens krfter
til at n sit ml.
  Under hvide magiske ceremonier str de udvende inde i et
pentagram for at beskytte sig selv mod de "onde" magter, som de
anrber om hjlp. P satanisten virker det en smule skizofrent at
kalde disse magter til hjlp og samtidig beskytte sig selv mod
netop de krfter, man har kaldt til hjlp. Satanisten erkender,
at kun ved at g i forbund med disse krfter kan han helt og
holdent og uden hykleri benytte sig af Mrkets Magter til sit
eget bedste.
  Under en satanisk magisk ceremoni vil deltagerne IKKE: tage
hinanden i hnderne og danse rundt i ring; brnde lys af
forskellige farver for forskellige nsker; pkalde navnene p
"Faderen, Snnen og Hellignden" og samtidig formodes at udve
sorte kunster; udvlge en "hlegen" som deres personlige frer til
at opn hjlp med deres problemer; dyppe sig selv i duftende
olier og hbe p, at pengene skal komme dumpende; meditere, s de
kan n frem til en "stor, ndelig opvgnen"; recitere lange
pkaldelser med navnet Jesus indfjet med korte mellemrum osv.,
osv., ad nauseam !
  FORDI - dette er IKKE mden at dyrke satanisk magi. Hvis du
ikke kan rive dig selv ls fra hyklerisk selvbedrag, vil du
aldrig f succes som magiker, og langt mindre som satanist.
  Den sataniske religion har ikke blot tager mnten op - den har
vendt den om med bagsiden opad. Hvorfor skulle den s sttte
netop de principper, som den er i direkte modstrid med, ved at
kalde sig selv noget som helst andet end et navn, som helt og
holdent stemmer med de omvendte lrdomme, der udgr den sataniske
filosofi ? Satanismen er ikke en hvid religion; den er kdets
religion, en religion for det verdslige og det materielle -
hvilket alt sammen beherskes af Satan, personificeringen af
venstrehndsvejen.
  Det nste sprgsml vil med usvigelig sikkerhed lyde:"Det er i
orden, du ikke kalder det humanisme, fordi humanisme ikke er en
religion; men hvorfor i det hele taget have en religion, hvis
alt, hvad du gr, er noget, der kommer p naturlig vis ? Hvorfor
ikke bare gre det ?
  Det moderne menneske har rejst en lang vej; det er blevet
misfornjet med de gamle religioners tbelige lrerstninger. Vi
lever i en oplyst tidsalder. Psykiatrien har gjort store
fremskridt med hensyn til at oplyse mennesket om dets sand
personlighed. Vi lever i en tid med intellektuel vgenhed, en
tid, som verden aldrig har kendt magen til.
  Dette er alt sammen udmrket, MEN - der er et enkelt minus ved
denne nye tilstand af vgenhed. Det er sin sag at godtage noget
rent intellektuelt, men at at godtage den samme ting med
flelserne er en ganske anden sag. Det eneste behov, som
psykiatrien ikke kan opfylde, er menneskets nedarvede behov for
flelsesmssig tilfredsstillelse gennem dogmer. Mennesket behver
ceremonier og ritualer, fantasi og fortryllelse. Psykiatrien har
trods alle sine gode gerning bervet mennesket de mirakler og
oplevelser, som religionen i fortiden bd p.
  Satanismen, der erkender menneskets aktuelle behov, udfylder
dette store tomrum mellem psykiatri og religion. Den sataniske
filosofi kombinerer psykologiskens grundstninger og god, rlig
flelsesmssig pvirkning eller dogmer. Den forsyner mennesket
med noget s ndvendigt som fantasi. Der er intet galt med
dogmer, forudsat de ikke er baseret p ideer og handlinger, der
er i direkte modstrid med menneskets natur.
  Den hurtigste rejserute mellem to punkter er en lige linje.
Hvis al den skyld, som er blevet hobet op, kan vendes til noget
fordelagtigt, vil det overfldiggre behovet for intellektuel
rensning af psyken i et forsg p at befri den for disse
undertrykkelsesmekanismer. Satanismen er den eneste religion, son
mennesket, som det er, og som gr ind for det fornuftige i at
forvandle en drlig ting til en godt ting i stedet for at sl
knuder p sig selv for at fjerne den drlige ting.
  Hvis du derfor efter intellektuelt at have vurderet dine
problemer ved hjlp af sund fornuft og havde taget til dig, havd
psykiatrien lrer os, stadig ikke kan frigre dig flelsesmssigt
fra ubegrundet skyld og omstte dine teorier i praksis, s br du
lre at lade din skyld arbejde for dig. Du br handle p dine
egne naturlige instinkter, og derp, hvis du ikke kan handle uden
at fle skyld, nyde denne skyld. Dette kan lyde som en selv-
modsigelse, men hvis du tnker nrmere over det, vil du opdage,
at skyld ofte kan virke som en ekstra stimulans for sanserne.
Voksne kan her lre en hel del af brn, der ofte finder stor
fornjelse i at gre noget, de ikke sm.
  Ja, tiden har ndret sig, men mennesket har ikke. Satanismens
grundlggende dogmer har altid eksisteret. Det eneste, der er
nyt, er den formellem oprettelse af en religion baseret p
menneskets grundlggende trk. I rhundreder har prgtige
bygningsvrker i sten, cement og stl vre indviet til menneskets
afholdenhed. Det er p hje tid, at mennesket holder op med at
bekmpe sig selv og helliger deres tid til bygning af templer
beregnet for menneskets nydelse og behag.
  Selv om tiderne har ndret sig, og altid vil gre det, er
mennesket grundlggende det samme. I to tusind r har mennekset
mtte gre bod for noget, det aldrig burde have flt sig skyldig
over til at begynde med. Vi er trtte af at ngte os selv de
glder i livet, som vi fortjener. I dag, som altid, har mennesket
brug for at nyde livet her og nu i stedet for at vente p en
belnning i himlen. S hvor ikke have en religion baseret p
nydelse ? Det er i hvert fald i overensstemmelse med dyrets
natur. Vi er ikke lngere bnfaldende svklinge, der sklver
foran en ubarmhjertig "Gud", som er ligeglad med, om vi lever
eller dr. Vi er et stolt folk med respekt for os selv - vi er
satanister !



























                 Helvede, Djvelen og hvordan man slger sin sjl
Satan har i virkeligheden vret den bedste ven, kirken nogen
sinde har haft, fordi han har holdt den travlt neskftiget gennem
s mange r. Den falske lre om Helvede og Djvelen har gjort det
muligt for den protestantiske og den katolske kirke at blomstre
altfor lnge. Uden den djvel at pege fingre ad ville de
religise af hjrehndsvejen ikke have noget, de kunne true deres
tilhngere med. "Satan frer dig i fristelse"; "Satan er
ondskabens fyrste"; "Satan er ond, grusom, brutal", siger de
advarende. "Hvis du giver efter for djvelens fristelser, er du
sikker p at leve i evig fordmmelse og blive brndt i Helvede".
  Den semantiske betydning af Satan er "modstander" eller
"oppostion" eller "anklager". Satan reprsenterer modstand mod
alle religioner, som tjener til at frustrere og hmme menneskets
naturlige instinkter. Man har givet ham rollen som ond, simpelt
hen fordi han reprsenterer de kdelige, jordiske og verdslige
aspekter i livet.
  Satan, den vestlige verdens overdjvel, var oprindelig en
engel, hvis opgave det var at indberette menneskers forseelser
til Gud. Det var frst i det 14. rhundrede, at man begyndte at
afbilde ham som en ond guddom, som var delvis menneske delvis
dyr, med bukkehorn og klove. Fr kristendommen gav ham navnet
Satan, Lucifer osv., blev den kdelige side af menneskets natur
styret af den gud, der dengang blev kaldt Dionysos eller Pan,
afbildet som en satyr eller faun af de gamle grkere. Pan var
oprindelig den "gode fyr" og reprsenterede frugtbarhed og
overflod.
  Nr en nation kommer under en ny form for regering, bliver
fortidens helte forvandlet til nutidens skurke. Sdan er det ogs
med religionen. De tidligste kristne troede, at de hedenske
guddomme var djvle, og at det var "sort magi", hvis man tog dem
i sin tjeneste. Mirakulse kimmelske begivenheder kaldte de p
tilsvarende mde "hvid magi"; dette var den eneste forskel mellem
de to. De gamle guder dde ikke, de kom i Helvede og blev djvle.
Bhmanden, som man bruger til at skrmme brn med, er afledt af
slavisk "bog", som betyder "gud".
  Mange glder, som man hengav sig til fr kristendommens
opdukken, blev fordmt af den ny religion. Der skulle ikke mange
ndringer til for at forvandle Pans horn og klove til en
overbevisende djvel ! Pans kendetegn kunne passende ndres til
synder ladet med straf, og p den mde var forandringen komplet.
  Gedens sammenkytning med Djvelen findes i den kristne bibel,
hvor rets helligste dag, forsonningsdagen, blev fejret ved, at
man kastede lodder for to geder "uden lyde", hvoraf den ene
skulle ofres til Herren, den anden til Azaazel. Geden, der bar
folkets synder, blev drevet ud i rkenen og blev til en "synde-
buk". Dette er oprindelsen til gedens anvendelse i ritualer. Den
bruges stadig inden for visse loger og blev ogs anvendt i
gypten, hvor den n gang om ret blev ofret til en gud.
  Menneskehedens djvle er mange, og de har vidt forskellig
oprindelse. Udfrelsen af sataniske ritualer omfatter ikke
fremkaldelse af dmoner; denne praksis flges kun af dem, som
nrer frygt for selve de krfter, de besvrger.
  Dmoner antages at vre ondsindede nder, som bidrager
afgrende til forringelse af folket eller de begivenheder, de
kommer i berring med. Det grske ord dmon betd en vogtende nd
eller en kilde til inspiration, og senere tiders teologer opfandt
faktisk legion efter legion af disse bringere af inspiration -
alle onde.
  Et tegn p fejlheden hos "magikere" af hjrehndsvejen er deres
praksis med at tilkalde en bestemt dmon (som antages at vre en
af Djvelens hndlagere) og give den order. Antagelsen er, at
dmonen, der kun er en afglans af Djvelen, er nemmere at
kontrollere. Den okkulte lre hvder, at kun den mest formidabelt
"beskyttede" eller mest dumdristige troldmand ville vove at
fremkalde Djvelen selv.
  Satanisten henvender sig ikke stjlent til disse "under"
djvle, men pkalder frkt dem, som befolker den s lnge
forhadte infernalske hrskare - Djvelene selv !
  Teologer kar katalogiseret nogle af djvlenes navne i deres
fortegnelser over dmoner, men den liste, der flger her, rummer
de navne, der mest effektivt kan anvende i sataniske ritualer.
Her er navnene og oprindelsen p de guddomme, der kan pkaldes,
og som udgr en stor del af indvnerne i Helvedes Kongelige
Palads:
                    Helvedes fire kronprinser
Satan - (hebrarisk) modstander, oppostion, anklager, ildens     
        herre, inferno, syd.
Lucifer - (latin) lysbringer, oplysning, luften, morgenstjernen, 
          st.
Belial - (hebrarisk) uden herre, det jordiske fundament,        
         uafhngighed, nord.
Leviathan - (hebrarisk) slangen fra dybet, havet, vest.
                      De infernalske navne
Abaddon - (hebrarisk) delggeren
Adramelech - samarisk djvel
Ahpuch - maya-djvel
Ahriman - mazdisk djvel
Amon - gyptisk vdderhovedet gud for liv og reproduktion
Apollyn - grsk synonym for Satan, rkemodstander
Asmodeus - hebrarisk djvel for sensualitet og overddighed,    
           oprindelig "dommens skabning"
Astaroth - fnikisk gudinde for liderlighed, svarende til den   
           babyloniske Ishtar
Azazel - (hebrarisk) lrte mennesket at fremstille krigsvben,  
         indfrte kosmetisk
Baalberith - kanaanitisk pagtens herre, som senere blev gjort til 
             djvel
Balaam - hebrarisk djvel for grdighed og havesyge
Baphomet - tilbedt af tempelridderne som symbol p Satan
Bast - gyptisk gldesgudinde reprsenteret ved en kat
Beelzebub - (hebrarisk) Fluernes herre, taget fra skarabens    
            symbolisme
Behemoth - hebrarisk personificering af Satan i form af en      
           elefant
Beherit - syriakisk navn for Satan
Bil - keltisk helvedsgud
Chemosh - moabitisk nationalgud, senere djvel
Cimeries - rider en sort hest og hersker over Afrika
Coyote - amerikansk indianerdjvel
Dagon - filistink hvnerdjvel fra havet
Damballe - voodoo-slangegud
Demogorgon - grsk navn for djvelen, som siges ikke at skulle  
             blive kendt blandt ddelige
Diabolos - (grsk) "flyende nedad"
Dracula - rumnsk djvlenavn
Emma-O - japansk hersker i Helvede
Euronymos - grsk ddsfyrste
Fenriz - sn af Loki, afbildet som ulv
Gorgo - diminutiv af Demogorgon, grsk navn for Djvelen
Haborym - hebrarisk synonym for Satan
Hecate - grsk gudine for underverdenen og heksene
Ishtar - babylonisk frugtbarhedsgudinde
Kali - (hindi) datter af Shiva, thuggeernes yppersteprstinde
Lilith - hebrarisk hundjvel, Adams frste hustru, som lrte ham 
         et par smfiduser
Loki - teutonsk djvel
Mammon - aramisk gud for rigdom og profit
Mania - etruskisk helvedesgudinde
Mantus - etruskisk helvedesgud
Marduk - gud for byen Babylon
Mastema - hebrarisk syninym for Satan
Melek Taus - yezidi-djvel
Mefistofeles - (grsk) den som skyr lyset, jvf. Faust
Metztei - aztekisk nattegudinde
Mictian - aztekisk ddsgud
Midgard - sn af Loki, afbildet som slange
Milcom - ammonitisk djvel
Moloch - fnikisk og kanaanitisk djvel
Mormo - (grsk) genfrdenes konge, Hecates flgesvend
Naamah - forfrende hebrarisk hundjvel
Nergal - babylonisk ddsgudinde
Nihasa - amerikansk indianerdjvel
Nija - polsk underverdensdjvel
O-Yama - japansk navn for Satan
Pan - grsk gud for liderlighed, senere forvist til djvlestatus
Pluto - grsk underverdensgud
Proserpina - grsk underverdensdronning
Pwcca - walisisk navn for Satan
Rimmon - syrisk djvel tilbedt ved Damaskus
Sabazios - af frygisk oprindelse, identificeret med Dionysos,   
           slangetilbedelse
Saitan - enochiansk ekvivalent for Satan
Sammael - (hebraisk) "Guds gift"
Samnu - centralasiatisk djvel
Sedit - amerikansk indianerdjvel
Sekhmet - gyptisk hvnsgudinde
Set - gyptisk djvel
Shaitan - (hindi) delggeren
Supay - underverdensgud hos inkaerne
T'an-mo - kinesisk modstykke til Djvelen, begrlighed og       
          grdighed
Tchort - russisk navn for Satan, "sort gud"
Tezatlipoca - aztekisk helevedesgud
Thamuz - sumerisk gud, som senere blev degraderet til           
         djvlestatus
Thoth - gyptisk gud for magi
Tunrida - grsk personificering af Satan
Yaotzin - aztekisk helvedesgud
Yen-lo-Wang - kinesisk hersker over Helvede

De gamle religioners djvle har altid, i det mindste delvis, haft
dyreattributter, et vidnesbyrd om menneskets stadige behov for at
bengte, at ogs det selv er et dyr, for en indrmmelse af dette
ville vre et hrdt slag mod menneskets slle ego.
  Svinet foragtedes af jderne og gypterne. Det symboliserede
guderne Frej, Osiris, Adonis, Persephone, Attis og Dementer, og
ofredes til Osiris og Mnen. Men i tidens lb blev det degraderet
til djvel. Fnikerne tilbad en fluegud, Baal og Beelzebub er
identisk med gypternes skarnbasse eller skarab, som syntes at
genfde sig selv, noget i stil med den mystike fugl fniks, der
steg op af sin egen aske. De gamle jder troede via deres kontakt
med perserne, at de to store magter i verden var Ahura-Mazda,
guden for ild, lys, liv og gohed, og Ahriman, slangen, guden for
mrke, delggelse, dd og ondskab. Disse og utallige andre
eksempler viser ikke blot menneskets djvle som dyr, men visser
ogs dets behov for at ofre de oprindelige dyreguder og degradere
dem til sine djvle.
  P reformationstiden, i det 16. rhundrede, opdagede alkymi-
sten, doktor Johannes Faustus, en metode til at pkalde en dmon
- Mefistofeles - fra Helvede og slutte en pagt med ham. Han
undertegnede en kontrakt med blod gende ud p, at hans sjl
skulle tilfalde Mefistofeles, mod at han til gengld mtte
modtage ungdommens gave. Da tiden var inde for Faustus til at d,
gik han ind p sit kammer og blev blst i smstykker, som om hans
laboratorium var eksploderet. Denne historie er den tids, det 16.
rhundredes, protest mod videnskab, kemi og magi.
  For at blive satanist behver man ikke slge sin sjl til
Djvelen eller slutte pagt med Satan. Denne trussel er udtnkt af
kristendommen for at skrmme folk til ikke at bryde ud af folden.
Med dirrende fingre og sklvende stemmer lrte de deres hjord, at
hvis de gav efter for Satans fristelser og levede deres liv i
overensstemmelse med deres naturlige behov, ville de komme til at
betale for deres syndige fornjelser ved at give deres sjl til
Satan og lide alle Helvedes kvaler i al evighed. Folk blev narret
til at tro, at en ren sjl var adgangskort til evigt liv.
  Fromme profeter har lrt mennekset at frygte Satan. Men hvad
betyder udtryk som "Guds frygt ?" Hvis Gud er s ndig, hvorfor
behver man s at frygte ham ? Skal vi tvinges til at tro, at der
ikke findes noget sted, hvor vo kan undslippe frygten ?
  Hvis man skal frygte Gud, hvorfor skal man s ikke hellere vre
"Satans-frygtig" og s i det mindste f del i de fornjelser, som
man gr glip af ved at frygte Gud ? Uden den slags frygt ville de
religise ledere ikke have noget middel til at udve magt over
deres tilhngere.
  Den teutoniske ddegudinde og datter af Loki kaldtes Hel, en
hedensk guddom for lidelse og straf. Et nyt "L" blev tilfjet, da
det Gamle Testamentes bger blev nedfldet. De profeter, som
skrev Bibelen, kendte ikke ordet "Hell" (Helvede); de brugte det
hebraiske Sheol og det grske Hades, som str for graven, og ogs
det grske Tartaros, som var opholdsstedet for faldne engle,
underverdenen (inden i Jorden), og Gehenna, som var en dal nr
Jerusalem, hvor Moloch herskede, og affald blev henkastet og
brndt. Det er herfra, den kristne kirke har udviklet fore-
stillingen om "ild og svovl" i Helvede.
  Det protestantiske Helvede og det katolske Helvede er steder
for evig straf; men katolikkerne tror ogs, at der er en
"skrsild", hvor alle sjle opholder sig en vis tid, og et
"limbus" eller Helvedes forgrd, hvor alle udbte sjle m
opholde sig. Det buddhistiske helvede er delt i otte afdelinger,
af hvilke de frste syv kan sones. Den gejstlige beskrivlese af
Helvede gr det til et gyseligt sted med ild og pinsler; i Dantes
Inferno blev det derimod fremstillet som en iskold egn, en
kmpemssig dybfryser.
  (Selv med alle ders trusler om evig fordmmelse og langsom
ristning af sjlene er kristne missionrer stdt p folk, som
ikke uden videre har villet sluge deres propaganda. Fryd og plage
opstr, ligesom sknhed, i jet hos den, der ser. S nr
missionrer vovede sig til Alaska og advarede eksimoerne mod
Helvedes rdsler og den flammende svovls, der ventede p
synderne, spurgte de ivrigt: "Hvordan kan vi komme derhen ?"!)
  De fleste satanister accepterer ikke Satan som en antropomorf
skabning med horn og klove og tvedelt hale. Han reprsenterer
blot en naturkraft - de mrkets krfter, som er blevet kaldt
netop sdan, fordi ingen religion har hentet disse krfter ud af
mrket. Den er et uudnyttet reservoir, som kun f kan drage nytte
af, fordi de savner evnen til at bruge et redskab uden frst at
skille det ad i alle bestanddele og stte navn p dem alle. Det
er dette uophrlige behov for at analysere, der hindrer de fleste
mennesker i at drage fordel af denne alsidige ngle til det
ukendte - som satanisten foretrkker at kalde "satan".
  Satan som gud, halvgud, personlig frelser eller havd man mtte
nske at kalde ham, blev opfundet af dem, der frembragte hver
evig eneste religion p Jordens overflade, med et eneste forml -
 at gre sig til herre over menneksets skaldte slette handlinger
her p Jorden. Som flge heraf blev alt, hvad der frte til
fysisk eller mental nydelse, defineret som "ondt" og sikrede p
den mde en tilvrelse med uberettigt skyld for alle og enhver !
  S hvis de har kaldt os "onde", s lad os vre onde ! Den
sataniske tidsalder er over os ! Hvor ikke drage fordel af det og
LEVE !

(LaVey spiller i sidste afsnit p ordene "evil" (ond) og "live"
(leve), der er "evil" stavet bagfra. Overs. note)
































                                 Krlighed og had
Satanismen reprsenterer mildhed mod dem, som fortjener det, i
stedet for krlighed spildt p utaknemmelige !
  Man kan ikke elske alle og enhver; det er latterligt at tro, at
man kan. Hvis man elsker alt og alle, mister man sin naturlige
evne til at vlge ud og ender med at blive drlig til at bedmme
karakter og kvalitet. Hvis noget bruges altfor ukritisk, mister
det sin virkelige mening. Derfor tror satanisterne, at man skal
nre strk krlighed for dem, der fortjener den, men aldrig vende
den anden kind til over for en fjende !
  Krlighed er en af de mest intense flelser, mennesket kan
nre; en anden er had. At ville tvinge sig selv til at fle
krlighed helt kritiklst er meget unaturligt. Hvis man prver p
at elske alle, gr man bare sine flelser mindre strke over for
dem, der fortjener ns krlighed. Undertrykt had kan fre til
mange fysiske og emotionelle lidelser. Ved at lre at rette dit
had mod dem, der fortjener det, kan du rense dig selv for disse
ondartede flelser og behver ikke lade dit indestngte raseri g
ud over dem, du elsker.
  Der har alrid i verdenshistorien vret en stor "krligheds"be-
vgelse, som ikke endte med at udslette utallige mennesker som et
udtryk for - m vi antage - hvor meget de var elsket ! Hver
eneste hykler, som har vandret p denne jord, har haft lommer,
der bugnede med krlighed !
  Enhver farisisk religionsudver hvder at elske sine fjender,
og nr de trder ham over terne, trster han sig med at
tnke:"Gud vil straffe dem". I stedet for at indrmme over for
sig selv, at de er i stand til at hade deres fjender og behandle
dem, som de har fortjent, siger de:"Her gr jeg, Herren vre
lovet !" og "beder" for dem. Hvorfor skulle vi ydmyge og
nedvrdige os selv ved at drage s urimelige sammenligninger ?
  Satanismen er blevet anset for at vre synonym med grusomhed og
brutalitet. Det er kun sdan, fordi folk er bange for at se
sandheden i jene - og sandheden er, at ikke alle mennesker er
rare og krlighedsfulde. Netop fordi satanisten indrmmer, at han
er i stand til bde at elske og hade, anses han for hadfuld. Men
det omvendte er tilfldet: thi fordi han er i stand til at give
luft for sit had gennem rituelle udtryk, er han langt mere i
stand til at elske - den dybeste form for krlighed. Ved rligt
at erkende og indrmme bade det had og den krlighed, han fler,
er der ingen fare for, at den ene flesle forveksles med den
anden. Hvis du ikke er i stand til at erfare en af disse
flelser, kan du ikke fuldt ud erfare den anden.































                                   Satanisk sex
Megen uenighed har rejst sig over de sataniske synspunkter p
begrebet "fri krlighed". Det antages ofte, at seksuel aktivitet
er den vigtigste faktor i den sataniske religion, og at villighed
til at deltage i sexorgier er en forudstning for, at man kan
blive satanist. Intet er fjernere fra sandheden ! Tvrtimod
bliver der gjort alt for at undg opportunister, der ikke har
dybere interesser i satanismen end de seksuelle.
  Det er rigtig, at satanismen gr ind for seksuel frihed, men
kun i ordets sand betydning. Fri krlighed i den sataniske
opfattelse betyder njagtig, hvad ordene siger - frihed til enten
at vre tro over for n person eller til at tilfredsstille sine
seksuelle nsker med s mange andre, som man selv finder det
forndent.
  Satanismen opmuntrer ikke til orgiastik aktivitet eller
udenomgteskabelige affrer for dem, for hvem det ikke forekommer
naturligt. For mange ville det vre yderst unaturligt og
delggende at vre utro over for de partnere, de har valgt. For
andre ville det vre frustrerende at vre seksuelt bundet til kun
n person. Hvert indvid m selv afgre, hvilke former for seksuel
adfrd, der bedst passer til hans personlige behov. Selvbe-
dragerisk at tcinge sig selv til utroskab eller til at have
sexpartnere uden for gteskabet blot med det forml at bevise
over for andre (eller endnu vrre, over for sig selv), at man er
frigjort fra seksuelle skyldflelser, det ville efter satanisk
mlestok vre lige s forkert, som at lade alle seksuelle behov
vre uopfyldte p grund at en medfdt flelse af skyld.
  Mange af dem, der evig og altid er optaget af at vise deres
mangel p seksuel skyldflelse er i virkeligheden endnu mere
afhngige af deres seksualitet end dem, der simpelt hen tager
seksuel aktivitet som en naturlig del af livet uden at gre et
stort nummer ud af deres seksuelle frigjorthed. For eksempel er
det en kendsgerning at den nymfomane kvinde (alle mnds drmmepi-
ge og heltinden i alle smudsromaner) ikke er seksuelt frigjort,
men i virkeligheden en frigid kvinde, der gr fra den ene mand
til den anden, fordi hun er for hmmet til nogen sinde at opn
fuldstndig seksuel tilfredsstillelse.
  En anden misforstelse er den opfattelse, at evnen til at
deltage i gruppesex er et tegn p seksuel frigrelse. Alle de fri
sex-grupper, der findes i dag, har n ting til flles: de er imod
fetichdyrkelse og afvigende adfrd.
  Faktisk foregr de mest tvungne eksempler p ikke-fetichistik
sexaktivitet, svagt forkldt som "frihed", inden for samme
rammer. Hver af deltagerne i et orgie tager alt sit tj af, idet
de flger ledernes eksempel, og giver sig til at kopulere
mekanisk - ogs efter ledernes eksempel. Ingen af de deltagende
forestiller sig, at deres "frigjorte" form for sex kunne opfattes
som rigid og infantil af ikkemedlemmer mellem ensretning og
frihed.
  Satanisten erkender, at hvis han skal blive en seksuel
verdensmand (og virkelig fri for seksuelle skyldflelser), kan
han ikke lade sig hmme af de skaldte seksuelle oprrere lige s
lidt som af det etablerede samfunds skuldtvungede bornerthed. De
klubber, hvor man dyrker fri sex, har helt overset, hvad der er
det vsentlige i sagen. Hvis ikke seksuel aktivitet kan udtrykkes
p individuel basis (hvilket omfatter personlig feticher), er der
overhovedet ikke noget forml med at vre med i en organisation
for seksuel frigrelse.
  Satanismen billiger enhver form for seksuel aktivitet, der p
rimelig mde tilfredsstiller ens individuelle behov - det vre
sig heteroseksuelle, homoseksuelle, eller endog aseksuelle, hvis
man foretrkker det. Satanismen godkender ogs en hvilken som
helst fetich eller afvigelse, der vil fremme dit sexliv, s lnge
det ikke involverer nogen, der ikke nsker at blive involveret.
  Omfanget af afvigende og/eller fetichistik adfrd i vort
samfund ville forblffe fantasien hos den seksuelt naive. Der
findes flere seksuelle variationer, end det uoplyste individ kan
forestille sig; transvestitisme, sadisme, masochisme, urolagni,
ekshibitionisme - for blot at nvne de mest udbredte. Alle har en
eller anden form for fetich, men fordi de er ubevidste om
omfanget af fetichistik aktivitet i vort samfund, fler de sig
perverse, hvis de giver efter for deres "unaturlige" lngsler.
  (Fetichisme praktiseres ikke kun blandt mennesker, men ogs af
dyr. Fetichen er en integreret del i dyrs seksualliv. Knsdriften
er f.eks. ndvendigt for, at det ene dyr kan blive seksuelt
ophidset af det andet. Laboratorieforsg har vist, at nr dyr ad
videnskabelig vej berves sine dufte, mister det sin seksuelle
tiltrkningsevne over for andre dyr. Den stimuleres, som de
seksuelle dufte frembyder, nydes ogs af mennesket, selv om det
som oftest vil bengte det.) 
  Selv den aseksuelle har en afvigelse - nemlig hans aseksuali-
tet. Det er langt mere abnormt at have mangel p seksuelle behov
(medmindre denne mangel skyldes sygdom, alderdom eller andre gode
grunde), end det er at vre seksuelt promiskus. Men hvis en
satanist foretrkker seksuel sublimering (eller aseksualitet)
ville ethvert forsg p at emancipere sig seksuelt vre katastro-
falt for den aseksuelle.
  Aseksuelle personer opnr altid seksuel sublimering gennem
deres arbejde eller interesser. Al den energi og kraft, der
almindeligvis ville blive anvendt p seksuel aktivitet, kanali-
seres over i andre udtryksformer eller interesser. Hvis en person
sttes andre interesser hjere end seksuel aktivitet, er det hans
ret, og ingen er berettiget til at dmme ham for det. Blot br
denne person i det mindste erkende, at ogs dette i virkeligheden
er en seksuel sublimering.
  Af mangel p mulighed for at ytre sig kommer mange hemmelige
seksuelle nsker aldrig ud over fantasistadiet. Mangel p
udlsning frer ofte til undertrykkelse, og mange mennesker
udvikler derfor vanskeligt erkendelige metoder til at give udtryk
for deres drifter. Blot fordi den meste fetichistiske aktivitet
ikke optrder synlig udadtil, br den seksuelt unuancerede ikke
narre sig selv til at tro, at den ikke eksisterer. Lad os nvne
nogle eksempler p de metoder, der anvendes: den mandlige
transvestit vil nyde sin fetich ved at bre kvindeundertj, mens
han udfrer sine daglige aktiviteter; eller den masochistiske
kvinde kan bre et alt for stramt gummibind, s hun dagen igennem
kan f seksuel nydelse ud af det fetichistiske ubehag, det
medfrer, uden at nogen opdager det. Disse eksempler er tamme og
fromme i forhold til andre, vi kunne have anfrt.
  Satanismen opmuntrer enhver form for seksuelt udtryk, man mtte
nske, s lnge som det ikke gr ud over nogen anden. Dette
udsagn m uddybes for at undg misforstelser. Ikke at lade det
g ud over andre omfatter ikke, at man kan komme til at stde
folk, som mske ikke er eninge med ens egne meninger om sex, p
grund af deres omsorg for den knslige moral. Selvflgelig br du
undg at sre andre, som betyder meget for dig, ssom snerpede
venner og slgtninge. Men hvis de, trods dine anstrengelser for
ikke at stde dem, alligevel finder ud af, hvad du str for, kan
du ikke holdes ansvarlig og br derfor heller ikke fle skyld
hverken p grund af dine egne seksuelle overbevisninger, eller
fordi de er blevet sret over disee. Hvis du lever i konstant
angst for at stde de snerpede med din holdning til sex, s er
der ingen mening i, at du prver at frigre dig fra seksuelle
skyldflelser. Det tjener imidlertid heller ikke noget forml at
g rundt og skilte med sin frigjorthed.
  Den anden undtagelse fra reglen glder omgang med masochister.
En masochist opnr tilfredsstillelse ved at blive sret; s hvis
man ngter masochisten nydelse gennem smerte, srer det ham lige
s meget, som rigtig fysisk smerte srer ikke-masochisten.
Historien om den virkelig grusomme sadist illustrerer dette
forhold: Masochisten siger til sadisten:"Sl mig !" Hvorp den
ubarmhjertige sadist svarer:"NEJ !" Hvis en person nsker at
blive sret og nyder at lide, s er der ingen fornuft i at fje
ham p dette punkt.
  Udtrykket "sadist" beskriver normalt en, der opnr tilfreds-
stillelse ved uhmmet brutalitet. Men i virkeligheden er en
rigtig sadist langt mere krsen. Han vlger og vrager omhyggeligt
blandt sine mulige ofre, og finder stor fornjelse i at give dem,
der trives ved at lide, fuld tilfredsstillelse af deres nsker.
Den "veltilpassede" sadist er epikurisk i udvlgelsen af dem,
som hans kraft og energi vil vre vel anvendt p ! Hvis en person
er sund nok til at indrmme, at han er masochist og nyder at
blive undertrykt og pisket, s er den rigtige sadist lykkelig for
at kunne efterkomme hans behov !
  Bortset fra de anfrte undtagelser vil satanisten ikke med
vilje srer andre ved at krnke deres seksuelle rettigheder. Hvis
du forsger at ptvinge andre dine seksuelle nsker, som ikke
nsker at dele dem, indskrnker du deres seksuelle frihed. Derfor
gr satanismen ikke ind for voldtgt, brnemisbrug, seksuel
udnyttelse af dyr eller nogen anden form for seksuel aktivitet,
som krver deltagelse af nogen, som ikke vil, eller hvis uskyld
eller naivitet kunne forlede dem til at blive skrmt eller lokket
til at gre noget, der er imod deres nsker.
  Hvis alle involverede parter er modne voksne mennesker, som
frivilligt tager det fulde ansvar for deres handlinger, og af
egen drift indlader sig p en given form for seksuelt udtryk -
ogs selv om det almindeligvis betragtes som et tabuomrde  - s
er der ingen grund til, at de skulle undertrykke deres seksuelle
tilbjeligheder.
  Hvis man er p det rene med alt, hvad det medfrer af fordele
og ulemper, og er sikker p, at ens handlinger ikke vil skade
nogen, som ikke nsker eller fortjener at blive skadet, s har
man ingen grund til at undertrykke sine seksuelle behov.
  Ligesom ikke to mennesker er njagtig ens i deres valg af fde
eller kan spise lige meget, s er ogs den seksuelle smag og
appetit forskellig fra menneske til menneske. Intet individ eller
samfund har nogen ret til at udstikke grnser for andre mennek-
sers seksuelle udtryksmde. Passende seksuel adfrd kan kun
bedmmes i hver enkelt konkret situation. Derfor kan det, som den
ene finder seksuelt rigtigt og moralsk forekomme den anden
frustrende. Det omvendte glder ogs; en erson kan have stor
seksuel formen, men det er uretfrdigt af ham at nedgre en
anden, hvis seksuelle kapacitet ikke str ml med hans egen, og
ubetnksomt af ham at trnge sig ind p denne anden person; det
kunne for eksempel vre en gtemand, der har en glubende seksuel
appetit, men hvis hustru har et sexbehov, der ikke kan mle sig
med hans. det er urimeligt af ham at vente, at hun med be-
gejstring skal imdekomme hans tilnrmelser; men hun p sin side
m vise samme omtanke. I det tilflde, hvor hun ikke fler sig
srlig oplagt, br hun enten passivt, men imdekommende fje ham
seksuelt, eller lade vre med at beklage sig, hvis han vlger at
finde den ndvendige udlsning p anden mde - herunder ogs
gennem autoerotisk adfrd.
  Det ideelle forhold er et, hvor de pgldende er dybt forelske-
de i hinanden og seksuelt kompatible. Perfekte forhold er
imidlertid temmelig sjldne. Det er vigtigt at understrege, at
ndelig krlighed og seksuel krlighed kan g hnd i hnd, men
ikke ndvendigvis gr det.
  Det findes ingen strre seksuel glde end den, der stammer fra
samvr med en, man er dybt forelsket i, hvis man ogs passer
sammen seksuelt, behver det ikke at betyde, at man heller ikke
elsker hinanden spirituelt. Det ene kan, og gr det ofte, findes
uden det andet. Faktisk vil den ene part i parforhold ofte tage
sin udflugt til seksuel aktivitet til anden side, fordi han
elsker sin partner hjt og nsker at undg at sre eller
undertrykke den, han elsker. Dyb ndelig krlighed er faktisk
ndvendig bestanddel af ethvert tilfredsstillende forholde; men
som flge af afvigende seksuelle dispositioner, kan seksuelle
forhold til andre eller selvtilfredsstilllelse ofte vre et
ndvendigt supplement.
  Masturbation, der af mange mennekser anses for et seksuelt
tabu, frembringer et skyldproblem, som det er vanskeligt at komme
til livs. Det er et emne, der m overvejes nje, fordi det udgr
en yderst vigtig bestanddel af meget vellykket magisk arbejde.
  Lige siden den jdisk-kristne bibel beskrev Onans synd ( 1.
Mosebog 38:8-10), har mennekset grublet over de alvorlige
kosekvenser af denne "ensomme last". Selv om moderne sexologer
med coitus interruptus, er skaben allerede sket som flge af
rhundreders teologiske fejlopfattelser.
  Bortset fra sexforbrydelser er masturbation en af de mest
ildesete seksuelle handlinger. I sidste rhundrede blev der
skrevet utallige bger og artikler, som beskrev de uhyggelige
flger af masturbation. Praktisk talt alle fysiske og mentale
lidelser blev tilskrevet den syndige selvbesmittelse. Bleghed,
stakndethed, skulende jne, indsunken brystkasse, nervsitet,
filipenser og manglende appetit er nogle enkelte af de kendetegn,
der formodedes at hidrre fra masturbation; totalt fysisk og
mental sammenbrud var sikkert, hvis man ikke rettede sig efter de
gode rde i disse hndger for unge mnd.
  De dystre skildringer i disse tekster ville nsten vre
morsomme, var det ikke for den srgelige kendgerning, at selv om
moderne sexologer, lger og forfattere har gjort meget for at
hve masturbationens forbandelse, er de dybt rodfstede skyld-
komplekser, som disse tbelige seksualhndbger har fremkaldt,
endnu kun blevet delvis udryddet. Mange mennekset, isr i de
ldre alderklasser, kan ikke flelsesmssigt acceptere den
kendsgerning, at masturbation er naturlig og sund, selv om de nu
accepterer det intellektuelt; desuden overfrer de, ofte
ubevidst, denne afsky til deres brn.
  Man troede, at man ville blive sindsyg, hvis man trods gentagne
advarsler fortsatte med autoerotiske aktiviteter. Denne myte
skyldtes rygter om udbredt masturbation blandt patienter p
sindsygehospitaler. Man mente, at eftersom alle uhelbredeligt
sindsyge masturberede, var det deres masturbation, der havde
gjort dem vanvittige. Ingen tnkte nogen sinde p, at stte
mangelen p seksualpartnere af det modsatte kn i forbindelse med
den mangel p hmninger, der er karakteristisk for dyb sindsyge,
var de virkelige grunde til denne adfrd.
  Mange foretrkker, at deres partner sger andre seksualpartnere
fremfor at hengive sig til autoerotik p grund af deres egne
skyldflelser - hvortil kommer den pirring, der kan opns, nr
man vd, at ens partner har seksuelle oplevelser med andre, selv
om dette sjldent indrmmes.
  Hvis man fler sig stimuleret ved at forestille sig sin partner
seksuelt engageret med andre, br dette komme frem i lyset, s
begge parter kan nyde godt heraf. Men hvis forbudet mod masturba-
tion kun skyldes skyldflelser hos den ene part eller hos begge,
br de gre alle forsg p at komme denne skyld til livs - eller
udnytte den. Mange forhold kunne undg oplsning, hvis parterne
ikke flte skyld over den naturlige handling, som selvtil-
fredsstillelse er.
  Masturbation opfattes som ond, fordi den frembringer nydelse
ved, at man med hensigt kler for et "forbudt" omrde p ens egen
krop. De skyldflelser, der ledsager de fleste seksuelle
handlinger, kan beroliges ved den religist acceptable pstand,
at dine egne seksuelle fornjelser er ndvendige for slgtens
fortsatte besten - selv om du omhyggeligt holder je med
kalenderen for at finde de "sikre" dage.
  Denne undskyldning duer imidlertid ikke, nr man elsker med sig
selv.
  Uanset hvad du har hrt om den "ubesmittede undfangelse" - og
selv om blind tro tillader dig at sluge denne adsurditet - vd du
meget godt, at hvis du skal frembringe et barn, er det ndvendigt
med seksuel kontakt med en af det modsatte kn ! Hvis du fler
skyld over at beg "arvesynden", vil du sikkert fle endnu mere
skyld over at udfre en seksuel handling udelukkende for din egen
fornjelses skyld uden tanke p at producere afkom.
  Satanisten er helt p det rene med, hvorfor de "hellige"
erklrer masturbation for en synd. Som med alle andre naturlige
handlinger, vil folk gre dem, ligegyldigt hvor alvorligt de
bliver irettesat. Frembringelse af skyld er en vigtig del af
deres ondskabsfuld plan om at tvinge folk til at sge forladelse
for "synder" ved at betale tiende til templer for afholdenhed !
  Selv om en person ikke lngere trller under byrden af
religist plagt skyld (eller tror, han ikke gr), fler det
moderne menneske stadig skam, hvis han giver efter for lysten til
at tilfredsstille sig selv. En mand kan fle sib bervet sin
maskulinitet, hvis han tilfredsstiller sig selv autoerotisk i
stedet for at deltage i jagten p og konkurrencen om kvinder. En
kvinde kan ogs tilfredsstille sig selv, men savner mske den
bekrftelse af hendes ego, der er et resultat af forfrelsens
ritual. Hverken den forlorne Casanova eller den falske erotoman
fler sig tilstrkkelig ved at mtte "njes med" at masturbere
for at opn tilfredsstillelse; begge ville foretrkke en
utilstrkkelig partner. Satanisk talt er det imidlertid langt
bedre at hengive sig til en perfekt fantasi end at deltage i en
utilfredssstillende oplevelse med et andet mennekse. Nr man
masturbere, er man altid herre over situationen.
  For at illustrere den afviselige kendsgerning, at masturbation
er en helt normal og sund handling, br vi betnke, at den
udfres af alle medlemmer af dyreriget. Mennskebrn vil ogs
flge deres instinktive behov for at mastubere, medmindre de
bliver irettesat af deres forldre, som selv osv. osv.
  Det er ulykkeligt, men snadt, at forldres seksuelle skyld-
flelse automatisk vil blive overfrt til deres brn. Hvis vi
skal beskytte vore brn mod den ulykkelige seksuelle skbne, der
ramte vore bedsteforldre, vore forldre og mske os selv, m
fortidens perverterede moralbegreber afslres som det, de er: et
pragmatisk organiseret st regler, som, hvis de overholdes
strengt, vil delgge os ! Medmindre vi frigr os fra nutidens
latterlige seksualnormer, inklusive den skaldte seksuelle
revolution, vil de neuroser, der udspringer af disse under-
trykkende foranstaltninger, forsat eksistere. En tilslutning til
satanismens fornuftbetonede og humanistiske nye moralbegreb kan -
og vil - udvikle et samfund, hvor vore brn kan vokse op i
sundhed og uden de destruktive moralske byrder, der findes i det
nuvrende suge samfund.


























                          Ikke alle vampyrer drikker blod
Satanismen reprsenterer ansvarlighed over for de ansvarlige, i
stedet fro bekymring for psykiske vampyrer.
  Mange mennesker p denne klode forstr den kunst at f andre
til at fle sig skyldige, j aendog i gld til dem, ganske uden
grund. Satanismen ser disse igler i deres sande belysning.
Psykiske vampyrer er individer, der drner andre for deres vitale
energi eller livskraft. Denne type kan findes p alle omrder af
samfundet. De har ikke noget fornuftigt forml i vor tilvrelse
og er hverken genstande for krlighed eller sande venner.
Alligevel fler vi os skyldige over for den psykiske vampyr uden
at vide hvorfor.
  Hvis du tror, at du er offer for en sdan person, er der et par
enkle regler, der vil gre det muligt for dig at finde ud af det.
Er der en person, du ofte ringer til eller besger, selv om du
faktisk ikke har lyst, fordi du ved, at du vil f drlig
samvittighed, hvis du ikke gr det ? Eller finder du, at du hele
tiden gr tjenester for en, som ikke trder frem og sprger, men
blot antyder ? Ofte logi og side:"Jeg ville ikke kunne bede dig
om at gre det" - og du, p din side, insisterer p at f lov til
at gre det. Den psykiske vampyr forlanger aldrig noget af dig.
Det ville vre altfor anmassende. Han giver simpelt hen udtryk
for sine nsker p diskrere mder, der vil forhindre dem i at
blive opfattet som plageri. Han "ville aldrig kunne finde p at
trnge sig p" og er altid tilfreds med at acceptere sin
situation uden at klage det mindste - udadtil !
  Deres synder bestr ikke i det, de gr, men i det, de undlader
at gre. Det er det, de ikke siger, ikke det, de siger, der fr
dig til at fle, at du skylder dem noget. De er altfor ud-
spekulerede til at stille direkte krav til dig, fordi de vd, at
du ikke vil bryde dig om det, men f en konkret og rimelig grund
til at afvise dem.
  En stor del af disse mennesker har srlige "attributter", der
gr deres afhngighed af dig mere legitim og langt mere effektiv.
Mange pskiske vampyrer er invalider (eller foregiver at vre det)
eller "mentalt eller emotionelt forstyrrede". Andre kan finde p
at foregive uvidenhed eller manglende formen, for at du af
medlidenhed - eller oftere: at fortvivelse - skal gre ting for
dem.
  Den traditionelle mde at bandlyse en dmon eller et elementalt
vsen er at erkende det for det, det er, og uddrive det. At
gennemskue disse moderne dmoner og deres metoder er den eneste
modgift mod deres delggende hold p dig.
  De fleste mennesker accepterer uden videre disse passivt onde
individer, fordi de aldrig er nogen, der har gjort dem opmrksom
p deres snedige manvrer. De accepterer blot disse "arme sjle"
som nogen, der har vret mindre heldige, end de selv, og synes,
de m hjlpe, hvis de kan. Det er denne misforstede flelse af
ansvarlighed (eller ubegundede flelse af skyld), der giver god
nring til den "menneskekrlighed", som disse snyltere lever hjt
p !
  Den psykiske vampyr fr lov til at leve, fordi han snedigt
udvlger omsorgsfulde, ansvarlige mennesker som sine ofre - folk
med stor forstelse for deres "moralske forpligtelser".
  I nogle tilflde udsuges vi af hele grupper af mennesker svel
som af enkelte individer. Enhver organisation, der samler penge
ind, det vre sig til en velgrende forening, religis eller
humanitr forening, udvlger omhyggeligt en person, der er dygtig
til at f andre til at fle sig skyldig, til formand eller
indsamlingsleder. Det er denne formands opgave at skrmme os til
at bne frst vore hjerter, siden vore punge, for modtageren af
deres "gode vilje" - idet de aldrig husker at nvne, at deres tid
som oftest ikke er uselvisk sknket, men at de hver en fed hyre
for deres "dle sindelag". De er mestre i at spille p ansvarlige
menneskers sympati og omsorg. Hvor ofte ser vi ikke sm brn, der
er udsendt af disse selvfrdige Fagin'er for ubesvret at lokke
gaver fra venlige mennesker. Hvem kan modst et barns uskyldige
charme ?
  Der findes selvflgelig ogs folk, der ikke kan vre lykkelige,
medmindre de giver noget bort, men det er langtfra os alle, der
tilhrer denne kategori. Desvrre bliver vi ofte presset til at
gre ting, vi i virkeligheden ikke fler, vi br gre. Et
mennekse med samvittighed finder det meget svrt at trkke
skillelinjen mellem frivillig og pndet velgrenhed. Man nsker
at gre, hvad der er ret og rimeligt, og finder det forvirrende
at skulle prve at afgre, njagtigt hvem man skal hjlpe, og
hvilken grad af hjlp der med rette kan forventes af n.
  Hver person m selv afgre, hvad hans forpligtelser er over for
hans respektive venner, familie og samfund. Fr han forrer sin
tid og sine penge til nogen uden for hans nrmeste familie og
nrmeste vennekreds, m hun afgre, hvad han har rd til, uden at
det gr ud over dem, der str ham nrmest. Nr han gr sig disse
overvejelser, m han ikke glemme at medtage sig selv blandt dem,
der str ham nrmest. Han m omhyggeligt vurdere gtheden af
ansgningen og personligheden eller motiverne hos den person, der
fremstter den.
  Det er srdeles vanskeligt for et menneske at lre at sige
"nej", hvis det hele sit liv har vret vant til at sige "ja". Men
hvis man ikke nsker konstant at blive udnyttet, s m man lre
at sige "nej", nr omstndighederne gr det rimeligt. Hvis du
giver dem lov, vil de psykiske vampyrer gradvist infiltrere din
daglige tilvrelse, indtil du ikke har noget privatliv - og din
konstante flelse af omsorg for dem vil tmme dig for alle
selvstndige nsker.
  En psykisk vampyr vil altid udsge sig en person, som er
relativt tilfreds med sin tilvrlse - en person, som er lykkeligt
gift, glad for sit arbejde, og i det hele taget i hermoni med
sine omgivelser. Selve den kendsgerning, at den psykiske vampyr
udsger sig en lykkelig person, viser, at han selv mangler alle
de ting, hans offer besidder; han vil gre alt, hvad han kan, for
at fremkalde vanskeligheder og dishermoni mellem ofret og dettes
nrmeste.
  Vr derfor p vagt over for enhver, der ikke synes at have
nogen virkelige venner og ikke nogen srlig interesse i livet
(bortset fra dig). Han vil normalt fortlle dig, at han er meget
krsen i sit valg af venner, og at han ikke let fr venner p
grund af den hje standard, han krver af sin omgangskreds. (For
at vinde og beholde venner m man vre villig til at give noget
af sig selv - noget, som den psykiske vampyr ikke er i stand
til). Men han vil ksynde sig at tilfje, at du opfylder alle krav
og er en virkelig ijefaldende undtagelse blandt mennesker - du
er en af de virekeligt f, der er vrdige til hans venskab.
  For at du ikke skal forveksle desperet krlighed (som er en
meget selvisk ting) med psykisk vampyrisme, er det ndvendigt at
vise den vldige forskel imellem dem. Den eneste mde at afgre,
om du er offer for en vampyr, er at vurdere nje, hvad du giver
denne person, i sammenligning med, havd du modtager til gengld.
  Mske bliver du undertiden lidt sur over de forpligtelser, der
bliver lagt p dig af en, du elsker, en nr ven, eller endog en
arbejdsgiver. Men fr du udnvner dem til at vre psykiske
vampyrer, m du sprge dig selv:"Hvad fr jeg til gengld ?" Hvis
din gteflle eller elsker forlanger, at du skal ringe til ham
med jvne mellemrum, men du ogs selv forventer, at han skal
aflgge regnskab for den tid, han ikke tilbringer sammen med dig,
s m du se i jene, at dette er en giv-og-tag situation. Eller
hvis en ven har den vane at ringe til dig om hjlp p ubelejlige
tidspunkter, mens du p samme mde forventer, at dine pludseligt
opstende problemer fr frsteprioritet hos vedkommende, s m du
opfatte dette som en retfrdig byttehandel. Hvis din arbejdsgiver
beder dig om at gre lidt mere, end der normalt forventes af dig
i netop dine stilling, men til gengld ser igennem fingre med,
hvis du en enkelt gang kommer for sent, eller giver dig fri, nr
du har brug for det, s har du ikke nogen grund til at klage
eller fle, at han udnytter dig.
  Men du er offer for vampyrvirksomhed, hvis du evig og altid
bliver ringet op, og det forventes af dig, at du skal gre
tjenester for en, som, nr du har brug fortjeneste, altid har
andre "presserende opgaver".
  Mange psykiske vampyrer vil give dig materielle ting med det
udtrykkelige forml at f dig til at fle, at du skylder dem
noget til gengld for derved at binde dig til dem. Forskellen
mellem din form for at give og deres er, at din modydelse skal
komme i ikke-materiel form. De nsker, at du skal fle dig i gld
til dem, og ville blive meget fornrmede eller skuffede, hvis du
forsgte at betale dem tilbage med materielle genstande. Med
andre ord, du har "solgt din sjl" til dem, og de vil konstant
minde dig om din pligt over for dem ved ikke at minde dig.
  For den sande satanist vil den eneste mde at omgs en psykisk
vampy vre at "spille dv" og lade som om, han er gte menneske-
krlig og virkelig ikke nsker noget til gengld. St ham p
plads ved elskvrdigt at tage imod, hvad han giver dig, tak ham
derp s hjt, at alle kan hre det, og g din vej ! P denne
mde bliver du vinderen. Hvad kan han sige ? Og nr du uund-
geligt forventes at gre gengld for hans "gavmildhed" (her
kommer det virkelig svre !), siger du "NEJ" - men igen: p en
elskvrdig mde ! Nr han fler, at du er ved at glide ud af hans
kler, vil der ske to ting. For det frste vil han opfre sig
"knust" i hb om, at din gamle pligtflelse og sympati vil vende
tilbage, og nr (og hvis) den ikke gr det, vil han vise sine
sande farver og blive vred og hvngerrig.
  Nr du har bgrat ham s vidt, kan DU spille rollen som den
forurettede part. Du har jo trods alt ikke gjort noget forket -
det forholdt sig bare sdan, at du havde "presserende opgaver",
da han havde brug for dig, og da han jo ikke ventede noget til
gengld for sin gave, burde der ikke vre nogen hrde flelser.
  For det meste vil den psykiske vampyr indse, at hans metoder er
blevet afslret, og ikke foretage sig yderligere. Han vil ikke
spilde mere af sin tid p dig, men g videre til sit nste
intetanende offer.
  Der kan imidlertid vre tilflde, hvor en psykisk vampyr ikke
vil give op s let, men vil gre alt, hvad der str i hans magt,
for at plage dig. Han vil have masser af tid til at gre det, for
nr han frst er blevet afvist, vil han glemme alt andet (den
lille smule, han har) for at bruge hvert eneste jeblik i vgen
tilstand til at planlgge den hvn, han fler tilkommer ham. Af
denne grund er det klogeste overhovedet ikke at indlade sig p
forhold til den slags personer. Deres "smiger" og afhngighed af
dig kan til at begynde med vre meget behagelig, og deres
materielle gaver meget tiltrkkende, men du vil snart finde ud
af, at du kommer til at betale dem dyrt.
  Spild ikke din tid p folk, som i sidste ende vil delgge dig,
men koncentrer dig i stedet om dem, der vil stte pris p din
ansvarlighed over for dem, og som p samme mde fler sig
ansvarlige over for dig.
  Og hvis du er en psykisk vampy - s tag dig i agt ! Pas p
satanisten - han er rede til og villig til med strste fornjelse
at drive den legendariske stage gennem dit hjerte !



































                               Nydelse... ikke tvang

               DET HJESTE NIVEAU FOR MENNESKELIG
              UDVIKLING ER BEVIDSTHEDEN OM KDET !
Satanismen opmuntrer sine tilhngere til at hengive sig til deres
naturlige nsker. Kun ved at gre det, kan man blive en helt
tilfreds person uden frustretionerm som kan vre skadelige bde
for n selv og ns omgivelser. Derfor lyder den enkleste form for
satanisk trosbekendelse:
                NYDELSE I STEDET FOR AFHOLDENHED
Folk forveksler ofte tvang med nydelse, men der er en verden til
forskel mellem de to begreber. En tvang (trang, tilskyndelse)
opstr aldrig af nydelse, men af mangel p evne til at nyde. Ved
at gre noget tabu tjener det kun til at skrpe behovet. Alle
elsker at gre ting, der er forbudt. "Forbudens frugt smager
sdest".
  Webster's encyklopdiske ordbog definerer nydelse (indulgence)
sledes:"At give sig hen; ikke at tilbageholde eller modstte
sig; give frit lb for; at glde ved at samtykke; at giver efter
for". Ordbogens definition af tvang (compulsion) lyder:" Den
handling at tvinge eller pvirke med magt, fysisk eller moralsk;
gegrnsning af viljen; (kompulsorisk, obligatorisk)". Med andre
ord, nydelse indbefatter et valg, hvorimod tvang indebrer
manglede valgmulighed.
  Nr et menneske ikke kan f rimelig udlsning for sine behov,
opstemmes de og bliver til tvangstanker. Hvis alle havde et
bestemt sted og et bestemt tidspunkt, hvor de med mellemrum kunne
hengive sig til tilfredsstillelsen af deres personlige behov og
nsker, uden frygt og angst for bebrejdelser, ville de blive
tilstrkkeligt forlste. De ville blive i stand til at give sig
i kast med alt, hvad de havde lyst til, og udfre det med energi
og lyst, i stedet for som nu at luske omkring og passe deres
arbejde halvhjertet, fordi deres kreative evner er stkkede som
flge af undertrykkelsen af deres naturlige behov. Dette ville
vre rigtigt i de fleste tilflde, men der vil selvflgelig altid
vre dem, der arbejder bedst under pres.
  De, der har brug for et vist ml af ydre tryk for at kunne yde
deres bedste, er isr virksomme inden for det kunstneriske og
skabende felt. (Vi vil senere komme nrmere ind p tilfredsstil-
lelse gennem selvforngtelse). Det betyder ikke, at alle
kunstnere hrer til denne kategori. Tvrtimod er mange kunstnere
ude af stand til at yde, medmindre deres grundlggende dyriske
behov er blevet opfyldt.
  For det meste er det ikke kunstneren eller individualisten, men
den gennemsnitlige arbejdende middelklassesmand eller -kvinde,
der savner passende udlsning for deres behov. Det er skbnens
ironi, at den ansvarlige, respektable person - den, der betaler
samfundets regninger - skal vre den, der fr mindst til gengld.
Det er denne person, der altid m vre bevidst om sine "moralske
forpligtelser", og som bliver genstand for fordmmelse, hvis han
eller hun hengiver sig til sine naturlige nsker.
  den sataniske religion opfatter dette som en grov uretfrdig-
hed. Den, som opfylder sine pligter, skulle ogs have frsteret
til at nyde efter eget valg, uden indblading fra det samfund, han
betjener.
  Omsider er en religion (satanismen) blevet skabt, som roser og
belnner dem, som opretholder det samfund, hvori de lever, i
stedet for at kritisere dem for deres menneskelige behov.
  Det er muligt at uddrage noget godt af alle st af regler (det
vre sig religise, politiske eller filosofiske). Ud af Hit-
lerismens vanvid fremstr et enkelt lyspunkt:"Styrke gennem
glde" (Kraft durch Freude). Hitler var ikke s dum, da han
tilbd det tyske folk lykke, p et personligt plan, for at sikre
sig deres loyalitet og f dem til at yde deres bedste.
  Det er for lngst pvist, at hovedparten af alle sygdomme er af
psykosomatisk natur, og at psykosomatiske lidelser er en direkte
flge af et hmmet flelsesliv. Man har sagt, at "de gode dr
unge". De, som er gode efter kristen mlestok, dr faktisk unge.
Der er hmningen af vore naturlige instinkter, der frer til, at
vore sind og kroppe nedbrydes fr tiden.
  Der er blevet almindeligt at koncentrere sig om at udvile sit
sind og sin nd, og opfatte det at give sin egen krop (det
hylster uden hvilket sind og nd ikke kunne eksistere) nydelser
og oplevelser for noget primitivt og plumpt. I DE SENERE R HAR
MAN SET, HVORDAN DE FLESTE MENNESKER, DER ANSER SIG SELV FOR
FRIGJORTE, HAR FORLADT NORMALTILSTANDEN BLOT FOR AT "TRANS-
CENDERE" TIL IDIOTI ! Ved at sl knuder p sig selv og leve af
vilde og eksotiske diter som brune ris og te fler de, at de vil
n frem til en stor tilstand af ndelig udvikling.
  "Det rene brk !" siger satanisten. Han vil hellere spise et
godt mltid, bruge sin fantasi og transcendere ved hjlp af
fysisk og flelsesmssig tilfredsstillelse. Efter s mange
rhundrede med undertrykkende og urimelige religise pbud,
griber satanisten nu chancen for omsider at opfre sig som
menneske !
  Hvis nogen tror, at han ved at forngte sine naturlige behov
kan undg at synke ned i middelmdighed, skulle han se nrmere p 
de stlige mystiske trosretning, der i de senere r har vret s
hjt i kurs bland intellektuelle. Kristendommen er ganske
"fortrsket", s dem, der nsker at kaste dens lnker af sig, har
vendt sig mod de skaldte oplyste religioner som f.eks. budd-
hismen. Selv om kristendomme bestemt fortjener den kritik, den
har fet, fr den mske skyld for mere, end rimeligt er.
Tilhngerne af de mystiske trosretninger er mindst lige s
skyldige i undertrykkelse af det menneskelige som de "vildfrte"
kristne. Begge religionsformer er baseret p banale og for-
trskede filosofier, men de mystiske religioners dyrkere hvder
at vre oplyste og frigjorte fra de skyldtyngede dogmer, som er
typiske for kristendommen. Men i virkeligheden er den stlige
mystiker endnu mere optaget end den kristne af at undg animalske
handlinger, der kan minde ham om, at han ikke er en "helgen", men
bare et menneske - bare en anden form for dyr, undertiden bedre,
men som oftest vrre end dem, der gr rundt p alle fire; og som
p grund af sin "guddommelige ndelige og intellektuelle
udvikling" er blevet det ondeste af alle dyr !
  Satanisten sprger;"Hvad er der galt ved at vre menneske og
have menneskelige brgrnsninger svel som fortrin ?" Ved at
forngte sine behov er mystikeren ikke kommet en tddel lngere
med hensyn til at undertrykke sine drifter end sin kollega, den
kristne. stens mystiske lrer har lrt folk at betragte deres
egne navler, st p hovedet, stirre p bare vgge, undg at flde
domme om godt og ondt, samt hrde sig selv mod ethvert nske om
materielle goder. Imidlertid er jeg sikker p, at du vil have set
lige s mange skaldte disciplinerede yogier som "almindelige"
mennekser, der simpelt hen ikke er i stand til at lgge cigaret-
terne p hylden; eller lige s mange oplyste buddhister som
"mindre bevidste" mennesker, der kommer op p mrkerne, nr de
konfrenteres med et medlem af det modsatte - i nogle tilflde:
samme - kn. Men hvis man prver at stille dem til regnskab for
deres hykleri, trkker disse personer sig ind i det tvetydig-
hedens sneglehus, som er karakteristisk for deres tro; ingen kan
hnge dem op p noget, nr det ikke er muligt at give et klart
svar !
  Den enkle kendsgerning er, at den ting, som har fet denne type
mennesker til at antage en tro, der prker afholdenhed, det er
netop nydelsen. Deres tvangsmssige masochisme er grunden til, at
de har valgt en religion, der ikke kun foreskriver selvfor-
ngtelse, men roser dem for det, og giver dem en sakrosankt
mulighed for at udtrykke, de kan klare, jo helligere bliver de.
  Masochisme reprsenterer for de fleste en afvisning af nydelse.
Satanismen ppeger mange betydninger bag betydningerne og
opfatter masochisme som en form for nydelse, hvis ethvert forsg
p at f den pgldende person til at afst eller afvige fra sine
masochistiske trk mdes med vrede og/eller nederlag. Satanisten
fordmmer ikke den slags mennesker, fordi de giver udtryk for
deres masochistiske behov, men han fler den dybeste foragt for
dem, der ikke tr vre rlige nok (i det mindste over for sig
selv) til at se i jene og acceptere deres masochisme som en
naturlig del af deres personlighed.
  At ville bruge religionen som undskyldning for sin masochisme
er slemt nok, men disse folk har tilmed den frkhed at fle sig
hvet over dem, der ikke er involveret i selvbedragerisk
udtrykkelse af deres feticher ! Disse mennesker ville vre de
frste til at fordmme en mand, der fandt sin ugentlige udlsning
sammen med en person, der ville give ham en god gang tsk og
derved udfri ham fra netop det, der - hvis det ikke blev forlst
- ville gre ham til det samme som de, nemlig tvangsmssige
kirkegngere eller religise fanatikere. Ved at finde adkvat
udlsning for sine masochistiske behov har han ikke lngere brug
for at nedvrdige og forngte sig selv ved enhver lejlighed
sledes som disse tvangsmasochister.
  Satanister opmuntres til at hengive sig til de syv ddssynder,
fordi de ikke behver at skade nogen; de er opfundet af den
kristne kirke med det forml at sikre, at dens tilhngere fler
skyld. Den kristne kirke vd, at det er umuligt for nogen at
undg at beg en eller flere af disse "synder", fordi de omfatter
ting, vi alle, mennsker som vi jo er, helt naturligt vil gre.
Efter uundgeligt at have beget disse synder kan den troende s
kbe sig "aflad" hos Gud ved at spytte rigeligt i kirkebssen !
  Satan har aldrig behvet lovbger, for de vitale naturlige
krfter har altid holdt mennesket "syndigt" og beskftiget med at
bevare sig selv og sine flelser. Alligevel er der blevet gjort
forsg p at demoralisere dets krop og vsen for dets "sjl"
skyld, hvilket kun viser, hvor misforstet og misbrugt etiketter-
ne "nydelse" og "tvang" er blevet.
  Seksuel aktivitet billiges og opmuntres ganske vist af
satanismen, men det er klart, at den kendsgerning, at den er den
eneste religion med dette rlige standpunkt, er rsag til, at den
fr s megem omtale.
  det er jo klart, at hvis de fleste mennesker tilhrer religio-
ner, der undertrykker dem seksuelt, vil alt, hvad der skrives om
dette kontroversielle emne, vre pirrende lsning for dem.
  Hvis alle forsg p at slge et eller andet (det vre sig en
vare eller en ting) slr fejl - s vil sex altid kunne slge det.
Grunden er, at selv om folk nu bevidst accepterer sex som en
normal og ndvendig funktion, s er deres underbevidste stadig
bundet af det tabu, religionen har lagt p det. S vi ser igen,
at det forbudte er det mest interessante. Det er dette mummespil
med hensyn til sex, der bevirker, at det, der skrives om
satanisme og sex, langt overskygger, hvad der ellers skrives om
satanisme.
  Den sande satanist ligger ikke mere under for sex end for sine
vrige behov. Som med alle andre behagelige ting er satanisten
herre over, ikke slave af sex. Han er ikke en pervers galning,
der bare lurer p en chance til at berve en jomfru hendes
mddom, ej heller er han en degenereret stakkel, der lusker rundt
i "smudsige" kiosker og savler over "uartige" billeder. Hvis
pornografi er svaret p hans jeblikkelige behov, kber han uden
at skamme sig nogle "udsgte sager" og tyrer dem igennem med
udbytte og uden at fle sig skyldig i noget som helst.
  "Vi m acceptere den kendsgerning, at mennesket er blevet
utilpasset af konstant at blive undertrykt, men vi m gre alt,
hvad vi kan, for i det mindste at tjle menneskets syndefulde
nsker, for at de ikke skal f helt frit lb i denne nye
tidsalder", siger religionsudverne af hjrehndsvejen til den
sprgende satanist. "Hvorfor blive ved med at tnke p disse
nsker som skamfulde og som noget, der m undertrykkes, hvis I
vd, de er naturlige ?" svarer satanisten. Kunne det skyldes, at
det hvide lys' religioner er en smule "rnnebr-sure" over, at de
ikke kom i tanke om en religion, fr satanisterne, som det kunne
vre sjovt at flge; og nr sandheden skal frem, mon s ikke ogs
de selv ville foretrkke at f en smule sjov ud af livet, men
blot ikke tr vise det af frygt for at tabe ansigt ? Kunne det
ogs skyldes, at de er bange for, at folk, efter at have hrt om
satanismen, ville sige:"Det er noget for mig; hvorfor skal jeg
fortstte med en religion, der formmer alt, hvad jeg gr, selv
om der i virkeligheden ikke er noget forkert i det ?" Satanisten
tror, at denne forklaring er den mest sandsynlige.
  Der er masser af vidnesbyrd om, at de gamle religioner er i
frd med at fjerne flere og flere af deres latterlige forbud. Men
hvis en hel religion er baseret p afholdenhed i stedet for p
nydelse (som den burde vre), s bliver der ikke meget tilbage,
nr den er blevet revideret for at imdekomme menneskets aktuelle
behov. S hvorfor spilde tid med at g over en after vand ?
  Satanismens lsen er NYDELSE i stedet for "afholdenhed"...MEN-
det er ikke "tvang".






                            Om valget af menneskeoffer
Det formoede forml med at udfre et offerritual er at kaste den
energi, der er bragt til veje gennem blodet fra det nyslagtede
offer, ind i det magiske arbejdets atomsfre for derved at
intensivere magikerens mulighed for succes.
  Den "hvide" magiker antager, at eftersom blod reprsenterer
livskraften, findes der ingen bedre mde at formidle guderne
eller dmonerne end at prsentere dem for passende mngder deraf.
Forbind denne tankegang med den kendsgerning, at et dende vsen
afgiver en rigelig mngde af forskellige biokemiske energier, og
du har en kombination, som det er svrt at overg.
  Den "hvide" magiker, der er p vagt over for flgerne af at
drbe et menneske, bruger naturligvis fulge eller andre "lavere"
vsener under sine ceremonier. Det lader til, at disse skin-
hellige usselrygge ikke fler nogen skyld ved at tage et ikke-
menneskeligt liv, i modstning til et menneskes.
  Sagens kerne er, at hvis "magikeren" fortjener sit navn, vil
han vre ubunden nok til at frigive den ndvendige kraft fra sin
egen krop, i stedet for fra et uvilligt og sageslst offer !
  Modsat af, hvad den traditionelle magiske teori lrer, er
udladningen af denne kraft IKKE frembragt ved den faktiske
udgydelse af blod, men ved det levende vsens ddskvaler ! Denne 
udladning af biokemisk energi er det samme fnomen som det, der
indtrffer under enhver dybegende intensivering af flelser
ssom: Selsuel orgasme, blindt raseri, ddsangst, fortrende sorg
osv. Af disse flelser er de, som lettest kan frembringes med
viljen, seksuel orgasme og vrede fulgt p en tt tredjeplads af
sorg. I betragtning af, at de to frste af disse er blevet brndt
ind i menneskets bevidsthed som "syndige" af de hellige, kan det
ikke undre, at de undgs af den "hvide" magiker, som slber sig
videre brende p en kmpemssig mllesten af skyld !
  Den hmmende og stupide adsurditet i behovet for at drbe et
uskyldigt levende vsen som hjdepunkt i et ritual, sdan som det
er praktiskeret af fordums "troldmnd", er jensynligt deres
"mindre onde", nr der er behov for en udladning af energi. Disse
arme samvittighedstyngede tber, der har kaldt sig selv hekse og
troldkrale, ville hellere hugge hovedet af en ged eller en
kylling i et forsg p at binde deres ddskval end have det
"blasfemiske" med at masturbere for jene af den Jehovah, som de
hvder at forngte ! Den eneste mde, som disse mystiske
bangebukse og hobbyokkultister ad rituel vej kan forlse sig selv
p er gennem smerte ved andens dd (i virkeligheden deres egen
ved stedfortrder) og ikke ved den blinde kraft, som frembringer
liv ! De, der vandrer ad det hvide lys' vej, er virkelig de kolde
og de dde ! Ikke s mrkeligt, at disse blegsottige bylder af
"mystisk visdom" m opholde sig inden for beskyttende cirkler og
binde de "onde" krfter for at holde sig selv "sikre" mod angreb
- EN GOD ORGASME VILLE SIKKERT SL DEM IHJEL !
  Brugen af menneskeoffer i et satanisk ritual betyder ikke
ndvendigvis, at offeret slagtes "for at formilde guderne".
Symbolisk tilintetgrelse af offeret gennem virkningen af en
hekseformular eller forbandelse, som derp frer til den fysiske,
mentale eller emotionelle tilintetgrelse af "offeret" p mder
og med midler, som ikke kan tilskrives magikeren.
  Den eneste gang en satanist vil udfre et menneskeoffer ville
vre, hvis det skulle opfylde et af to forml, nemlig enten at
frigre magikerens vrede ved kastelsen af en forbandelse, eller -
 mere vigtigt - at gre det af med et helt igennem skadeligt
individ, der selv havde gjort sig fortjent til det.
  Under INGEN omstndigheder vil en satanist ofre et dyr eller et
spdbarn ! I rhundrede har hjrehndsvejens propagandister hylet
op om de formodede ofre af smbrn og lysslupne pigebrn for
djvledyrkernes hnder. Man skulle tro, at alle, det lste eller
hrte om disse hadefulde beretninger, med det samme ville
betvivle deres sandhed i betragtning af den forudindtagne
holdning i disse beretninger. Men i virkeligheden forholder det
sig som med andre "hvide" lgne, der accepteres uden forbehold,
at denne formodede handlemde hos satanisterne lever i bedste
velgende den dag i dag !
  Der er sunde og fornuftige grunde til, at satanisterne ikke kan
udfre sdanne ofre. Mennesket og dyret er for satanisten
guddommelige vsner. Den reneste form for kdelig eksistens
findes i koppene p dyr og menneskebrn, der ikke er gamle nok
til at ngte sig selv deres naturlige behov. De kan opfatte ting,
som den gennemsnitlige voksne aldrig kan hbe p at f at se.
Derfor nrer satanisten en hellig respekt for disse vsner, vel
vidende, at han har meget at lre fra disse verdens naturlige
magikere.
  Satanisten er vidende om den universelle skik hos den, der
betrder vejen til Agarthi, drabet p guden. Eftersom guder altid
skabes i menneskets eget billede - og gennemsnitsmennesket hader,
hvad han ser i sig selv - m det uundgelige indtrffe: offeret
af guden, som reprsenterer ham selv. Satanisten hader ikke sig
selv og heller ikke de guder, han mtte vlge, og har ikke noget
nske om at delgge sig selv eller noget andet, han str for !
Af denne grund ville han aldrig med vilje skade et dyr eller et
barn.
  Sprgsmlet rejser sig derfor:"Hvem ville s kunne anses for et
egnet og passende menneskeligt offer, og hvordan er man kvalifi-
ceret til at flde dom over en sdan person ?" Svaret er enkelt
og ligetil. Enhver som uretfrdigt har krnker dig - en, som har
gjort en speciel indsats for at skade dig - for med forst at
skabe vanskeligheder og problemer for dig eller dem, du holder
af. Kort sagt, en person, der selv har bedt om at blive ramt af
en forbandelse.
  Nr en person, ved sin kritisable adfrd, simpelt hen tigger om
at blive tilintetgjort, s er det din moralske pligt at efter-
komme hans nske. Den person, der benytter enhver lejlighed til
at "hakke p" andre, bliver ofre fejlagtigt anset for at vre
sadist. I virkeligheden er denne person en vildfrt masochist,
der arbejder hen mod sin egen udslettelse. Grunden til, at en
person hadefuldt langer ud efter dig, er, at han er bange for dig
og det, du str for, eller er misunderlig over din lykke. Han er
svag, usikker og langt ude at skide, nr du udslynger din
forbandelse, og han er et ideelt menneskeoffer.
  Det kan somme tider vre fristende af overse den faktiske
forseelse hos offeret for din forbandelse, nr man tnker p,
hvor "ulykkelig" denne person faktisk er. Men det er ikke s let
at genoprette skaderne i din modstanders fodspor og gre ugjorte
de ting, hvor han har forvoldt skade.
  Det "ideelle offer" kan vre flelsesmssigt ustabilt, men kan
ikke desto mindre udgre en alvorlig fare for din ro og dit
rygte. "Mental lidelse", "nervst sammenbrud", "utilpassethed",
"ansgtneuroser", "et delagt hjem", "sygelig jalousi" osv. osv.
i det uendelige har alt for lnge vret bekvemme undskyldninger
for onde og uansvarlige handlinger. Enhver, der siger:"Vi m
prve at forst" dem, der gr livet ulykkeligt for dem, der ikke
har fortjent det, hjlper og opmuntrer en krftbyld p samfunder
! Forsvarerne for disse galninge fortjener at blive banker snder
og sammen, hvis de falder i hnderne p deres egne protegeer !
  Gale hunde udrydde, og de har langt mere brug for hjlp end det
menneske, der bekvemt fr frde om munden, nr irrationel
opfrsel str p dagsordenen ! Det er let nok at sige:"Hvad s -
disse folk er usikre, s de kan ikke skade mig". Men kernen i
sagen er stadig den samme - hvis de fik chancen, ville de
delgge dig !
  Derfor har du al ret til (symbolsk) at delgge dem, og hvis
din forbandelse frer til, at de rent faktisk bliver tilintet-
gjort, s gld dig over, at du har vret medvirkende til at befri
verden for et skadedyr ! Hvis din fremgang og lykke generer en
person - s skylder du ham ikke noget som helst ! Han er skabt
til at trdes under fode ! HVIS FOLK ALTID VAR NDT TIL AT TAGE
FLGERNE AF DERES EGNE HANDLINGER, VILLE DE TNKE SIG OM TO
GANGE!

  

   










                    Liv efter dden gennem opfyldelse af egoet
Mennesket vd, at det skal d en sknne dag. Andre dyr vd, nr
dden nrmer sig; men det er ikke, fr dden er sikker, at dyret
sanser sin forestende bortgang fra denne verden. Og selv da vd
det ikke njagtigt, hvad der er forbundet med at d. Der er ofte
blevet ppeget, at dyr accepterer dden med ynde - uden frygt og
modstand. Det er en smuk opfattelse, som dog kun holder stik i de
tilflde, hvor dden for dyret er uundgelig.
  Nr et dyr er sygt eller sret, vil det kmpe for sit liv med
al den styrke, det har tilbage. det er denne urokkelige vilje til
at leve, som - hvis mennesket ikke var s "hjt udviklet" - ville
give ogs det den kampnd, der er ndvendig for at overleve.
  Det er velkendt, at mange mennesker dr, simpelt hen fordi de
giver op og er ligeglade med det hele. Det kan man forst, hvis
en person er meget syg, uden chance for at komme sig igen. Men
ofte er dette ikke tilfldet. Mennesket er blevet dovent. Det har
lrt at sge de nemmeste lsninger. Selv selvmord er blevet
mindre frastdende for mange mennesker end en hvilken som helst
af de andre synder. Religion har hele skylden for dette.
  Dden bliver i mange religioner hilst som en stor ndelig
opvgnen - en, som man har forberedt sig til hele livet; men for
dem, som har prvet alle de glder, livet har at byde p, har
dden ikke nogen tillokkelse. Sdan br det ogs vre. Det er
lysten til livet, der vil tillade den livskraftige person at leve
videre, efter at hans kdelige hylster har mdt sin uundgelige
oplsning.
  Historien lrer, at mennesker, der har ofret deres liv for at
forflge et ideal, er blevet gjort til martyrer. Religise og
politiske ledere har lagt deres planer meget snedigt. Ved at
holde martyren frem som et lysende eksempel for sine medmennsker
fr de elimineret den fornuftige reaktion, at frivillig selv-
destruktion gr imod al dyrisk logik. For satanisten hnger
martyrdd og ikkepersonificeret heroisme ikke sammen med
tapperhed, men med dumhed. Dette glder selvflgelig ikke i
situationer, hvor en man elsker er i fare. Men at give sit liv
for noget s upersonligt som en politisk eller religist id, er
hjdepunktet af masochisme.
  Livet er den ene store nydelse; dden den ene store afholden-
hed. For en person, der er tilfreds med sine jordiske tilvrelse,
er livet som en fest; og ingen bryder sig om at forlade en god
fest. P samme mde vil en person, der har det godt her p
Jorden, ikke vre s tilbjelig til at ofre dette liv til gengld
for et efterliv, som han intet vd om.
  De stlige mystiske trosretninger lrer mennesker at disci-
plinere sig selv med enhver bevidst vilje til succes, for at de
kan oplse sig selv i den "universelle kosmiske bevidsthed" -
hvad som helst for at undg god gammeldags selvtilfredshed eller
rlig stolthed over jordiske resultater !
  Det er vrd at bemrke, at de omrder, hvor denne type tro
blomstrer, er dem, hvor materielle gevinster ikke er lette at
opn. Af denne grund m den herskende religise opfattelse vre
en, der priser sine tilhngere for deres afvisning af materielle
ting, og deres undgelse af betegnelser, som tilskriver materiel-
le gevinster et vist ml af betydning. P denne mde kan folk
pacificeres til at acceptere deres lod, ligegyldigt hvor ussel
den mtte vre.
  Satanismen bruger mange etiketter. Hvis det ikke var for navne,
ville ikke mange af os forst noget som helst i livet, endsige
tilskrive det nogen betydning; og betydning er forudstningen for
anerkendelse, hvilet er noget alle nsker, isr den stlige
mystiker, der prver at bevise for alle og enhver, hvordan han
kan meditere lngere eller tle mere sult og smerte end sine
medmennesker.
  De stlige filosofier prker oplsning af menneskets ego, fr
han kan beg synder. For satanisten er det umuligt at forestille
sig et ego, som frivilligt vil foretrkke at ngte sig selv
noget.
  I lande, hvor dette bruges som en narresut for de frivilligt
fattige, er det let at forst, at en filosofi, der lrer
forngtelse af egoet, tjener et nyttigt forml - i hvert fald for
dem, der sidder p magten, og for hvem det ville vre en
katastrofe, hvis deres folk var utilfredse. Men for enhver, som
har alle chancer for materiel gevinst, synes det virkelig
tbeligt at vlge denne form for religis tankegang !
  Den stlige mystiker tror strkt p reinkarnation. For et
menneske, der praktisk talt intet ejer i dette liv, forekommer
det en tiltrkkende mulighed, at han mske har vret konge i sit
forrige liv eller vil blive det i sit nste, og det bidrager i
hj grad til at tilfredsstille hans behov for selvrespekt. Hvis
der ikke er noget, de kan vre stolte over i dette liv, kan de
trste sig selv med at tnke:"Der er altid et liv efter dette".
Det falder aldrig reinkarnationstilhngerne ind, at hvis hans
fader, bedstefar og oldefar havde udvilet "gode karmaer" ved at
overholde de samme trosstninger og den samme etik, som han nu
flger - hvorfor i alverden lever han s nu i fattigdom i stedet
for at leve som en fyrste ?
  Tro p reinkarnation frembyder en smuk fantasiverden, hvor en
person kan finde sin mde at udtrykke sig selv, men samtidig
havde at have oplst sit ego. Det fremgr klart af de roller,
folk vlger for sig selv i deres tidligere eller kommende liv.
  Reinkarnationstilhngerne vlger ikke altid en rlig karakter.
Hvis den pgldende er af en yderst respektabel og konservativ
natur, vil han ofte vlge en farverig skurk eller gangster for p
den mde at opfylde sit alter-ego. Eller en kvinde af hj social
status foretrkker i sit idligere liv at have optrdt som luder
eller bermt kurtisane.
  Hvis folk var i stand til at lsrive sig fra det stigma, der er
knyttet til personlig ego-tilfresstillelse, ville de ikke behve
at lege selvbedrageriske lege ssom at tro p reinkarnation som
et middel til at tilfredsstille deres naturlige behov for jeg-
opfyldelse.
  Satanisten tror p komplet tilfredsstillelse af sit ego.
satanismen er i virkeligheden den eneste religion, der gr ind
for intensivering eller opmuntring af egoet. Kun hvis en persons
eget ego opfyldes tilstrkkeligt, har han rd til at vre mild og
venlig over for andre uden at miste noget af sin selvrespekt. Vi
opfatter normalt en pralhals som en person med et stort ego; i
virkeligheden er hans praleri en flge af et behov for at
tilfredsstille hans udpinte og skrumpne ego.
  De religise har holdt deres tilhngere i snor ved at under-
trykke deres egoer. Ved at f dem til at fle sig underlegne,
understreger de samtidig, hvor refrygtindgydende deres gud er.
Satanismen opmuntrer sine medlemmer til at udvikle et godt strkt
ego, fordi det giver dem den selvrespekt, der er ndvendigt for
en magtfuld tilvrelse i dette liv.
  Hvis en person har vret magtfuld hele sit liv og har kmpet
til enden for sin jordiske eksistens, er det dette ego, som vil
ngte at d, selv efter at det kd, som har rummet detm har
udndet. Brn br beundres for deres fremstormende livsmod. Dette
kan f.eks. ses hos det lille barn, som ngter at g i seng, s
lnge der sker noget spnende, og som, nr det er blevet puttet,
vil snige sig ned ad trapperne for at kigge gennem forhnget og
iagttage. Det er denne barn-agtige vitalitet, som vil stte
satanisten i stand til at kigge gennem mrkets og ddens forhng
og forblive jordbunden.
  Selvoffer opmuntres ikke af den sataniske religion. Derfor
vender den sataniske religion sig mod selvmord, medmindre dden
kommer som en nydelse som flge af ekstraordinre omstndigheder,
som gr afslutning p livet til en velkommen befrielse fra en
uudholdelig jordisk eksistens.
  Religise martyrer har taget deres eget liv, ikke fordi livet
var utleligt for dem, men for at bruge dette hjeste offer som
et middel til at fremme deres egen religise anskuelse. Vi m
derfor antage, at selvmord, der begs for kirkens skyld,
accepteres og endog opmuntres - selv om deres skrifter betegner
det som en synd - fordi religise martyrer i fortiden altid er
blevet gjort hellige.
  Det er temmelig underligt, at den eneste gang selvmord opfattes
som syndigt af andre religioner, er, nr det sker som en nydelse.









                                Religise helligdage
Den hjeste af alle dage i den sataniske religion er datoen for
ens egen fdsel. Dette er i direkte modstrid til de helligedage
i andre religioner, som ophjer en bestemt gud, som er blevet
skabt i en antropomorf form efter deres eget billede for derved
at vise, at egoet i virkeligheden ikke er begravet.
  Satanisten fler:"Hvorfor ikke vre virkelig oprigtig, og hvis
du har tnkt dig at skabe en gud i dit billede, hvorfor s ikke
skabe den gud som dig selv". Ethvert menneske er en gud, hvis han
vlger at betragte sig selv som en sdan. Derfor fejrer satani-
sten sin egen fdselsdag som den vigtigste helligdag i ret. Nr
alt kommer til alt, er du s ikke gladere for, at du selv er
fdt, end over fdselen af en, du aldrig har set eller mdt ?
Eller, hvis vi ser bort fra religise helligdage, hvorfor s give
mere agt p en prsidents fdselsdag eller en historisk mrkedag
end p den dag, da du selv blrev bragt ind i denne den strste af
alle verdenener ?
  Trods den kendsgerning, at nogle af os har vret unskede eller
i hvert fald ikke planlagte, s er vi glade - ogs selv om ingen
andre er det - for at vre her ! Du skulle tage og klappe dig
selv p skulderen, kbe dig et eller andet, du har lyst til,
behandle dig selv som den konge (eller gud), du er, og kort og
godt fejre din fdselsdag med s megen pomp og pragt som muligt.
  Efter din egen fdselsdag er de to strste sataniske helligdage
Valborgsnat og Allehelgensaften.
  Sankt Valborg var fdt i Sussex ved slutningen af det syvende
eller begyndelsen af det ottende rhundrede og blev opdraget i
Winburn, Dorset, hvor hun efter at have taget slret blev boende
i 27 r. Derp drog hun p tilskyndelse af sin onkel, Sankt
Bonifacius, og sin broder, Sankt Wilibald, ud sammen med nogle
nonner for at grundlgge religise huse i Tyskland. Hendes frste
bosttelse var i Bischofsheim i bispedmmet Mainz, og to r
senere (r 754) blev hun abbedise i benediktinerklosteret i
Heidenheim, som l inden for hendes broder Wilibalds bispedmme
Eichstadt i Bayern, hvor en anden broder Winebald, p samme tid
var overhoved for et kloster. Ved Winebalds dd i 760 overtog hun
hans stilling og beholdt overopsynet med begge huse indtil sin
dd den 25. februar 779. Hendes jordiske rester blev overfrt til
Eichstadt, hvor hun blev anbragt i en hul klippe, hvorfra der
udsondredes en slags tyktflyende olie, herefter kendt som
valgborgolie og anset for at have mirakulse virkninger over for
sygdom. Hulen blev et ml for pilgrimme, og en stor kirke blev
bygget over stedet. Hun fejres til forskellige tider, men isr 1.
maj, hvor hendes dag erstatter en tidligere hedensk festdag.
Forblffende nok var det ndvendigt med al denne hokuspokus blot
for at tillade fortsttelsen af den vigtigste hedenske festdag i
ret - forrsjvndgnets store klimaks !
  Valborgsaften er blevet hjtideligholdt som den aften, da
dmonerne og de andre elementre vsener ville komme frem og
holde deres vilde orgier som symbol p forrsjvndgnets komme.
  Allehelgensaften falder den 31, oktober eller 1. november.
Oprindelig var det en af Britanniens store ildfester p druider-
nes tid. I skotland blev den sat i forbindelse med det tidspunkt,
da de ddes nder, dmonerne, heksene og troldkarlene var
usdvanligt aktive og omgngelige. Paradoksalt nok, var allehel-
gensaften ogs den nat, da unge par udfrte magiske ritualer for
at finde ud af, hvem der ville blive deres kommende gtefller.
Landsbyungdommen gennemfrte dette under megem munterhed og
lssluppenhed, men ldre folk passede godt p at beskytte deres
hjem mod onde nder, hekse og dmoner, som havde srlig megem
magt p denne nat.
  Solhvervene og jvndgnene fejres ogs som helligdage, idet de
bebuder rtidernes frste dag. Forskellen mellem jvndgn og
solhverv er af semantisk karakter og definerer forholdet mellem
solen, mnen og fiksstjernerne. Solhverv tilhrer sommer og
vinter; jvndgn vedrrer forr og efterr. Sommersolhverv falder
i juni, vintersolhverv i december. Efterrsjvndgn er i
september, forrsjvndgn i marts. Begge jvndgns- og solhvervs-
datoer varierer med en dag eller to fra r til r, afhngigt af
mnens cyklus, men falder normalt p den 21. eller 22. i mneden.
Fem eller seks uger efter disse dage fejres de legendariske
sataniske fester


                                  Den sorte messe
Der er ikke noget enkeltfnomen, der i den grad er blevet sat i
forbindelse med satanismen som - den sorte messe ! At hvde, at
den mest blasfemiske af alle religise ceremonier blot er en
litterr opfindelse, er visselig en pstand, der krver en
forklaring - men den er ikke desto mindre sand.
  Den populre opfattelse af den sorte messe er denne: en prst,
som er fradmt kjole og krave, str foran et alter, der bestr af
en ngen kvinde; hun ligger p ryggen med vidt spredte ben og
ben skede, idet hver af hendes hnder holder om et sort lys, der
er fremstillet af fedt fra udbte spdbrn, og med en kalk
indeholdende urin (eller blod) fra en uren kvinde stende p sit
maveskind. Et omvendt kors hnger over alteret, og trekantede
hostier af meldrjefyldt brd eller sortplettet turnips velsignes
metodisk, mens prsten ceremonielt lader dem passere ind og ud
mellem alter-kvindens skamlber. Derp, siges det, efterflges en
pkaldelse af Satan og forskellige dmoner af en rkke bnner og
samler sunget bagfra eller med indflettede obskniteter...det
hele udfrt inden for grnserne af et "beskyttende" pentagram
tegnet p gulvet. Hvis Djvelen viser sig, sker det altid i form
af en tydeligvis ophidset mandsperson med et sort gedehoved p
skuldrene. S flger en blanding af piskning, bnnebogbrnding,
cunnilingus, fellatio og almindelig kyssen af bagdele - alt
udfrt til akkompagnement af sjofle citater fra den Hellige Bibel
og hjlydt spytten p korset ! Hvis der er mulighed for at slagte
et spdbarn under ritualet, s meget desto bedre; for som alle
vd, er dette satanistens yndlingsbeskftigelse !
  Hvis dette lydet frastdende, s er det let at forst, at
beretningerne om den sorte messe har gjort sit til, at de fromme
har holdt sig til kirken. Ingen "ordentlig" person ville kunne
lade vre med at stille sig p anklagernes side, nr han hrte om
den slags bespottelser. Kirkens propagandister gjorde et godt
stykke arbejde, nr de fra tid til anden informerede offent-
ligheden om de ktterske og modbydelige handlinger, der blev
beget af hedninger, katharer, bogomiler, tempelriddere og andre,
som p grund af deres dualistiske anskuelser og undertiden
sataniske logik mtte ryddes af vejen.
  Historier om udbte smbrn, som blev stjlet af satanister til
brug under messen, var ikke blot effektive propagandamidler, men
bd ogs p en konstant indtgtskilde i form af dbsafgifter.
Ingen kristen moder, der havde hrt om disse diabolske bort-
frelser, ville undlade at lade sit barn dbe jo hurtigere jo
bedre.
  En anden side i menneskets natur kom til syne i den kends-
gerning, at en forfatter eller kunstner med sjofle tanker kunne
f lov at udpensle sine mest obskne fantasier ved skildringen af
ktternes aktiviteter. Den censor, der gennemser al pornografi
for at vide, hvad han skal advare andre imod, er det moderne
modstykke til den middelalderlige kronikr over satanisternes
obskne handlinger (og, selvflgelig, deres moderne journalisti-
ske modstykker). Det er blevet anfrt, at det mest komplette
pornografiske bibliotek i verden ejes af Vatikanet !
  Kysset af Djvelens bagdel under den traditionelle sorte messe
genkendes let som forlberen for det moderne udtryk, man bruger
for at karakterisere en, som ved at appellere til en andens ego
vil opn materiel gevinst p hans bekostning. Eftersom alle
sataniske ceremonier udfrtes for at n meget konkrete eller
materielle ml, blev dette oscularium infame (eller skammens kys)
anset for at vre en symbolsk ndvendighed for at opn jordisk,
snarere end ndelig, fremgang.
  Den sdvanlige opfattelse gr ud p, at den sataniske ceremoni
eller "guds"tjeneste altid kaldes en sort messe. Men en sort
messe er ikke den magiske ceremoni, som satanisterne praktiserer.
Satanisten vil kun anvende brugen af en sort messe som en form
for psykodrama. Desuden implicerer en sort messe ikke ndvendig-
vis, at deltagerne i en sdan er satanister. En sort messe er
dybest set en parodi p gudstjenesten i en romersk katolsk kirke,
men kan lseligt anvendes som en satire over en hvilken som helst
religis ceremoni.
  For satanisten er den sorte messe med dens vanhelligelse af
ortodokse ritualer intet andet end en overfldig foranstaltning.
Alle etablerede religioners gudstjenester er i virkeligheden
parodier p gamle ritualer udfrt af tilbedere af jorden og
kdet. I deres forsg p at afseksualisere og afhumanisere de
hedenske anskuelser har senere mennesker af spirituel tro
renvasket de rlige betydninger bag ritualerne til at blive de
sdladne eufemismer, der nu opfattes som "den sande messe". Selv
hvis satanisten tilbragte hver nat med at udfre sorte messer,
ville den parodi, han udfrte, ikke vre strre end den enhver
trofast kirkegnger ufrivilligt udfrer under sin egen "sorte
messe" - hans parodi p den hedenske oldtids rlige og flelses-
mssit sunde riter.
   Enhver ceremoni, der fortjener betegnelsen "sort messe", br
effektivt chokere og skrmme, da dette synes at vre mlestokken
for dens succes. I middelalderen kunne vanhelligelse af den
hellige kirke virke chokerende. Nu viser kirken imidlertid ikke
lngere det hslige billede, det frembd under inkvisitionen. Den
traditionelle sorte messe er ikke lngere det skrmmende syn for
den usikre eller renegate prst, som det var engang. Hvis
satanisten nsker at skabe et ritual, der kan virke blasfemisk p
en anerkendt institution for at skabe et psykodrama, m han
omhyggeligt udvlge et, det ikke er p mode at parodiere. P den
mde kan han virkelig komme til at trampe p den hellige ko.
  En sort messe i dag kunne best i at bespotte sdanne "hellige"
emner som stlig mysticisme, psykiatri, den psykedeliske
bevgelse, ultraliberalismen osv. Patriotisme ville blive sat i
hjsdet, stoffer og guruer forulempet, ukulturelle militante
guddommeliggjort, og de klerikale teologiers dekadence kunne
endda f lidt satanisk reklame.
  Den sataniske troldmand har altid vret katalysator for de
modstninger, der er ndvendig for at prge de folkelige
forestillinger, og i dette tilflde kan en ceremoni af den sorte
messes natur tjene fjerntrkkende magiske forml.
  I ret 1666 skete der nogle interessante begivenheder i
Frankrig. Den sidste af de glorvrdige satansprstinder, Jeanne-
Marie Bouvier (Madamme Guyon) skulle snart overgs af en snedig
opportunist og driftig forretningskvinde ved navn Catherine
Deshayes ogs kendt som La Voisin. Her var en forhenvrende
kammerjomfru, som - mens hun vadede i aborter og havde travlt med
at skaffe de mest effektive gifte til damer, der nskede at
slippe af med besvrlige gtemnd eller elskere - i de makabre
beretninger om "messes noires" faldt et forbilledligt vanvid.
  Det kan med sikkerhed fastsls, at ret 1666 var ret for den
frste "kommercielle" sorte messe ! I omrdet syd for St. Denis,
som nu kaldes La Garenne, kbte man et stort indhegnet hus og...
et kapel. Snart blev det et must for kongelige og andet godtfolk
at overvre og deltage i ceremonier af netop den slags, som er
omtalt tidligere i dette kapitel. Det organiserede bedrageri, som
gennemfrtes i disse ceremonier, er uudsletteligt get over i
historien som den "sande sorte messe".
  Da La Voisin blev arresteret den 13. marts 1679 (ved et pudsigt
tilflde i kirken for Vor Velsignede Frue af den Gode Bebudelse),
var terminerne allerede kastet. La Voisins primitive aktiviteter
havde for mange r fremover svrtet satanismens ophjethed.
  Satanisme for skg og sjov dukkede nste gang op i England i
midten af det 18. rhundrede i form af Sir Francis Dashwoods
Orden af Medmanham Franciscanere, populrt kaldet Helvedesild-
klubben. Idet han fjernede blodet, slimen og lysene af babyfedt
fra det foregende rhundredes messer, gav Sir Francis sig af med
nogle ritualer fulde af god gammeldags beskidt humor og virkede
faktisk som en farverig og harmls iscenesttelse af psykodramaer
for mange af tidens spidser. En interessant sidelinje af Sir
Francis' aktiviteter var en gruppe kaldet Dilettant-klubben.
  Det blev det 19. rhundrede, der skulle renvaske satanismen
gennem "hvide" magikeres svage forsg p at udfre "sort" magi.
Det var en paradoksal periode for satanismen med forfattere som
Baudelaire og Huysmans, som - trods deres benbare besttelse af
det onde - syntes at vre nogle ganske flinke fyre. Djvelen
udviklede sin Luciferiske personlighed for en strre offentlighed
og udviklede sig efterhnden til en slags salonlve. Det var den
store tidsalder for "eksperter" udi de sorte kunster, som f.eks.
Eliphas Levi, og tallse trancemedier, som med deres omhyggeligt
bundne nder og dmoner har medvirket til at tryllebinde sindet
hos mange, der den dag i dag kalder sig selv parapsykologer !
  Hvad angr satanismen, s var de nrmeste ydre tegn p denne de
ny-hedenske riter, der udfrtes af MacGregor Mathers' Hermetiske
Orden af det Gyldne Daggry og Aleister Crowleys senere slvstjer-
neorden (A.A. - Argentinum Astrum) og Orientalske Tempel-Orden
O.T.O., som var Crowleys aflgger af den tyske sekt af samme
navn, oprindelig grundlagt i 1902 og udver af nogle af de
principper, der fremsttes i denne bog. O.T.O. afviste i vrigt
paranoidt enhver forbindelse med satanisme trods Crowleys
selvanlagte billede som dyret i benbaringen. Bortset fra noget
ganske charmerende poesi og nogle overfladiske magiske brokker
anvendte Crowley, nr han da ikke lige dyrkede bjergbestigning,
det meste af sin tid til at fre sig frem og arbejdede i
dgndrift p at vre ond. Ligesom sin samtidige, Hans Vel-
rvrdighed (?) Montague Summers, tilbragte Crowley benbart en
stor del af sit liv med at g rundt og tage godt og grundigt gas
p folk, men hans tilhngere i dag synes p en eller anden mde
i stand til at f esoteriske meninger ud af hvert eneste af hans
ord.
  Sidelbende med disse ordener var der de sexklubber, der brugte
satanismen som undskyldning eller pskub. De findes stadig -
hvilket aviser i tabloidformat har god grund til at vre
taknemmelig over.
  Men hvis det passer, at den sorte messe har udviklet sig fra en
kirkelig opfindelse til en depraveret kommerciel aktualitet, til
et psykodrama for dilettanter og ikonoklaster, til en trumf i
rmet for de folkelige medier... hvor kommer s den sande
satanisme ind i billedet, og hvem praktiserede satanisk magi i
disse r efter 1666 ?
  Svaret p denne gde findes i en anden. Er den person, der
almindeligvis anses for at vre satanist, nu ogs en praktiseren-
de satanist i ordets sande betydning eller snarere ud fra det
synspunkt, der er taget af den himmelske overbevisnings opinions-
dannere ? Det er ofte - og med rette - blevet sagt, at alle bger
om Djvelen er skrevet af Guds agenter. Det er derfor temmelig
nemt at forst, hvordan en srlig art af djvletilbedere blev
skabt gennem teologernes pfund. Denne fordums "onde" karakter
praktiserer ikke ndvendigvis sand satanisme. Han er heller ikke
levendegrelsen af det element af uhmmet stolthed eller
selvhvdelse, der gav den post-hedenske verden kirkemandens
definition af ondskab. Han er i stedet et biprodukt af en senere
og mere sindrig propaganda.
  Pseudo-satanismen har altid forstet at dukke op i den nyere
historie med sine sorte messer i varierende grader af blasfemi;
men den virkelige satanist er ikke helt s let at genkende som
det, han er.
  Det ville vre en overforenkling at sige, at enhver fremgangs-
rig mand eller kvinde her p jorden uden at vide det er en
praktiserende satanist; men trsten efter jordisk succes og dens
deraf flgende realisering er bestemt grund nok for Sankt Peter
til at vende tommelfingeren nedad. Hvis den rige mands adgang til
himlen forekommer lige s vanskelig som kamelens forsg p at g
gennem et nleje, og hvis krlighed til penge er roden til alt
ondt, s m vi i det mindste antage, at de mgtigste mnd i
verden ogs er de mest sataniske. Det glder finansmnd,
industrifyrster, paver, poeter og diktatorer, og hele den
blandede flok af meninsdannere og iscenesttelse af verdens
aktiviteter.
  Engang imllem vil man erfare, gennem "lkkende" kilder, at en
af verdens gdefulde mnd eller kvinder har "syslet" med de sorte
kunster. Disse fremhves selvflgelig som historiens "mystiske"
parsonager. Navne som Rasputin, Sakhrov, Cagliostro, Rosenberg og
deres lige er forbindelser - spor, s at sige, af Satans sand
arv... en arv, som gr ud over etnisk, racemssig og konomisk
forskel - og tidsbegrnsede ideologier for den sags skyld.
Satanismen har altid beherkset jorden... og vil altid gre det,
ligegyldigt hvad han bliver kaldt.
  En ting m st helt fast: de mlestokke, den filosofi og de
handlinger, der er skildret i denne bog, er dem, der anvendes af
de mest selvrealiserede og mgtige mennesker p jorden. I de
hemmelige tanker hos enhver mand og kvinde, som stadig bevges af
sunde og klare sind, ligger gemt kimen til en satanist. Hornenens
tegn skal vise sig for mange, nu, snarere end for de f; og
magikeren vil trde frem, for at han kan blive genkendt.





                                      (jord)
                           Belials bog
                     Herredmmet over jorden
Den strste tiltrkning ved magi ligger ikke i dens anvendelse,
men i dens esoteriske krumspring. Det element af mysterium, der
s tungt indhyller udvelsen af de sort kunster, er - med hensigt
eller af uvidenhed - blevet nret af folk, som ofte gr krav p
den strste ekspertise i disse materier. Hvis den korteste vej
mellem to punkter er en lige linje, ville etablerede okkultister
klare sig godt som labyrint-magere. Den ceremonielle magis
grundlggende principper har s lnge vret forvist til sko-
lastisk mysticismes systematisering og opdeling i det uendelige,
at den troldmand, der str ved starten af sin karriere, bliver
offer for netop den kunst at aflede og vildlede, som han selv
skulle vre den, der anvendte ! En analogi kan trkkes til en,
der, sknt han studere anvendt psykologi, ikke kan vinde venner,
selv om han kender alle svarene.
  Hvad kan det nytte at studere falsknerier, medmindre alle tror
p falsknerier, men OPFRER SIG stadig i overensstemmelse med den
naturlige lov. Det er denne forudstning, satanisk magi er
baseret. Dette er en begynderbog - en grundtekst over materia-
listisk magi. Det er en satanisk lsebog for underskolen.
  Belial betyder "uden herre" og str for sand uafhngighed,
selvtilstrkkelighed og personlig udfoldelse. Belial reprsen-
terer jordens element, og man vil her finde magi med begge ben p
jorden - gte, hrd, magisk procedure - ikke mystiske platheder
blottet for objektiv mening. Bor ikke dybere, her er urfjeldet !










              Satanisk magi i teori og praksis (definition og forml)
Den definition af magi, som bruges i denne bog, er:"Forandring af
situationer eller begivenheder i overensstemmelse med ens nsker,
som det ved hjlp af almindeligt accepterede metoder ville vre
umuligt at forandre". Dette giver, skal det indrmmes, god plads
for personlig fortolkning. Nogle vil sige, at disse instruktioner
og procedurer ikke er andet end anvendt psykologi eller viden-
skabelige kendsgerninger, benvnt med "magisk" termonologi -
indtil de kommer til en passage i teksten, som "ikke er baseret
p nogen kendt videnskabelig erkendelse". Det er grunden til, at
der ikke er gjort forsg p at begrnse de fremfrte forklaringer
til et st benvnelser. Magi er aldrig hundrede procent viden-
skabeligt forklarlig, men videnskaben har altid, p et eller
andet tidspunkt, vret anset for magi.
  Der er ingen forskel p "hvid" og "sort" magi undtagen med
hensyn til den "hvide" magikers lave hykleri, skyldtyngede
selvretfrdighed ogtbeligt selvbedrag. I den klassiske religise
tradition udfres "hvid" magi med henblik p altruistiske,
velgrende og "gode" forml, hvorimod "sort" magi bruges til af
hvde sig selv, opn personlig magt og andre "onde" forml. Ingen
i verden har nogen sinde dyrket okkulte studier, metafysik, yoga
eller andre "hvide" sysler uden at have tilfredsstillelse af sit
ego og personlig magt som ml. Det forholder sig nu engang sdan,
at der er folk, der foretrkker at g med skjorter af hr, mens
andre bedre kan lide silke og fljl. Hvad der er fornjelse for
den ene, er lidelse for den anden, og det samme glder for "godt"
og "ondt". Enhver, der udver heksekunst, er overbevist om, at
han eller hun gr det "rigtige".
  Magi falder i to kategorier: rituel eller ceremoniel, og ikke-
rituel eller manipulativ. Rituel magi bestr i afholdelse af en
formel ceremoni, der - i det mindste delvis - finder sted inden
for grnserne af et omrde, der er afsat til dette forml, og til
en bestemt tid. Dens hovedfunktion er at isolere den ellers
bortdende adrenalin og anden emotionelt induceret energi og
konvertere den til en kraft, der kan overfres dynamisk. Det er
helt og holdent en emotionel, ikke en intellektuel, handling. Al
intellektuel aktivitet m finde sted fr ceremonien, ikke under
den. Denne type magi betegnes sommetider som "HJERE MAGI".
  Ikke-rituel eller manipulativ magi, sommetider kaldet "LAVERE
MAGI", bestr af det bedrag og den forblndelse, som kan opns
med forskellige midler og gennem konstruerede situationer, og
som, nr de anvendes, kan frembringe "forandringer i over-
ensstemmelse med ens nsker". I gamle dage ville dette blive
kaldt "fascination", "fortryllelse" eller "Det onde je".
  De fleste af ofrene for hekseprocesserne var ikke hekse. Ofte
var ofrene sre gamle koner, som enten var senile, eller som
faldt uden for samfundets normer. Andre var strlende sknheder,
som havde fordrejet hovedet p magtens mnd uden at imdekomme
deres tilnrmeleser. De virkelige hekse blev sjldent henrettet
eller overhovedet bragt for retten, for de var altfor dygtige i
kunsten af fortrylle og kunne indynde sig hos magtens mnd og
redde deres egen liv. De fleste af de rigtige hekse sov med
inkvisitorerne. Dette er oprindelsen til ordet "fortryllelse"
(glamour). Den gamle betydning af fortryllelse er "trolddom". Det
vigtigste aktiv for dem moderne heks er hendes evne til at vre
tillokkende eller anvende sin fortryllelse. Ordet "fascination"
har en lignende okkult oprindelse. Fascination var det udtryk,
man anvendte i forbindelse med det onde je. At binde en persons
blik, med andre ord; at fascinere, var at forbande dem med det
onde je. Hvis en kvinde derfor havde evnen til at fascinere
mnd, blev hun anset for en heks.
  At lre effektivt at anvende evnen til at tiltrkke OPMRKSOM-
HED er en afgrende del af en heks' eller troldkarls oplring.
For at kunne manipulere en person m man frst vre i stand til
at tiltrkke og fastholde den pgldendes opmrksomhed. De tre
metoder, hvorved kommandoen til dette kan udfres, er anvendelsen
af sex, sympati og overraskelse - eller en blanding deraf. En
hesk m helt rligt afgre, hvilken kategori hun mest naturligt
tilhrer. Den frste kategori, den med sex, er selvindlysende.
Hvis en kvinde er tiltrkkende og med seksuel appel, br hun gre
alt, hvad hun kan, for at virke s forfrende som muligt og
derigennem anvende sit kn som sit mest virksomme middel. Har hun
frst vundet mandens opmrksomhed, kan hun ved brug af sin
seksuelle charme manipulere ham efter behov. Den anden kategori
er sympati. Det er sdvanligvis ldre kvinder, der passer til
denne. Til denne type hrer "kage-dame"-heksen, som mske bor i
en hytte og opfattes som en smule skr af sine omgivelser. Brn
fortrylles som regel af den slags fantasier, som denne type heks
kan forsyne dem med, og unge mennesker henvender sig til hende
for at f gode rd. P grund af deres uskyld er brn i stand til
at fornemme hendes magiske krfter. Ved at tilpasse sig fore-
stillingen om den rare gamle kone inde ved siden af kan hun
anvende kunsten at aflede og vildlede til at n sine ml. Den
tredje kategori er overraskelsestemaet. Denne kategori passer p
den kvinde, som har en srprget og respektindgydende fremtoning.
Ved at udnytte sit srprg kan hun manipulere folk, blot fordi de
er bange for, hvad der vil ske, hvis de ikke gr, som hun siger.
  Mange kvinder passer ind i mere end n af disse kategorier. For
eksempel kan den unge pige, der har frisk og uskyldig adfrd, men
som samtidig er meget sexet, kombinere sex og sympati. Eller den
femme fatale, som kombinere sexappeal med dystre antydninger,
bruger sex og overraskelse. Efter at have overvejet sine fortrin
m hver enkelt heks afgre, til hvilken kategori eller kombi-
nation af kategorier hun passer, og s vid at gre bedst mulig
brug af netop disse fordele.
  For at f succes som troldkarl m en mand ligeledes finde sin
rette kategori. Den smukke eller seksuelt tiltrkkende mand vil
selvflgelig naturligt hre til den frste kategori - sex. Den
anden, sympati-kategorien, kan passe til en ldre mand, som mske
har et udseende, der kan minde lidt om en alf eller vismand. Den
rare gamle bedstefar (ofte en beskidt gammel mand !) hrer ogs
til denne kategori. Den tredje kategori passer for den mand, som
har en dyster eller duabolsk fremtrden. Hver af disse kategorier
vil anvende sin srlige kommando til at tiltrkke opmrksomhed p
nongenlunde samme mde som de kvinder, der er nvnt ovenfor.
  Visuelle forestillinger anvendt til frembringelse af emotionel-
le reaktioner er den vigtigste enkeltfaktor, nr man praktiserer
lavere magi. Enhver, der er tbelig nok til at sige, at "udseende
betyder ikke noget", tager i hj grad fejl. Et godt udseende er
undvendigt, men et "udseende" er i hj grad forndent !
  Lugt er en anden vigtig manipulativ faktor i lavere magi. Husk
p, at dyr frygter og mistror alt og alle, der ikke afgiver lugt!
Og selv om vi som mennsker vil vre i stand til med vodres
bevidtshed at afvise mange af de bedmmelser, der hviler p denne
sans, dirigeres vi stadig af vores lugtesans lige s usvigeligt
som vore firbenede venner. Er du en mand, nsker du at fortrylle
en kvinde, s tillad dit legemes naturlige udsondringer at
gennemtrnge atmosfren umiddelbart omkring dig, og arbejd i
animalistisk kontrast til den spndetrje af spcial hflighed,
som du slber rundt p. Hvis du som kvinde nsker at forhekse en
mand, s frygt ikke for at "stde" ham bort, blot fordi dit kds
olie og essenser ikke er blevet "skrubbet" bort, eller fordi det
sted mellem dine lr ikke er trt og sterilt. Disse naturlige
lugte er de seksuelle stimulanser, som naturen i sin magiske
visdom har udstyret os med.
  De sympativkkende stimulanser er de lugte, der vil appellere
til behagelige erindringer og nostalgi. Fortryllelsen af en mand
via maven kommer i stand gennem diften fra kkkenet. Den
"sympatiske" heksetype vil finde, at dette er den mgtigste af
alle fortryllelser. Mske skulle vi blot i forbigende nvne
fremgangsmden hos den mand, der nsker at charmere en ung dame,
der ved skbnens ugunst var kommet bort fra sin glade ungdoms
hjem, der tilfldigvis var en fiskerby. Vel inde i den lavere
magis metoder stak han en makrel i buskelommen, hvorp han
hstede de belnninger, som stor omhed ofte kan bringe.













                         Det sataniske rituals tre former
Der er tre typer ceremonier indbefattet i praktiseringen af
satanisk magi. Hver af disse svarer til en grundlggende
menneskelig flelse eller emotion. Den frst af disse vil vi
kalde sex-ritual.
  Et sex-ritual er det, der normalt kendes som en krligheds-
tryllebinding. Formlet med at udfre dette ritual er at
fremkalde behov hos den part, du efterstrber, eller at tiltrkke
en sexpartner, der kan opfylde dine behov. Hvis du ikke har nogen
bestemt person eller type af person i tankerne, som er strk nok
til at fremkalde direkte seksuelle fornemmelser kulminerende med
orgasme, s vil det ikke lykkes dig at udfre et ritual med
succes. Grunden er, at selv om ritualet skulle lykkes ved et
tilflde, hvad gavn ville du s have af det, hvis du ikke kunne
drage fordel af den eventuelle gunstige situation af mangel p
stimulering eller behov ? Det er let at sammenblande trolddom med
henblik p skjulte nsker med fortryllelse med det forml at
tilfredsstille sine seksuelle nsker.
  Trolddom med henblik p selvhvdelse falder, nr den ledsages
af ceremoniel magi, ind under kategorien af enten medlidenheds-
eller destruktions-ritualet, eller muligvis begge. Hvis du nsker
eller behver noget s strkt, at du er ulykkelig eller fler
megen pine uden det, og kan opn det ved at bruge fortryllelse
eller trolddom uden at skade nogen anden part, s ville dette
indbefatte et medlidenhedsrotual for at forge din kraft. Hvis du
nsker at forhekse eller forlokke et offer, der fortjener det,
for dine egne formls skyld, skal du anvende et destruktions-
ritual. Du br holde dig strengt til dette, for anvendelse af den
forkerte type ritual til opnelse af et nsket resultat kan fre
til vanskeligheder af kompliceret art.
  Et godt eksempel herp er pigen, som fler sig forfulgt af en
utrttelig tilbeder. Hvis hun ikke har gjort noget for at
opmuntre ham, br hun erkende ham som den psykiske vampyr, han
er, og lade ham spille sin masochistiske rolle. Hvis hun
imidlertid letsindigt har fortryllet ham og opmuntret ham p
enhver mulig mde og derp opdager, at hun er blevet et ndven-
digt objekt for seksuel attr, i hj grad til sin egen for-
tryllelse, s har hun ikke andre at skyde skylden p end sig
selv. Sdanne velser er kun ego-forstrkere, frembragt af en
indoktrinering af egoforngtelse, der gr disse sm forhekselser
ndvendige. Satanisten har nok ego-styrke til at bruge trolddom
til sin egen seksuelle tilfresstillelse eller til at vinde magt
eller fremgang p et bestemt omrde.
  Den anden type ritual er af sympatisk natur. Det sympatiske
eller medflende ritual udfres med det forml at hjlpe andre
eller at hjlpe sig selv. Sundhed, hjemlig lykke, forretnings-
aktiviteter, materiel succes og skolastisk udmrkelse er kun
nogle f af de situationer, der kan dkkes af et sympatiritual.
Man kunne sige, at denne form for ceremoni kunne falde ind under
gte velgrenheds omrde ud fra den betragtning, at "velgrenhed
begynder i hjemmet".
  Den tredje motiverende kraft er den destruktive. Dette er en
ceremoni, der anvendes ved vrede, fornrmelse, afsky, foragt
eller rent og skrt had. Det kendes som en forhekselse, en
forbandelse eller en destruktiv agent.
  En af de strste misforstelser i forbindelse med udfrelse af
satanisk magi er den opfattelse, at man skal tro p de magiske
krfter, fr nogen kan skades eller delgges af dem. Intet kan
vre mere forkert, eftersom de mest modtagelige ofre for
forbandelse altid har vret de strste spottere. rsagen er
skrmmende ligetil. Den uciviliserede vilde er den frste til at
styrte hen til sin heksedoktor eller shaman, s snart han fler,
at der er kastet en forbandlese over ham af en fjende. Truslen og
tilstedevrelsen af noget skadeligt er hos ham helt bevidst, og
hans tro p forbandelsens magt er s stor, at han vil trffe alle
forholdsregler imod den. Han vil derfor ved hjlp af sympatisk
magi sge at modvirke enhver skade, der truer ham. Denne mand ser
sig for og tager ingen chancer.
  Den "oplyste" man derimod, som ikke tager den slags "overtro"
alvorligt, henviser sin instinktive frygt for forbandelsen til
sin underbevidsthed og gr den derved til en fantastisk destruk-
tiv kraft, der vil vokse, hver gang noget slr fejl for ham.
Selvflgelig vil den ikke-troende, hver gang et nyt tilbageslag
rammer ham, automatisk afvise enhver forbindelse med forbandelse
- isr over for sig selv. Denne energiske bevidste afvisning af
forbandelsens magt er netop det element, der betinger dens succes
ved at fremkalde situationer, der indebrer muligheder for
ulykker. I mange tilflde vil et offer afvise enhver magisk
indflydelse p sin skbne, lige indtil han drager sit sidste suk
- selv om magikeren er fuldt ud tilfreds, s lnge han opnr det,
han nsker. Det m huskes, at det er uden betydning, om nogen
tager det, du udfrer, alvorligt, slnge resultaterne af dit
arbejde er i overensstemmelse med din vilje. Superlogikeren vil
altid forklare forbindelsen mellem det magiske ritual og
slutresultatet som ren og skr "tilfldighed".
  Hvad eneten magi udfres med konstruktive eller destruktive
forml, er operationens succes afhngig af modtageligheden hos
den person, der skal modtage velsignelsen eller forbandelsen, alt
efter omstndighederne. I tilflde af et sex- eller sympati-
ritual hjlper det, hvis modtageren i forvejen tror p magi, mens
offeret for en forbandelse vil vre langt mere rede til delg-
gelse, hvis han IKKE tror p det ! Nr et menneske vd, hvad
frygt vil sige, vil han ogs have brug for veje og midler tl at
forsvare sig mod denne frygt. Ingen vd alt, og s lnge det
uberegnelige findes, vil der altid vre interesse for det
ukendte, hvor der findes potentielt farlige krfter. Det er denne
naturlige frygt for det ukendte, nrt beslgtet med fascinationen
af sine forklaringer. Det videnskabeligt orienterede menneske
motiveres jensynligt til sine opdagelser som flge af sin evne
til at forundres. Hvor trist da, at dette menneske, der kalder
sig selv logisk, ofte er den sidste til at erkende det essentiel-
le i rituel magi.
  Hvis religis tro og iver kan f bldende sr til at vise sig
p kroppen som en efterligning af de vunder, som formodes at vre
pfrt Kristus, s kaldes det stimatisering. Disse vunder sig som
flge af med-lidenhed drevet til sit yderste. Hvorfor skal der s
herske tvivl med hensyn til destruktive ekstremer som frygt og
rdsel. De skaldte dmoner har samme magt til at delgge rent
fysisk, som en hndfuld for lngst bortrustede sm har til at
fembringe bloddryppende ekstase hos en person, der er overbevist
om, at han hnger korsfstet p Golgata.
  Forsg derfor aldrig at overbevise en skeptiker, hvis du har
til hensigt at kaste en forbandelse over ham. Lad ham bare
spotte. Ved at oplyse ham ville du formindske din mulighed for
succes. Lyt med velvillig overbevisthed, nr han griner ad din
magi, vel vidende at hans dage under alle omstndigheder vil vre
delagte. Hvis han er tilstrkkelig fuld af foragt, mtte han da,
Satan vre os ndig, tilbringe sit sidste jeblik - leende.

                       ET ADVARENDE ORD !
            TIL DEM DER VIL PRAKTISERE DISSE KUNSTER
Vedrrende sex eller liderlighed:
Drag fuld fordel af forbandelser og trylleformularer, der virker;
er du en mand, std da dit strittende lem ind i hende med
liderlig fryd; er du en kvinde, spred da dine lr vidt bent i
frydefuld forventning.

Vedrrende medlidenhed:
Vr besluttet p, at du ikke vil fortryde de omkostninger, det
medfrer at hjlpe andre, ogs selv om deres nyvundne vel-
signelser skulle udgre en hindring p din vej. Vr taknemmelig
for de ting, der kommer til dig igennem brugen af magi.

Vedrrende tilintetgrelse:
Vr sikker p, at du er FULDSTNDIG ligeglad, hvad enten dit
udvalgte offer lever eller dr, fr du kaster din forbandelse; og
nr du har delagt dit offer, skal du fryde dig og ikke fle
fortrydelse.

                  OVERHOLD STRENGT DISSE PBUD
                 ELLERS VIL DU I HVERT TILFLDE
                OPDAGE AT DINE NSKER VENDER SIG
                  MOD DIG SELV OG VIL SKADE DIG
                  I STEDET FOR AT HJLPE DIG !




                                 Det rituelle rum
         eller det "intellektuelle dekompressionskammer"
En magisk ceremoni kan udfres af en selv eller i en gruppe;
fordelene ved hver disse former br imidlertid s klart.
  Et grupperitual er givetvis langt mere en styrkelse af tro og
en forgelse af kraft end en privat ceremoni. Nr flere personer,
som er en bestemt filosofi hengivne, samles, vil dette vre med
til at sikre en fornyet tiltro til magiens sider, der har vret
med til at bevare den. Nr religion vedblivende optrder som en
ensom situation, nr den ind i det rige af selvforngtelse, der
lber side om side med antisocial adfrd.
  Det er grunden til, at satanisten br forsge at finde andre,
som han kan mdes med i disse ceremonier.
  I forbindelse med et forbandelses- eller destruktionsritual kan
det undertiden hjlpe magikeren, hvis hans nsker forstrkes af
andre medlemmer af gruppen. Der er intet i denne type ceremoni,
der vil stte deltagerne i forlegenhed, eftersom vrede og den
symbolske tilintetgrelse af offeret er de vigtigste ingredien-
ser.
  P den anden side vil et sympatiritual med dets uhmmende
udgydelse af trer eller et sex-ritual med dets masturbatoriske
og orgasmiske undertoner sikkert bedst lykkes, hvis det udfres
i ensomhed.
  Der er ingen plads for selvbevidsthed i det rituelle rum,
medmindre denne selvbevidsthed netop er en integrerende del af
den rolle, der spilles, og kan bruges fordelagtigt - f.eks. den
skam, som fles af en forstandig kvinde, der bruges som alter, og
som just gennem sin forvirring og magteslshed fler seksuel
stimulation.
  Men selv i et helt igennem personligt ritual br man anvende de
standardiserede forberendende pkaldelser og handlinger, fr de
intime fantasier og omsttelse i handling indtrffer. Den
formelle del af ritualet kan udfres i samme rum eller kammer som
det personlige arbejde - eller den formelle cerermoni kan foreg
t sted, den personlige del et andet. Begyndelsen og afslutningen
p ritualet m udfres inden for grnserne af det rituelle
kammer, som rummer de symbolske genstand (alter, kalk, osv.).
  Den formaliserede indledning af og afslutning p ceremonien
fungerer som en dogmatisk, antiintellektuel foranstaltning, hvis
forml er at adskille yderverdenens handlinger og referencerammer
fra det rituelle kammers rum, hvor hele viljen m koncentreres.
Denne side af ceremonien er yderst vigtig for den intellektuelle,
eftersom han isr har behov for "dekompressionskammer"-virk-
ningerne af sangene, klokkerne, lysene og andre remedier, fr han
kan bringe sine rene og viljesbetonede nsker til at arbejde for
ham selv ved overfrslen og anvendelsen af hans forestillings-
evne.
  Det "intellektuelle dekompressionskammer" i det sataniske
tempel kan opfattes som et trningsrum for tidsbegrnset
uvidenhed, sdan som ALLE religise ceremonier er ! Forskellen
er, at satanisten VED, at han praktiserer en form for konstrueret
uvidenhed med henblik p at udvikle sin vilje, hvorimod en anden
religionsudver ikke vd det eller - hvis han vd det - prakti-
serer den form for selvbedrag, der forbyder en sdan erkendelse.
Hans ego er allerede for skrbeligt p grund af hans religise
pvirkning til, at han kan tillade sig selv at give plads for en
ting som selvplagt uvidenhed !

















               Ndvendige bestanddele ved udvelse af satanisk magi
                            A. Begr
Den frste ingrediens ved gennemfrelsen af et ritual er begr,
ogs kendt som motivation, fristelse eller emotionel overtalelse.
Hvis man ikke virkelig nsker et bestemt resultat, br man ikke
sge at udfre en ceremoni.
  Der er ikke noget, der hedder et "velses"-ritual; den eneste
mde en magiker kan gre "tricks" ssom at bevge ubesjlede
objekter, vil vre en strk emotionel trang til at gre det. Det
er klart, at hvis magikeren nsker at vinde magt ved at imponere
andre med sine magiske evner, m han frembringe synligt bevis for
sine evner. Den sataniske magiopfattelse finder imidlertid ingen
tilfredsstillelse i at bevise magiske evner.
  Satanisten udfrer sit ritual for at sikre, at hans nsker vil
g i opfyldelse, og han vil ikke spilde sin tid eller kraft p
noget p formlslst som at f en blyant til at trille ned fra et
bord o.lign gennem anvendelse af magi. Den mngde energi, der er
ndvendig for at lfte en tekop (for alvor), ville vre en styrke
tilstrkkelig til at indplante en id i hovedet p en gruppe
mennesker p den anden side af jordkloden og motivere dem i
overensstemmelse med ens vilje. Satanisten vd, at selv om han
har held til at lfte tekoppen fra bordet, ville det alligevel
blive pstet, at det var et trick. Hvis satanisten derfor nsker
at lade ting flyve i luften, s bruger han ledninger, spejle
eller andre genstande og gemmer sin kraft til selvhvdelse. Alle
"begavede" medier og hvide mystikere praktiserer ren og skr
scene-magi med deres bind for jnene og forseglede kuverter, og
enhver nogenlunde dygtig tryllekunstne, markedsggler eller
teltartist kan gre noget lignede - idet der mske nok mangler de
farisiske "ndelige" overtoner.
  Et lille barn lrer, at hvis man nsker noget tilstrkkelig
hjt, vil det g i opfyldelse. Det er der fornuft i. nsker er
udtryk for behov, hvorimod brn ledsages af frygt. De hellige
skrifter har forvrnget behov til liderlighed, frdseri og
grdighed. Vr som et barn og undertryk ikke dine nsker, s vil
du ikke tabe forbindelsen til den frste bestanddel ved ud-
frelsen af magi. Lad dig lede i fristelse, og tag, hvad der
byder sig, s ofte du kan !

                      B. Det rette jeblik
I enhver vellykket situation er valget af det rette jeblik en af
de vigtigste ingredienser. Ved udfrelsen af et magisk ritual kan
det rette jeblik betyde succes eller fiasko i et endnu strre
omfang. Den bedste tid at kaste fortryllelse eller forbandelse
er, nr dit ml er i sin mest modtagelige tilstand. Modtagelighed
over for magikerens vilje er sikrest, nr recipienten er s
passiv som muligt. Ligegyldigt hvor viljestrk en person er, er
han naturlig passiv, nr han sover; derfor er det det bedste
tidspunkt at rette sin magiske energi mod et ml, nr dette
sover.
  Der er visse perioder af svncyklussen, som er bedre egnede end
andre, hvad angr modtagelighed over for ydre pvirkninger. Nr
en person er normalt udmattet efter en dags aktiviteter, vil han
sove som en "sten", indtil hans sind og krop er udhvilet. Denne
dybe svnperiode varer normalt fire til seks timer, hvorefter
perioden med "drmme-svn" indtrder og varer to eller tre timer,
eller indtil man vgner. Det er under denne "drmmesvn", at
sindet er mest modtageligt for ydre ubevidst indflydelse.
  Lad os antage, at magikeren vil kaste en fortryllelse over en
person, som sdvanligvis gr til ro klokken elleve om aftenen og
str op ved syvtiden. Det mest effektive tidspunkt at udfre et
ritual ville vre omkring klokken fem om morgenen eller to timer
fr modtageren vgner.
  Det m understreges, at magikeren m vre p hjdepunktet af
sin formen, eftersom han reprsenterer "sender"delen, nr han
udfrer sit ritual. Traditionelt opfattet er hekse og troldmnd
"nattefolk", og med rette. For findes der nogen bedre mde at
leve p, nr man nsker at udsende tanker mod fold, der ikke
ander urd !
  Hvis folk bare anede, hvilke tanker der blev sendt ind i deres
sind, mens de sover ! Drmmetilstanden er det sted, hvor en stor
del af fremtiden fdes. Store tanker er til stede, nr man
vgner, og det sind, der i bevidst form former at holde fast p
disse tanker, som han ikke erkender, fres ud i situationer, der
senere vil blive fortolket som "skbne", "Guds vilje" eller
tilfldet.
  der er andre tidspunkter p en persons dagsprogram, der er bne
for modtagelse af troldmandens vilje. Det er de perioder, hvor
kedsomhed eller dagdrmmeri indtrffer, eller nr tiden str
stille; da er tiden gunstig for modtagelighed.
  Hvis en kvinde er mlet for din trolddom, s glem ikke
betydningen af hendes menstruationscyklus. Hvis manden ikke var
slvet gennem sin hmmende evolutionre udvikling, ville han
vide, hvad ethvert dyr, der gr p fire, vd, nemlig hvornr
kvinden, hunnen, er mest seksuelt oplagt. Men mandens nse, der
er slvet af billige opiater, er ikke normalt i stand til at
vejre sdanne afslrende erotiseke lugte. Og selv om han ogs var
udstyret med en formidabel lugtesans, ville genstanden for hans
efterstrbelser sandsynligvis "kaste ham af sporet" gennem sin
brug af massive doser parfume til at overdve eller dkke det
"anstdelige" udfld, eller helt umuliggre afsring gennem
kraftige deodoranters astringerende virkninger.
  Trods disse nedslende kendsgerninger er manden imidlertid
stadig motiveret til at efterstrbe eller blive afvist, alt efter
omstndighederne, ved sin ubevidste fornemmelse af forandringen
i kvindens kropskemi. Dette kommer til udtryk i form af et
sensorisk "signal", som er af olfaktorisk natur. At g baglns
til noget, der kunne ligne en tilbagevenden til det firbenede
stadium, ville synes at vre den bedste velse for den bevidste
anvendelse af disse krfter, men kunne for den frygtsomme virke
lidt for meget i retningen af lykantropi. Der findes imidlertid
en letter vej, og det er simpelt hen at finde ud af datoene for
hyppigheden af menstruationscyklussen hos den kvinde, der udgr
dit ml. Det er umiddelbart fr og efter selve perioden, at
gennemsnitskvinden er mest seksuelt med grlig. Derfor vil
magikeren ogs finde svnperioden omkring disse tidspunkter mest
effektive til indgivelse af tanker eller motivationer af seksuel
natur.
  Hekse og troldkvinder har en langt strre tidsradius, hvor de
kan kaste deres trolddom p mnd. Eftersom manden er mere
konsistent i sine seksuelle behov end kvinden (selv om mange
kvinder med lige s stor eller endog strre trang), s er en
njagtig beregning af dage ikke s vigtig. Enhver mand, som ikke
allerede er drnet for sexkraft, er et let ml for den dygtige
heks. Den tid p ret, der flger efter forrsjvndgn, er den,
hvor manden er mest opfyldt af seksuel energi, og han opfrer sig
derefter; men heksen m tilsvarende bruge en strkere magi, fordi
hun vil opdage, at han samtidig er mere adspredt.
  Skulle den frygtsomme nu sprge:"Er der ikke noget forsvar mod
den slags hekseru ?" vil svaret blive:"Jo, der er beskyttelse. Du
m aldrig sove, aldrig dagdrmme, aldrig vre uden en vital
tanke, og aldrig have et opladt sind. S vil du vre beskyttet
mod magiens krfter".

                      C. Forestillingsevne
Den unge mnad, der omhyggeligt skrer sin elskedes navn i et tr;
den lille fyr, der sidder i timevis og tegner smarte biler; den
lille pige, som vugger en laset og delagt dukke i sine arme og
forestiller sig, at den er en smuk lille baby - disse dygtige
hekse og troldmnd, disse naturlige magikere, benytter sig af den
magiske ingrediens, der kendes under betegnelsen forestillings-
evne eller fantasi, og som ethvert rituals succes afhnger af.
  Brn, der ikke tager sig af, om de har kunstneriske eller
kreative evner, forflger deres ml ved hjlp af deres egen
personlige fantasi, hvorimod "ciciliserede" voksne er langt mere
kritiske over for deres egne kreative anstrengelser. Det er
grunden til, at den "primitive" magiker kan bruge en lerdukke
eller en r tegning med stort udbytte under sine magiske
ceremonier. For HAM er billedet s njagtigt, som det behver at
vre.
  Alt hvad der bidrager til at intensivere emotionerne under et
ritual, vil medvirke til, at det lykkes. Enhver tegning, maleri,
skulptur, skriftsykke, bekdningsgenstand, fotografi, lugt, lyd,
musik eller konstrueret situation, der kan inddrages i ceremoni-
en, vil tjene troldmanden til hans forml.
  Forestillingsevne er en konstant pmindelse, en intellektbe-
sparende indretning, en virksom erstatning for selve tingen.
Fantasi kan manipuleres, sttes op, ndres og frembringes alt
efter magikerens vilje, og netop den arbejdstegning, som er
frembragt ved fantasiens hjlp, bliver den trylleformular, der
frer frem til virkeligheden.
  Hvis du nsker du nsker at nyde sexlivets glder med en
person, du har lyst til, m du frembringe situationen, du nsker,
p papir, lrred, med det skrevne ord osv. p s overdreven en
mde som muligt, som en integrerende del af ceremonien.
  Hvis di har materielle nsker, m du stirre p billeder af dem
- ongive dig med lugte og lyde, der minder dig om dem - frem-
bringe en magnet, der vil tiltrkke den nskede situation eller
ting.
  For at sikre udslettelsen af en fjende m du udslette ham per
stedfortrder ! Han m skydes, stikkes ned, gres syg, brndes,
smadres, druknes eller snderrives p den mest livagtige mde.
Det er let at forst, hvorfor hjrehndsvejens religioner raser
mod frembringelsen af "udskrne billeder". Den forestillingsevne,
troldmanden benytter sig af, er en mekanisme, der formr at
omstte sig i materielvirkelighed, hvilket er i total modstning
til esoterisk spiritualitet.
  En gammel grker med magiske tilbjeligheder fik engang lyst
til en kvinde, der ville opfylde ethvert af hans nsker, og han
var s besat af denne drm, at han til sidst gik i gang med at
frembringe et sdant vidunderligt vsen. Da arbejdet var
fuldfrt, blev han s hblst forelsket i den kvinde, han havde
skabt, at hun ikke lngere bestod af sten, men af kd og blod. P
denne mde modtog magikeren, Pygmalion, den strste af magiens
velsignelser, og den sknne Galatea var hans.

                           D. Retning
En af de mest oversete bestanddele af det magiske arbejde er
opsamlingen og den efterflgende udsendelse af kraft for at n et
ml.
  Alt for mange hobby-hekse og -troldmnd har det med at udfre
et ritual og bagefter g rundt og ivrigt vente p det frste
tegn, p at det virker efter hensigten. De kunne faktisk lige s
godt lgge sig p kn og bede, for deres ivrige venten p, at det
skal lykkes, delgger enhver chance for succes. Desuden er det
tvivlsomt, om det med denne indstilling overhovedet har kunnet
lade sig gre at ophobe tilstrkkelig med energi til at bevirke
noget som helst.
  Ved at ophove dig ved eller beklage dig over den situation,
hvorp dit ritual er baseret, sikrer du kun, at hvad der skulle
have vret en rituelt styret kraft, svkkes, idet den spredes og
udvandes. Nr frst der er fremkaldt et nske strkt nok til at
anvende magiske krfter, br der gres alt, hvad der er muligt,
for symbolsk at give udtryk for dette nske UNDER UDFRELSEN AF
RITUALET - IKKE fr eller efter !
  Formlet med ritualet er at BEFRI magikeren fra tanker, der vil
fortre ham, hvis han konstant ville ruge over dem. Kontempla-
tion, dadrmmeri og konstant planlgning opbrnder flelsesmssig
energi, som kunne samles sammen til en dynamisk anvendelig kraft,
for slet ikke at nvne, at ogs normal produktivitet i hj grad
hmmes af den slags fortrende bekrymringer.
  Den heks, der kaster sin trolddom, mens hun sidder og venter i
timevis p, at hendes elsker in spe skal ringe hende op; den
miserable troldmand, der pkalder Satans velsignelse, og derp
sidder som p nle og venter p, at checken skal komme dumpende
ind ad brevsprkken; den mand, som nedbjet over alle de
uretfrdigheder, der er blevet ham til del, forbander sin fjende
og derp henslber sin tilvrelse lang i ansigtet og med furede
bryn - alle er de almindelige eksempler p flelsesmssig energi,
der er ledt i den forkerte retning.
  Ikke s mrkeligt, at den "hvide" magiker frygter gengldelse
efter at have kastet en "ond" trolddom ! Gengldelse mod den
skyldbetyngede afsender er p forhnd garanteret p grund af
vedkommendes tilstand af samvittighedsnag !
                       E. Balancefaktoren
Balancefaktoren er en bestanddel af rituel magisk praksis i
forbindelse med lyst- og sympatiritualer snarere end i for-
bindelse med forbandelser. Denne bestanddel er lille, men af
yderste vigtighed.
  Komplet viden og bevidsthed om denne faktor er en evne, som kun
f hekse og troldmnd nogen sinde opnr. Det drejer sig kort
fortalt om at kende den rette persontype og den rette situation,
der vil kunne f ens magi til at give de nemmeste og bedste
resultater. Kendskab til ens egne begrnsninger kunne synes at
vre en underlig form for selvoptagethed hos en person, der
skulle vre i stand til at udrette det umulige, men i mange
tilflde kan det vre denne faktor, der gr udslaget mellem
succes og fiasko.
  Hvis du under forsg p at n dit ml gennem enten hjere eller
lavere magi finder, at du hele tiden fejler, s tnk p flgende:
Har du vret offer for et vildledt, opblst ego, som har fet dig
til at nske noget eller nogen, selv om mulighederne i virkelig-
heden er lig nul ? Er du et talentlst, umusikalsk individ, der
ved hjlp af magi prver at opn bifald for din falske stemme ?
Er du en ganske almindelig, trist heks med for store fdder, nse
og ego i forbindelse med udslt bde her og der, som forsger at
tryllebinde en flot ung filstjerne ? Er du en fed, stinkende
drukkenbolt med rdne tnder og drlig nde, som savler efter at
sl klerne i en lkker ung stripper ? Hvis det er tilfldet, m
du hellere se at f lrt balancefaktoren eller forberede dig p
konstant at lbe panden mod en mur !
  Det er en stor evne at vre i stand til at tilpasse sine behov
til sin formen, og altfor mange mennesker overser, at hvis man
er ude af stand til at opn det maksimale, s er "et halvt brd
bedre end slet ikke noget brd". Den kroniske taber er altid den
mand, der, selv om han intet ejer, hnligt vil afvise chancen for
at tjene 50.000, hvis han ikke er i stand til at f en million.
  Et af magikerens vigtigste vben er kendskab til sig selv, sine
evner, talenter, fysiske fortrin og det modsatte osv., samt
hvornr, hvor og med hvem han skal bruge dem ! Den mand, der ikke
har noget at tilbyde, men som aligevel nrmer sig den succesfulde
mand med storslede anvisninger og lfter om stor rigdom, er lige
s formastelig som fluen, der kravlede op ad elefantens ben for
at voldtage den !
  Den hbefulde aspirant, der bedrager sig selv ved at tro, at
blot er ritual er tilstrkkelig kraftigt, vil det altid lykkes,
trods mangelen p magisk balance, glemmer n afgrende regel:
MAGI ER SOM NATUREN SELV, OG SUCCES I MAGI KRVER, AT MAN
ARBEJDER I HARMONI MED NATUREN, IKKE IMOD DEN.
                               Det sataniske ritual
         A. Hvad der br iagttages fr ritualet indledes
1 Den, der udfrer ritualet, str med ansigtet mod alteret og   
  Baphomets symbol under hele ritualet, undtagen nr andre      
  positioner specifikt angives.
2 Alteret br s vidt muligt st op ad en vestmur.
3 Ved ritualer udfrt af n person er prsterollen ikke pkrvet. 
  Hvis mere end n person deltager i ceremonien, m en af dem   
  optrde som prst.
4 Nr som helst ordene "Shemhamforash !" og "Hil Satan !" udtales 
  af den person, der optrder som prst, skal de vrige deltagere 
  gentage disse ord efter ham. Gongongen sls, nr de vrige    
  deltagere har svaret p udrbet "Hil Satan !".
5 Samtale (undtagen i ceremoniel sammenhng) og rygning er      
  forbudt, nr klokken har ringet ved begyndelsen af ceremonien; 
  forbudet varer, indtil klokken atter ringer ved ritualets     
  afslutning.
6 Belials bog indeholder den sataniske magis og det sataniske
rituals principper. Fr man forsger sig med ritualerne i
Leviathans bog, er det pkrvet, at man lser og forstr hele
Belials bog. Fr dette er sket, vil man ikke kunne forvente nogen
udbytte af de tretten trin, som nu flger.















                                B. De tretten trin
 1 Kld dig til ritual.
 2 Saml rekvisitterne til ritual; tnd levende lys og udeluk alle 
   ydre lyskilder; anbring pergamenter til hjre og til venstre 
   for alteret som angivet.
 3 Hvis en kvinde bruges som alter, indtager hun nu sin plads - 
   med hovedet mod syd og fdderne mod nord.
 4 Renselse af luften ved at ringe klokken.
 5 "Pkaldelse af Satan" og "Infernalske Navne", som flger "se 
   Leviathans bog), lses nu hjt af prsten. Deltagerne gentager 
   efter ham hvert enkelt Infernalsk Navn.
 6 Der drikkes af kalken.
 7 Idet han drejer modsat urets retning, peger prsten med      
   svrdet mod hvert af kompassets kardinalpunkter og fremkalder 
   de respektive Helvedes-fyrster: Satan fra syd, Lucifer fra   
   st, Belial fra nord og Leviathan fra vest.
 8 Udfr velsignelse ved fallosen (hvis en sdan anvendes).
 9 Prsten oplser den pkaldelse, der vedrrer den aktuelle    
   ceremoni: liderlighed, medlidenhed eller tilintetgrelse (se 
   Leviathans bog).
10 I tilflde at et personligt ritual er dette trin yderst
vigtigt. Ensomhed passer godt til udtrykkelse af de mest
hemmelige nsker, og intet forsg p "at holde igen" br gres
ved efterligningen, verbaliseringen eller frembringelsen af
billeder, der str i forbindelse med dine nsker. Det er p dette
trin, at din "arbejdstegning" nedfldes, indpakkes og sendes til
den, dit arbejde er rettet imod.

                               (A)
        At Tilkalde En For Liderlige Forml Eller For At
        Etablere En Seksuelt Tilfredsstillende Situation
Forlad alteromrdet og trk dig tilbage til det sted, enten i
samme rum eller udenfor, der vil vre mest medvirkende til, at
det pgldende ritual vil lykkes. Fremkald s de forestillinger,
der mest njagtigt vil svare til den situation, du nsker at
bringe i stand. Husk, at du har fem sanser, s du behver ikke
indskrnke dig til kun at bruge en enkelt. Her er nogle metoder,
der kan bruges (enten hver for sig eller kombineret):
 a grafiske fremstillinger ssom tegninger, malerier osv.
 b nedskrevne forestillinger ssom historier, skuespil, be      
   skrivelser af nsker og disse mulige realisering.
 c fremstilling af nsket i et tableau eller som et lille       
   skuespil, hvor du enten selv eller dit offer et hovedpersonen 
   (fremstillet af dig) under anvendelse af alle midler, som kan 
   gre fantasien mere livagtig.
 d alle slags dufte og lugte, der kan sttes i forbindelse med  
   den efterstrbte person eller situation.
 e alle lyde eller baggrundslyde, der kan medvirke til at       
   stimulere fantasien.

Intense seksuelle flelser br ledsage dette trin af ritualet, og
nr fantasien har net sit hjdepunkt, br den krones med s
strk en orgasme som muligt. Dette klimaks br opns ved
anvendelse af de ndvendige masturbatoriske eller auto-erotiske
midler. Efter at orgasme er opnet skal du vende tilbage til
alteret og fortstte med trin nr. 11.

                               (B)
         At Sikre Hjlp Eller Succes For En Som Har Din
         Sympati Eller Medlidenhed (Dig Selv Medregnet)
Forbliv i tt nrhed af alteret og udtryk dit nske med dine egne
udtryk, mens du fremkalder et s livagtigt som muligt mentalt
billede af den person, du nsker at hjlpe (eller strk selvmed-
lidenhed). Er dine flelser gte nok, vil de vre ledsaget af
udgydelse af trer, som du skal lade strmme uden forsg p at
holde dem tilbage. Efter at denne velse i medflelse er
fuldfrt, g da videre til trin nr. 11.

                               (C)
               At Bevirke Udslettelse Af En Fjende
Forbliv ved alteret, medmindre fantasiforestillingerne bedre kan
opns p et andet sted, ssom i nrheden af offeret. Efter at
have fremkaldt billedet af offeret, fortst derefter med at
overfre tilintetgrelsen p billedet p en mde, du selv
foretrkker. Dette kan gres p flgende mder:
 a ved at stikke nle eller sm i en dukke, der reprsenterer dit 
   offer; dukken kan vre af tj, voks, tr, ler, vegetabilsk   
   stof osv.
 b ved at fremstille et grafisk billede, der viser mden, hvorp 
   dit offer tilintetgres; tegninger, malerier osv.
 c ved at frembringe en levende litterr beskrivelse af dits    
   offers endeligt.
 d ved hjlp af en detaljeret monolog rettet til det ptnkte   
   offer med en beskrivelse af vedkommendes lidelser og         
   tilintetgrelse.
 e ved misbrug, beskadigelse, pfrelse af smerte eller sygdom  
   per stedfortrder gennem anvendelse af hvilke som helst andre 
   midler eller genstande, der mtte nskes.

Intenst, velberegnet had og afsky br ledsage dette trin i
ceremonien, og der br ikke gres noget forsg p at standse
dette trin, fr den anvendte energi resulterer i en tilstand af
relativ udmattelse for magikerens vedkommende. Nr denne
udmattelse indtrder, g da videre til trin nr. 11.

11(a) Hvis begringer er skrevet, lses de nu hjt af prsten og 
      brndes derp i flammerne af de respektive lys.           
      "Shemhamforash !" og "Hil Satan !" udtales efter hver     
      begring.
11(b) Hvis begringer afgives verbalt, fortller deltagerne     
      (efter tur) disse til prsten. Han gentager derp         
      begringen med sine egne ord (dem, som er mest            
      flelsesmssigt stimulerende for ham). "Shemhamforash !" og 
      "Hil Satan !" siges efter hver begring.
12 En passende Enochiansk Ngle oplses nu af prsten som       
   vidnesbyrd om deltagernes hengivenhed for Mrkets Magter.
13 Der ringes med klokken for at rense rummet, og prsten udtaler 
   ordene: "DET ER FULDBRAGT !".

                        SLUT P RITUALET

                 C. Rekvisitter til brug ved det sataniske ritual
                              Dragt
De mandlige deltagere brer sorte kapper eller kutter forsynet
med htte. Htten kan, om nsket, dkke ansigtet. Formlet med
at dkke ansigtet er at give deltagerne frihed til at udtrykke
flelser i ansigtet uden at skulle tnke p omgivelserne. Det
virker ogs mindre distraherende p forholdet mellem de delta-
gende. Kvindelige deltagere brer klder, som er seksuelt
ophidsende; ldre kvinder kan dog bre sorte klder. Amuletter,
der brer Baphomets sigil eller Satans traditionelle pentagram,
bres af alle deltagerne.
  Mndene ifrer sig kapperne, fr de begiver sig ind i det
rituelle kammer, og brer dem under hele ritualet. Mnd kan
undlade at bre andet sort tj, hvis de brer sorte kapper.
  Sort vlges som pkldning i det rituelle rum, fordi det
symboliserer Mrkets Magter. Seksuelt stimulerende pkldning
bres af kvinder med det formle at ophidse de mandlige delta-
geres flelser og derved intensivere den udladning af adrenalin
og bio-elektrisk energi, der vil sikre en mere magtfuld ceremo-
ni.

                             Alteret
Menneskets tidligste altre var levende kd og blod; og menne-
skets naturlige instinkter og interesser var det grundlag,
hvorp dets religioner var baseret. Senere religioner, der
gjorde menneskets naturlige tilbjeligheder til noget syndigt,
perverterede de levende altre til blokke af sten eller klumper
af metal.
  Satanismen er en kdets religion, mere end en ndens; derfor
bruges et alter af kd i de sataniske ceremonier. Formlet med
et alter er, at det skal tjene som brndpunkt, mod hvilket al
opmrksomhed rettes under en ceremoni. En ngen kvinde bruges
som alter i sataniske ritualer, fordi kvinden er den naturlige
passive modtager og reprsenterer jord-moderen.
  Under nogle ritualer kan det vre upraktisk, at den kvinde,
der tjener som alter, er ngen, og i s fald m hun tildkkes
helt eller delvis. Hvis en kvinde udfrer ritualet alene, er der
ikke brug for en kvinde som alter. Hvis der ikke anvendes nogen
kvinde som alter, kan den forhjning, som hun plejer at ligge
p, bruges til anbringelse af andre rekvisitter til ritualet.
For strre grupperitualer kan det vre praktisk at lade frem-
stille et trapezformet alter ca. 1,5-1,8 meter hjt og 1,6-1,8
meter langt, hvor kvinden kan ligge. Hvis dette ikke kan lade
sig gre, eller ved private ceremonier, kan enhver for for
forhjning bruges. Hvis en kvinde bruges som alter, m de vrige
rekvisitter anbringes p et bord inden for bekvem rkkevidde af
prsten.

                        Baphomets symbol
Baphomets symbol brugtes af tempelridderne til at reprsenterer
Satan. Gennem tiderne er dette symbol blevet kaldt ved mange
forskellige navne. Bland disse er: Mendes-bukken, Tusind Unges
Buk, Den Sorte Buk, Judas-bukken og - mske mest passende -
Synde-bukken.
  Baphomet reprsenterer Mrkets Magter i forbindelse med
Bukkens avlekraft. I sin "rene" form optrder pentagrammet
omsluttende figuren af et menneske i stjernens fem takker - med
tre spidser opad og to nedad - symbol p menneskets ndelige
natur. I satanismen bruges pentagrammet ogs, men eftersom
satanismen reprsenterer menneskets kdelige instinkter, eller
modstningen til den spirituelle natur, vendes pentagrammet p
hovedet, s det perfekt kommer til at svare til et bukke-hoved
med hornene, der reprsenterer dualismen, pegende opad i trods,
mens tre andre spidser peger nedad som en forngtelse af
treenigheden. De hebrariske figurer i den ydre kreds af sym-
bolet, som stammer fra Kabbalaens magiske lre, lses som
"Leviathan", slangen fra havdybet, og identificeres med Satan.
Disse figurer korresponderer med den omvendte stjernes fem
takker.
  Baphomets symbol placeres p vggen over alteret.

                               Lys
De lys, der anvendes i et satanisk ritual, reprsenterer
Lucifers lys - Lucifer: lysbringeren, oplysningen, den levende
flamme, det brndende begr, og flammerne i Helvede.
  Kun sorte og hvide lys kan anvendes i et sataniske ritual.
Brug aldrig mere end n hvidt lys, men s mange sorte, som er
ndvendige til at oplyse ritualkammeret. Mindst t sort lys
anbringes til venstre for alteret, reprsenterende Mrkets
Magter og venstrehndsvejen. Andre sorte lys anbringes efter
behov for oplysning. Et hvidt lys anbringes til hjre for
alteret, reprsenterende det hvide lys's "magikers" hykleri og
farisismen hos hjrehndsvejens tilhngere. Ingen anden
lyskilde m bruges.
  Sorte lys bruges for magt og succes for deltagerne i ritualet,
og anvendes til at fortre de pergamenter, hvorp velsignelser
nsket af ritualdeltagerne er nedfldet. Det hvide lys bruges
til tilintetgrelse af fjender. Pergamenter, hvorp forbandelser
er nedfldet, brndes i flammen af det hvide lys.

                             Klokken
Klokkens sprendende virkning bruges til at markere svel
begyndelsen som afslutningen p ritualet. Prsten ringer med
klokken ni gange, idet han drejer sig mod uret og retter sin
ringning mod de fire verdenshjner. Dette gre n gang ved
ritualets begyndelse for at rense og lutre luften for alle ydre
lyde, og atter n gang ved ritualets afslutning for at forttte
processen og virke som en rensende afslutning.
  Klokkens tone br vre hj og gennemtrngende, snarere end
bld og klingende.

                              Kalk





                                   VAND

                              LEVIATHANS BOG

                             Det Frdende Hav

     Trods  alle ikke  sprogligt lydhres  pstande om det modsatte s er det
faktisk  muligt at  n  fantstiske  hjder af  flelsesmssig  ekstase  eller
nagende  smerter af rdsel  gennem sproglig  kommunikation. Hvis  den magiske
ceremoni  skal  anvende  al  sansemssig  opmrksomhed,  s  m passnede lyde
pkaldes. Det er ganske vist rigtigt, at 'handlinger taler mere end ord,' men
ord er pne som monumenter for tanker.
     Den mest ijnefaldende mangel ved fortidens trykte magiske  besvrgelser
er mske den mangel  p flelse,  der udvikles,  nr de  reciteres. En gammel
troldmand  af forfatterens  bekendtskab, som  engang var  i frd med en selv-
komponeret  pkaldelse af  stor personlig  betydning i  lyset af hans magiske
nsker, lb tr  for ord, netop  som hans ritual var ved at n sit succesrige
hjdepunkt. Klar  over ndvendigheden  af at  holde sin  emotionelle modtage-
lighed ben, skyndte han sig at  aflire de  frste flelsesfremkaldende  ord,
der faldt ham ind -  nogle f  linjer af et digt af Rudyard Kipling! P denne
mde  lykkedes det  ham at  give sin  adrenalin en  tand til og fre ritualet
vellykket igennem!
     De pkaldelser, som flger, er beregnet p at  tjene som  proklamationer
af vished og bestemt ikke  som flbende  hengivenhed og  rbdighed. Af denne
grund er de  blottet for  overfladiske frembrelser af ofre og hule almisser.
Leviathan, den  store drage  fra det  Vandrige Havdyb,  bruser frem  som  det
frdende hav, og disse pkaldelser er hans domstole.




































                                  - XXX -
                            PKALDELSE AF SATAN


              In nomine Dei nostri Satanas Luciferi excelsi!


     I Satans navn, Jordens hersker, Verdens konge, byder jeg Mrkets krfter
at overdrage deres Infernalske magt til mig!
     Sl Helvedes porte p vid gab og kom op af  afgrunden for  at hilse  mig
som jeres broder (sster) og ven!
     Sknk mig de nydelser jeg taler om!
     Jeg har  taget dit  navn som  en del  af mig  selv! Jeg lever som dyrene
p  marken og  glder mig  over  livet  i kdet!  Jeg hjlper  de  retfrdige
og forbander de rdne!
     Ved alle Helvedes guder byder jeg, at de ting, om hvilke jeg taler, skal
g i opfyldelse!
     Kom  frem og  lyd jeres  navne  ved at lade mine nsker blive til virke-
lighed!
     


                              OH HR NAVNENE:









































                                  - XXX -
                           De Infernalske Navne

(De Infernalske Navn bringes her i  alfabetisk orden for at gre  det nemmere
at referere til dem. Ved pkaldelsen af dem, kan man anvende  dem alle  eller
et givet antal i  relation til  det pgldende  ritual. Hvad enten man vlger
at  bruge alle  eller kun  nogle af  navnene, br  man tage  dem af den stift
organiserede  form, hvori  de opregnes  her, og  arrangere dem  i et fonetisk
effektivt mnster.)


Abaddon        Adramelech     Ahpuch         Ahriman        Amon

Apollyon       Asmodeus       Astaroth       Azazel         Baalberith

Balaam         Baphomet       Bast           Beelzebub      Behemoth

Beherit        Bil           Chemosh        Cimeries       Coyote

Dagon          Damballa       Demogorgon     Diabolos       Dracula

Emma-O         Euronymus      Fenriz         Gorgo          Haborym

Hacate         Ishtar         Kali           Lilith         Loki

Mammon         Mania          Mantus         Marduk         Masterma

Melek Taus     Mefistofeles   Metztli        Mictian        Midgard

Milcom         Moloch         Mormo          Naamah         Nergal

Nihasa         Nija           O-Yama         Pan            Pluto

Proserpina     Pwcca          Rimmon         Sabazios       Sammael

Sammu          Sedit          Sekhmet        Set            Shaitan

Shamad         Shiva          Supay          T'ab-mo        Tchort

Tezcatlipoca   Thamuz         Thoth          Tunrida        Typhon

Yaotzin        Yen-Io-Wang






















                                  - XXX -
                          PKALDELSE TIL BRUG VED

                                FREMMANING

                                 AF BEGR



     Kom frem, du afgrundens store afkom og vis dig for  mig! Jeg har  rettet
mine tanker mod det skinnende spir, som glder med det udvalgte begr af je-
blikkene af tiltagen og vkst brndende i svulmende stigen.
     Send  mig hin  budbringer af lsslupne fornjelser, og lad disse obskne
syn af mine dunkle begr tage form i kommende handlinger og gerninger.
     Fra det sjette  trn af Satan skal der komme et tegn, som skal g i for-
bindelse med hine  salte i det  indre og  som sdan vil bevge mig den kdets
krop, som jeg tilkalder.
     Jeg har bragt mine symboler sammen  og bereder mine udsmykninger af det,
som  skal  vre, og  billedet af  min skabelse ligger  skjult som  en sydende
basilisk, der afventer sin udlsning.
     Synet skal blive som  virkelighed og gennem  den nring,  som mit  offer
mtte give, skal den frste dimensions vinkler blive den tredjes indhold.
     G  ud i  nattens tomme  rum (dagens  lys) og gennemtrng  det sind, der
svarer med tanker, der frer til veje af gyselig trstelshed.





(Mandlig deltager:)
     Min  stav  er parat!  Den  gennemborende kraft  i min  gift  skal  knuse
ukrnkeligheden hos det sind, som er blottet  for begr;  og efterhnden  som
sden falder, skal dens dampe spredes inden i hin tgede hjerne og lamme den,
s den  ikke  kan modst  min  vilje. I navnet af  den store gud Pan, m mine
hemmelige tanker blive dirigeret over i bevgelserne af kdet af detm som jeg
begrer!



     Shemhamforash!
     Hil Satan!





(Kvindelig deltager:)
     Mine lnder str i flammer! Den dryppende nektar fra min hungrende klft
skal virke som pollen p hin slumrende  hjerne, og det  sind, som ingen  lyst
fler, skal uventet  svulme med  vanvittige tilskyndelser. Og nr min vldige
blge er brudt, vil  nye dnninger flge; og det kd, jeg begrer, skal komme
til mig. I  navnene af  det store Babylons  skge og  af Lilith  og af Hecate
m mit begr blive opfyldt!



     Shemhamforash!
     Hil Satan!






                                  - XXX -

                          PKALDELSE TIL BRUG VED

                               FREMKALDELSE

                            AF TILINTETGRELSE



     Se!  De mgtige  stemmer af  min hvn knuser luftens stilhed og str som
monolitter af raseri  p en  slette af  vridende slanger.  Jeg er  blevet som 
en  makaber maskine  af  tilintetgrelse  for de  betndte rester  af kroppen
p ham (hende), der ville lgge hindringer i vejen for mig.
     Det  ruer mig  ikke, at  mit rb rider  p  de hvsende vinde, som mang-
foldiggr min bitterheds stik; og store, sorte,  slimede former skal hve sig
fra  de stinkende  brakvande og udspy deres bullenskab i hans (hendes) svind-
ende hjerne.
     Jeg kalder p dommens  sendebud, at de med grum fryd knuser dette offer,
som jeg  har valgt.  Stille er  hin stemmelse  fugl, der  finder sin  nring
i hjernemassen hos ham (hende), der har generet mig og plaget mig, og smerten
af det, der skal komme, skal  udtrykke sig  i skrig  af smerte  og tjene  som
advarende signaler til dem, der skulle fle sig fortrydelige ved min vren.
     Oh kom frem i navnet af Abaddon og knus ham (hende), hvis navn jeg giver
som tegn.
     Oh nattens store brdre, I som srger for mit vel, som rider p Helvedes
hede vinde, som dvler i Djvelens bolig; st jer i bevgelse og vis jer! Vis
jer  for ham  (hende), som  opretholder sindets  rddenskab, som  bevger den
bvende mund, der spotter  de retskafne  og strke!  Knus hin  lallende tunge
og kvl  hans (hendes)  strube, og  Kali! Gennembor  hans (hendes) lunger med
skorpionens  stik, oh Sekhmet! Slyng hans (hendes) ynkelige substans ud i op-
slugende tomrum, og mgtige Dagon!
     Jeg slynger ud  denne sydende Helvedesstrle, og p dens spids i strle-
glans gennemboret hviler mit offer gennem hvn!



     Shemhamforash!
     Hil Satan!
                                             

























                                  - XXX -

                          PKALDELSE TIL BRUG VED

                                FREMMANING

                              AF MEDLIDENHED



     Med  ngstelsens anger  og de  undertryktes vrede lader jeg mine stemmer
lyde indhyllet i rullende torden, at I m hre!
     Oh I store, som gemmer jer i mrket, oh vogtere af vejen, og hndlangere
for den mgtige  Thoth! St  jer i  bevgelse og  kom til  syne! Vis  jer for 
os i jeres  velvillige kraft, til nytte for en, som tror og er ramt af kvide.
     Isoler  ham  i  jeres  beskyttelses  bolvrk,  for  han  fortjener  ikke 
at ngstes og nsker det ikke.
     Lad alt, hvad der gr ham imod, miste sin kraft og sit indhold.
     Br ham  gennem ild  og vand, jord og luft, at han m genvinde, hvad han
har tabt.
     Styrk  med ild  vor ven  og flles  marv, vor  forbundsflle p venstre-
hndsvejen.
     Gennem Satans magt lad Jorden og dens glder igen indg i hans vsen.
     Tillad hans vitale salt at flyde  uhmmede, at  han m smage de kdelige
nektarer af hans kommende begr og nsker.
     Sl med stumhed hans modstander,  af form eller formls, at han m trde
frem lykkelig og strk fra det, der plager ham.
     Lad  ingen ulykker  smudse hans  vej, thi han  tilhrer os og br derfor
gldes.
     Gengiv ham  hans fordums kraft, hans glde, hans aldrig ophrende herre-
dmme over de modstandermagter, der har overlistet ham.
     Byg omkring ham  og inden i ham den prgtige strleglans, der vil bebude
hans opdukken fra det stinkende morads, som har opslugt ham.
     Dette  byder vi, i Satans  navn, han  hvis nde  blomstrer og hvis hjlp
altid vil vinde overhnd!
     Som  Satan  hersker, s  skal hans  egne, hvis  navn er  som denne  lyd:
(navnet)  er det  kar, hvis kd er som Jorden; evigt varende liv, verden uden
ende!



     Shemhamforash!
     Hil Satan!






















                                  - XXX -

                         DET ENOCHIANSKE SPROG OG

                          DE ENOCHIANSKE  NGLER



     Det magiske sprog, som  bruges i  det sataniske  ritual, er  enochiansk,
et sprog som menes at  vre  ldre  end  sanskrit,  med  en  sund  grammatisk
og syntaktisk basis. Det ligner arabisk  i  nogle  lyde  og hebraisk og latin
i andre. Det fremkom frste gang p  tryk i 1659 i en biografi over John Dee,
den bermte seer og hofastrolog fra  det 16. rhundrede. Dette vrk, af Meric
Casaubon,  beskriver okkultisten Dees aktiviteter sammen med hans medhjlper,
Edward Kelly, inden for den kunst at skue i krystaller.
     I stedet  for  den sdvanlige krystalkugle brugte Kelly, som var mediet,
et trapezoeder med mange  facetter.  De  'engle',  der  henvises til i Kellys
frste  benbaring  af  de  enochianske  ngler,  opnet  gennem  krystallens
vinduer, er kun  'engle',  fordi  okkultister  til  i  dag  har  ligget  syge 
af metafysisk  forstoppelse.  Nu  klares  krystallen,  og  'englene'  ses som
'vinkler' (hjrner), og vinduerne til den fjerde dimension sls  op -  og for
de skrmte: Helvedes porte.
     Jeg lgger min oversttelse  af  nglerne  i  en  arkaisk  men  satanisk
korrekt  upoleret  version   af   den  oversttelse, der anvendtes af ordenen
Det Gyldne Daggry i slutningen af det  19.  rhundrede. P enochiansk forener
meningen med ordene sig, kombineret med ordenes  kvalitet, til et lydmnster,
som  kan  frembringe  voldsomme  reaktioner i atmosfren. De barbariske tone-
kvaliteter i dette sprog giver det  en  sand  magisk  effekt,  som  ikke  kan
beskrives.
     I mange r  har  de  enochianske  ngler,  eller  'kald',  vret  hyllet 
i hemmelighed.  De f eksisterende trykte udgaver eliminerer fuldstndigt den
korrekte ordlyd,  idet  de pgldende oversttelser har vret forkldt gennem
brug af eufemismer og kun  har vret beregnet p at fre den uduelige magiker
eller hobbyokkultisten p vildspor.  Apokryfe  som de  er blevet (og hvem kan
sige,  hvilken dunkel virkelighed, der fremkalder 'fantasien'), er de enochi-
anske kald  den  sataniske  tros  paner.  Idet  vi bortkaster fordums forsg
p at holde stien ren med udtryk som 'hellig' og 'angelisk'  samt  tilfldigt
valgte talgrupper, hvis  forml  blot  var  at  fungere  som  erstatning  for
'blasfemiske' ord -  s  flger nu her de SANDE enochianske kald som modtaget
fra en ukendt hnd!

























                                  - XXX -
                               FRSTE NGLE



     Den  frste enochianske ngle  reprsenterer en indledende  proklamation
fra Satan,  der  fastslr  pbegyndelsen  af  de  verdslige  teologiers  love 
og af den varige  kraft,  som  dvler i dem, som er modige nok til at erkende
jordiske begyndelser og absolutter.



     Ol  sonuf  vaoresaji,  gohu  IAD Balata, elanusaha caelazod: sobrazod-ol
Roray i  ta  nazodapesad,  Giraa  ta  maelpereji,  das  hoel-qo  qaa  notahoa
zodimezod,  od comemahe ta nobeloha zodien; soba tahil ginonupe pereje aladi,
das vaurebes obolehe  giresam. Casarem  ohorela caba Pire: das zodonurenusagi
cab: erem ladanahe. Pilahe farezodem zodenurezoda  adana  gono  Iadapiel  das
home-tohe: soba ipame Iu ipamis: das sobolo vepe aodomeda poamal,  od  bogira
aai ta piape Piamoel od Vaoan! Zadacare, eca, od  zodameranu! odo cicale Qaa;
zodoreje, Iape zodiredo Noco Mada, hoatheha Saitan!



     Jeg hersker over dig, siger Jordens Herre,  i magt  udstrakt  bde  oppe 
og nede, i hvis hnder solen er et skinnende svrd  og  mnen  en  fortrende
ild, som mler din dragt i mit kldebons midte,  og  kaster dig opad som mine
hnders flade, og oplyser dine klder med infernos lys.
     Jeg gav Eder en lov, at I skulle regere de  hellige, og forlste et skud
af hjeste visdom. I oplftede Eders  stemmer  og  svor trosskab mod Ham, der
lever i triumf, hvis  begyndelse  ikke  er, og hvis afslutning ikke kan vre,
som skinner som en flamme i Eders paladsers midte og hersker iblandt Eder som
livets vgt!
     Bevger  Eder  derfor,  og  viser  Eder!  Lukker  op for Eders skabelses
mysterier! - den sande tilbeder af den hjeste og unvnelige Kong af Helvede!






























                                  - XXX -
                                ANDEN NGLE



     Med henblik p at vise hyldest over for just de drifter, der opretholder
selve  livets  fortsttelse,  udstrkker  den  anden  enochianske ngle denne
anerkendelse af vor jordiske arv til en kraftens talisman.



     Adagita vau-pa-ahe zodonugonu fa-a-ipe salada! Vi-i-vau el! Sobame  ial-
pereji i-zoda-zoda-zod pi-adapehe casarema  aberameji  ta ta-labo  paracaleda
qo-ta lores-el qo turebesa ooge balatohe! Giui cahisa lusada orei  od micala-
pape cahisa bia  ozodonugonu! Iape noanu  tarofe  coresa  tage  o-quo  maninu
IA-I-DON.  Torezodu! gohe-el, zodacare eca ca-no-quoda! Zodameranu micalazodo
od ozadazodame vaurelar; Iape zodir IOIAD!



     Kan vindenes  vinger hrer Eders stemmer  af forundring? Oh I, den store
yngel af Jordens orme!,  hvem Helvedes ild omslynger i mine kbers dyb!, hvem
jeg har beredt bgre for et  bryllup eller som blomster,  der  pryder lystens
kamre!
     Strkere  er  Eders  fdder  end  den  ngne klippe!  Mgtigere er Eders
stemmer  end  vindenes  mangfoldighed!  This I er blevet som  en bygning, som
ikke er, undtagen i sindet af den Almgtige manifestation af Satan!
Rejser Eder, siger den Frste! Begiver Eder til hans tjenere! Viser Eder selv
i kraften og gr mig til en strk  seer-af-ting, thi  jeg  er  Ham, som lever
evindelig!


































                                  - XXX -
                               TREDJE NGLE



     Den tredje enochianske ngle fastslr lederskabet over  jorden p  hnd-
erne af de store sataniske magikere, som  gennem de  forskellge tidsaldre har
haft herredmmet over verdens folk.



     Micama!  goho Pe-IAD! Zodir com-selahe azodien biabe os-on-dohe. Norezo-
dacahisa otahila  Gigipahe; vaunud-el-cahisa ta-pu-ime qo-mospelehe telocahe;
qui-i-inu  toltoregi cahisa i cahisaji em ozodien; dasata beregida od torezo-
dul! Ili e-Ol  balazodareji,  od aala tahilanu-os netaabe: daluga vaomesareji
elonusa  cape-mi-ali varoesa  cala homila cocasabe fafenu izodizodope, od mi-
nioagi de ginetaabe: vaunu na-na-e-el:  panupire  malapireji  caosaji. Pilada
noanu vaunalahe balata od-vaoan. Do-o-i-ape mada: goholore,  gohus,  amiranu!
Micama! Yehusozod ca-ca-com, od do-o-a-inu noari micaolazoda a-ai-om. Casara-
meji gohia: Zodacare! Vaunigilaji! od im-uamar pugo pelapi Ananae! Qo-a-an.



     Se!,  siger Satan,  jeg er en cirkel, p hvis hnder str de Tolv Riger.
Seks er sder for levende nde, resten er som skarpe segl, eller Ddens Horn.
Deri er Jordens skabninger og er ikke undtagen i mine egne hnder, som  sover
og skal lfte sig!
     I begyndelsen  gjorde jeg Eder til marskaller og anbragte Eder i styrel-
sens Tolv sder, givende  til  hver  og en af Eder efter tur magt over tidens
Ni sande aldre, s at I fra  de  hjeste kar og fra Eders regeringers hjrner
kan opbygge  min  magt,  udgydende  livets  ildsjler, og mangfoldiggre Eder
bestandig  p  Jorden. Sledes er I blevet en brmme af retfrdighed og sand-
hed.  I  Satans navn, rejser Eder! Viser Eder frem! Se!, hans ndegaver blom-
strer, og hans navn  er  blevet  mgtigt  iblandt os. Med ham siger vi: Bevg
Eder!, Stig op!, og vend Eder til os som deltagere  i  Hans  hemmelige visdom
i Eders tilblivelse.




























                                  - XXX -
                               FJERDE NGLE



     Den  fjerde enochianske ngle referere til tidsaldrenes cykliske  bevg-
else.



     Otahil elasadi babaje, od dorepaha Gohol:  gicahisaje  auauago  coremepe
peda, dasonuf vi-vau-di-vau? Casaremi oeli meapeme sobame agi coremepo carep-
el: casaremeji caro-o-dazodi cahisa od vaugeji; dasat ca-pi-mali  cahisa  ca-
pi-ma-on: od elosahinu cahisa  ta  el-o-  calaa.  Torezodu nor-quasahi od fe-
caosaga: Bagile zodir e-na-IAD: das iod apila! Do-o-a-ipe quo-A-AL, zodacare!
Zodemeranu obelisonugi resat-el aaf nor-mo lapi!



     Jeg har sat mine fdder i  Syden  og  har  skuet  omkring  mig  sigende:
Er ikke vkstens tordenbrl dem, som hersker i det andet hjrne?
     Under  hvilket  jeg  har  anbragt dem, som ingen endnu har holdt mandtal
over, ingen uden En; hos hvem tingenes anden  begyndelse  er  og  vokser  sig
strk, i tur tilfjende tidernes tal, og deres krfter standser som de frste
af den ni!
     Rejs Eder!, I fornjelsens snner, og besg Jorden; this jeg er  herren,
Eders Gud som er og lever i evighed!
     I  Satans  navn,  bevg  Eder!,  og  vis  Eder   som  vrdige  udfriere,
at I m prise Ham blandt menneskers snner!



































                                  - XXX -

                                FEMTE NGLE



     Den  femte enochianske ngle bekrfter den sataniske placering af tradi-
tionelle prster og magere p jorden med det forml at vildlede.



     Sapahe zodimii du-i-be, od noasa ta qu-a-nis,adarocahe dorepehal caosagi
od faonutas peripesol ta-be-liore. Casareme A-me-ipezode  na-zodaretahe  afa;
od dalugare zodizodope zode-lida caosaji tol-toregi; od zod-cahisa esiasacahe
El ta-vi-vau; od iao-d tahilada  das  hubare  pe-o-al;  soba  coremefa cahisa
ta Ela Vaulasa od Quo-Co-Casabe. Eca niisa od darebesa quo-a-asa: fe-tahe-ar-
ezodi od beliora: ia-ial eda-nasa cicalesa; bagile Ge-iad I-el!



     De mgtige  lyde er trngt ind i det tredje hjrne og er blevet som gro-
bunde for drskab,  smilende  med  foragt over Jorden og dvlende i Himmelens
strleglans som evindelige trstere for selvest delggere.
     Til hvem jeg fstnede gldens piller,  de  retfrdiges herre, og gav dem
karrene til at vande  jorden  med  hendes  skabninger. Der er brdrene af den
Frste og den Anden  og begyndelsen til deres egne sder, som er garneret med
myriader  af  evigt  brndende  lamper, hvis antal er som den Frste, afslut-
ningen, og tidens indhold!
     Derfor, kom hid  og  adlyd  Eders  skabelse. Besg os i fred og tryghed.
Regn os for  modtagere  af   Eders  mysterier; for  hvilket forml? Vor Herre 
og Mester er den Al-Ene!


































                                  - XXX -
                               SJETTE NGLE



     Den  sjette enochianske  ngle fastslr strukturen og formen af det, der
er blevet kendt som Trapezoidens Orden og Satans Kirke.



     Gahe sa-div  cahisa em, micalazoda Pil-zodinu, sobam El haraji mir baba-
lonu od obeloce samevelahi,  dalagare  malareji  ar-caosaji  od acame canale,
sobola  zordare   fa-beliareda  caosaji  od  cahisa  aneta-na  miame  ta  Viv
od Da. Daresare Solpetahe-bienu. Be-ri-ta od zodacame ji-mi-calazodo: sob-ha-
atahe tarianu luia-he od ecarinu MADA Qu-a-a-on!



     Det fjerde hjrnes  nder  er Ni, mgtige i trapezoiden, hvem den frste
har  formet,  en  pine for de ulykkelige og en ranke for de skndige; givende
dem dystre pile, hvormed  de kan overstr jorden, og ni evindelige arbejdere,
hvis baner  med fortrstning besger Jorden, og er i regering og varighed som
den Anden og Tredje.
     Derfor,  lytter  til min rst! Jeg har talt om Eder, og jeg flytter Eder
til  magt  og  nrvr,  I  hvis  vrker  skal blive en sang af re, og prisen
af Eders Gud i Eders skabelse!






































                                  - XXX -
                               SYVENDE NGLE



     Den  syvende enochianske  ngle bruges til at pkalde begr, ve hyldest
til fortryllelse, og frydes over kdets lyster.



     Ra-asa isalamanu para-di-zoda oe-cari-mi aaoiala-pire-gahe Qui-inu. Enai
butamonu od inoasa ni pa-ra-diala. Casaremeji ujeare cahirelanu, od  zodonace
lucifatianu, caresa ta  vavale-zodirenu  tol-hami.  Soba  lonudohe  od  nuame
cahisa ta Da o Desa vo-ma-dea od pi-beliare itahila rita od miame ca-ni-quola
rita!  Zodacare!  Zodameranu! lecarimi Quo-a-dahe od I-mica-ol-zododa aaiome.
Bajirele papenore idalugama elonusahiod umapelifa vau-ge-ji Bijil-IAD!



     sten  er  et  hus  af  skger syngende lovsange blandt flammerne af den
frste glans, hvori den Mrke Herre har bnet sin mund; og de er blevet   som
levende boliger, hvori mandens kraft skal fryde sig; og  de  er udstyrede med
ornamenter af klarhed, sdanne som bevirker undere  for alle skabninger. Hvis
riger og besten er  som  den  Tredje  og  Fjerde, strke trne og steder for
fortrstning, sder af lyst og besten. Oh I fornjelsernes tjenere, st Eder
i bevgelse!, vis Eder!, syng lovsange til Jorden og bliv mgtige iblandt os.
Til erindring herom er magten  given,  og  vor  styrke  vokser  strk  i  vor
trstermand.




































                                  - XXX -
                               OTTENDE NGLE



     Den  ottende enochianske  ngle referere  til  den  sataniske  tidalders
opkomst.



     Bazodemelo  i  ta pi-ripesonu olanu Na-zodava-bebe ox. Casaremeji varanu
cahisa vaugeji asa berameji balatoha: gohe IAD. Soba miame tarianu ta lolacis
Abaivoninu od azodiajiere riore. Irejila cahisa da das pa-aox busada Caosago,
das  cahisa od ipuranu  telocahe  cacureji  o-isalamahe  Ionucaho  od  Vovina
carebafe?  NIISO! bagile avavago gohon. NIISO! bagile mamao siaionu, od mabe-
zoda  IAD oi  asa-momare poilape. NIIASA! Zodemeranu ciaosi caosago od belio-
resa od coresi ta a beramiji.



      Middagen   af  den  frste  er  som  den tredje tilfredsstillelse gjort
af hyacint-sjler, i hvilke de ldre er blevet strke, hvilke jeg har  beredt
for min egen retfrdighed, siger Satan, hvis lange  besten  skal  blive  som
skjolde for Leviathan. Hvor mange er der, som  forbliver i jordens glans, som
er, og som ikke skal se dden, fr  huset  falder og dragen synker til bunds?
Gld Eder!, thi templets kroner og kappen for Ham, som er, var, og skal blive
kronet, er ej lngere delt! Trder frem!, Viser eder!, til rdsel for Jorden,
og til fryd for sdanne, som er beredte!




































                                  - XXX -

                               NIENDE NGLE



     Den niende ngle advarer mod  brugen  af  substanser, indretninger eller
farmaceutica, som kunne fre til forblndelse og  efterflgende  slavebinding
af mesteren. En beskyttelse mod falske vrdier.



     Micaoli  beranusaji perejela napeta ialapore, das barinu efafaje Pe vau-
nepehu  olani  od  obezoda,  soba-ca  upaahe cahisa tatanu od tarananu balie,
alare busada so-boluno od cahisa  hoel-qo  ca-no-quodi  cial. Vaunesa aladonu
mom caosago ta iasa olalore gianai Limelala. Amema cahisa  sobra madarida zod
cahisa! Ooa moanu cahisa  avini  darilapi  caosajinu:  od  buta  moni  pareme 
zodumebi  canilu.  Dazodisa  ethamezoda  cahisa dao, od mireka ozodola cahisa
pidial Calalala. Ul ci ninu a sobame ucime. Bajile?  IAD  BALATOHE cahirelanu
pare! NIISO! od upe ofafafe; bajile acocasahe icoresaka a beliore.



     En  mgtig  vagt  af  ild med tveggede svrd flammende (som rummer for-
blndelsens skler, hvis vinger er af malurt og af  saltens  kraft)  har  sat
deres fdder i Vesten og mles  mod  deres  tjenere.  Disse samler op Jordens
mos, som den rige mand sin skat! Forbandede er de, hvis laster de er! I deres
jne er mllesten strre en Jorden, og fra deres munde strmmer have af blod.
Deres hjerner er dkkede med  diamanter,  og  p deres hoveder er marmorsten.
Lykkelig  er  den,  p  hvem  de ikke vredes. Hvorfor?  Retfrdighedens Herre
fryder sig i dem! Kom med, og efterlad Eders  skler,  thi tiden er en sdan,
som krver tryghed og trivsel!

































                                  - XXX -

                               TIENDE NGLE



     Den  tiende enochianske ngle frembringer rasende forbitrelse og  skaber
vold.Farlig at anvende, medmindre man har lrt at sikre sig  selv  immunitet;
en tordenkile, der rammer i flng!



     Coraxo cahisa coremepe,  od  belanusa  Lucala  azodoazodore  paebe  Soba
iisononu cahisa  uirequo  ope  copehanu od racalire maasi bajile caosagi; das
yalaponu dosiji  od basajime; od ex dazodisa siatarisa od salaberoxa cynuxire
faboanu  Vaunala  cahisa  conusata  das  daxo  cocasa  ol  Oanio  yore vohima
ol jizod-yazoda od eoresa cocasaji pelosi  molui  das  pajeipe,  laraji  same
darolanu matorebe cocasaji emena. El pataralaxa yolaci matabe nomiji mononusa
olora  jinayo anujelareda. Ohyo! Ohyo! noibe Ohyo! Caosagonu! Bajile madarida
i zodirope cahiso darisapa! NIISO! caripe ipe nidali!



     Forbitrelsens  torden  slumrer i Norden, i ligheden af en eg, hvis grene
er skarn-fyldte reder af klage  og  grd  lagt op for Jorden, som brnder nat
og dag og udspyr hoveder af skorpioner og levende  svovl  blandet  med gifte.
Disse vre de tordenbrag, som i et sekund  buldrer  med  et  hundrede vldige
jordsklv og et tusind gange s mange flodblger,  som  ej  hviler, ej heller
kender nogen  tid  her.  En  klippe  bringer frem et tusind, ligesom en mands
hjerte gr med  hans tanker. Ve Ve! Oh ve, ve over Jorden, this hendes synder
er, var og skal vre store. Vig bort! Men ikke Eders mgtige lyde.


































                                  - XXX -
                               ELLEVTE NGLE



     Den  ellevte  enochianske  ngle bruges  til  at  bebude  de ddes komme
og oprette et underhold hinsides graven. At binde til jorden. Et begravelses-
kald.



     Oxiayala  holado,  od  zodirome O coraxo das zodiladare raasyo. Od vabe-
zodire cameliaxa  od  bahala: NIISO!  salamanu  telocahe! Casaremanu hoel-qo,
od ti ta zod cahisa soba coremefa i ga.  NIISA! bagile  abereameji  nonucape.
Zodacare  eca  od  Zodameranu.  Odo cicale  Qaa! Zodoreje, lape zodiredo Noco
Mada, hoathahe Saitan!



     Den  mgtige  trone  rumlede,  og  der var fem tordenkiler, der flj mod
sten. Og rnen talte og skreg hjt: Vig bort  fra ddens  hus! Og de samlede
sig og blev dem, af hvem  det  mltes,  og  de  er  de  dd-lse,  som  rider
p hvirvelvindene. Vig  bort!  Thi  jeg  har beredt et sted for Eder. Bevger
Eder derfor, og viser Eder selv! Af-slr  mysterierne  om Eders skabelse. Vr
venlige  mod  mig,  thi  jeg  er  Eders  Gud, den sande dyrker af den hjeste
og unvnelige Konge af Helvede!






































                                  - XXX -
                               TOLVTE NGLE



     Den  tolvte  enochianske  ngle  bruges  til  at  lufte  ens  ubehag ved
menneskets behov for  elendighed,  og  nedkalde  lidelse  og  bekymring  over
jammerens bebudere.



     Nonuci  dasonuf  Babaje  od  cahisa ob hubaio tibibipe: alalare ataraahe
od ef! Darix fafenu mianu  ar  Enayo  ovof!  Soba  dooainu  aai  i  VONUPEHE.
Zodacare, gohusa, od Zodameranu. Odo cicale Qaa! Zodoreje, lape zodiredo Noco
Mada, hoathahe Saitan!



     Oh I, som  er  opstillet  i Syden og er sorgens lanterner, spnder Eders
rustning og besger os! Bring frem  Helvedes  hrs  legioner,  at  Afgrundens
Herre kan ophjes,  hvis  navn  iblandt Eder er Vrede! Bevger Eder, og viser
Eder!  Af-slr Eders  skabelses  mysterier,  thi  jeg er den samme, den sande
dyrker af den hjeste og unvnelige Konge af Helvede!









































                                  - XXX -

                              TRETTENDE NGLE



     Den  trettende  enochianske  ngle  bruges  til  at gre de golde lystne
og plage dem, der mtte afvise det seksuelles glder.



     Napeai Babajehe das berinu vax ooaona latrinuji vonupehe doalime: conisa
olalogi oresaha das cahisa afefa. Micama isaro Mada od Zodameranu. Odo cicale
Qaa! Zodoreje, lape zodiredo Noco Mada, hoathahe Saitan!



     Oh I svrd af Syden, som har jne til at opvkke syndens raseri, grende
mnd drukne, hvilke er  tomme;  Se!  lftet  om  Satan  og  Hans  Kraft,  som 
er kaldet blandt Eder  en  bitter  brod!  Bevger Eder og viser Eder! Af-slr
mysterierne om Eders skabelse! Thi jeg er  tjeneren  af den samme, Eders Gud,
den sande dyrker af den hjeste og unvnelige Konge af Helvede!











































                                  - XXX -
                              FJORTENDE NGLE



     Den fjortende  enochianske  ngle er et kald for hvn og manifesteringen
af retfrdighed.



     Noroni  bajihie  pasahasa  Oiada!  das  tarinuta mireca ol tahila dodasa
tolahame caosago homida: das berinu orocahe quare: Micama! Bial! Oiad; aisaro
toxa  das  ivame  aai  Balatima.  Zodacare  od  Zodameranu!  Odo cicale  Qaa!
Zodoreje, lape zodiredo Noco Mada, hoatahe Saitan!



     Oh I snner og dtre af skimlede  sind,  som  sidder  som  dommere  over
de skndsler, der er nedkaldt over mig -  Se! Satans rst; lftet om Ham, der
blandt Eder kaldes anklageren og den hjeste  dommer!  Bevger  Eder  derfor,
og viser Eder! Af-slr mysterierne om Eders skabelse! Vr venlige  imod  mig,
thi jeg er den samme!, den sande dyrker af  den  hjeste  og unvnelige Konge
af Helvede!









































                                  - XXX -

                              FEMTENDE NGLE



      Den  femtende  enochianske  ngle  er  en  beslutning  om  anerkendelse
og forstelse af de mestre, hvis opgave bestr i at betjene  dem,  der  sger
efter spirituelle guder.



     Ilasa! tabaanu Li-El pereta, casaremanu upaahi cahisa dareji;  das  oado
caosaji oresacore: das omaxa monasaci Baeouibe od emetajisa laiadix. Zodacare
od Zodameranu! Odo cicala Qaa! Zodoreje, lape zodiredo  Noco  Mada,  hoathahe
Saitan!



     Oh du, herskeren af den frste flamme, under hvis vinger er de  spindere
af spindelvv, der vver  Jorden  med  trhed;  som  kender  det  store  navn
"retfrdighed" og  den  falske res segl. Bevger Eder derfor, og viser Eder!
Af-slr mysterierne   om  Eders skabelse! Vr venlig imod mig, thi jeg er den
samme!, den sande dyrker af den hjeste og unvnelige Konge af Helvede!









































                                  - XXX -

                              SEKSTENDE NGLE



     Den sekstende enochianske ngle anerkender jordens forunderlige kontras-
ter og bevarelsen af denne tvedeling.



     Ilasa   vivala  pereta!  Salamanu  belata,  das  acaro  odazodi  busada,
od belioraxa balita: das  inusi  caosaji  lusadanu emoda: das ome od taliobe:
darilapa iehe ilasa Mada Zodilodarepe.  Zodacare  od  Zodameranu!  Odo cicale
Qaa! Zodoreje, lape zodiredo Noco Mada, hoathahe Saitan!



     Oh du anden flamme, retfrdighedens  bolig,  som  har  dine  begyndelser
i strleglans og skal trste de retfrdige; som vandrer p Jorden med  fdder
af ild; som forstr og adskiller skabninger! Stor er du i Guden  af rk-frem-
og-overvind. Bevger Eder derfor, og viser Eder. Af-slr mysterierne om Eders
skabelse! Vr venlig mod mig, thi jeg er den samme!,  den sande dyrker af den
hjeste og unvnelige Konge af Helvede!









































                                  - XXX -
                              SYTTENDE NGLE



     Den  syttende  enochianske  ngle  anvendes  til  at  oplyse  de lammede
og tilintetgre gennem benbaring.



     Ilasa dial pereta!  soba  vaupaahe  cahisa  nanuba  zodixalayo  dodasihe
od berinuta faxisa hubaro tasataxa yolasa: soba lad i  vonupehe  o  Uonupehe:
aladonu dax ila od toatare! Zodacare od  odameranu! Odo cicale Qaa! Zodoreje,
lape zodiredo Noco Mada, hoathahe Saitan!



     Oh  du  tredje  flamme!,  hvis  vinger er torne til at opvigle fortrde-
lighed, og som har myriader af  levende  lamper  gende  foran  dig; hvis Gud
er forbitrelse i raseri -  Omgjorde  Eders  lnder  og  lytter!  Bevger Eder
derfor, og viser Eder! Af-slr mysterierne om Eders skabelse! Vr venlig imod
mig, thi jeg er den  samme!,  den  sande  dyrker af den hjeste og unvnelige
Konge af Helvede!









































                                  - XXX -
                               ATTENDE NGLE



     Den attende enochianske ngle opslr Helvedes porte og opkaster  Lucifer
og hans velsignelse.



     Ilasa micalazoda olapireta ialpereji  beliore:  das  odo  Busadire  Oiad
ouoaresa caosago: casamereji Laiada eranu  berinutasa  cafafame  das  ivemeda
aqoso  adoho  Moz,  od  maof-fasa.  Bolape como  belioreta pamebeta. Zodacare
od Zodameranu! Odo cicala Qaa! Zodoreje,  lape  zodiredo  Noco Mada, hoathahe
Saitan!



     Oh  du  mgtige lyst og brndende trstens flamme!, som af-slrer Satans
herlighed til   Jordens  midte;  i hvem de store sandhedens hemmeligheder har
deres bolig; som er kaldet i dit  rige:  "styrke  gennem  glde," og som ikke
er til at mle, Vr du et trstens  vindue  for  mig.  Bevger  Eder  derfor,
og  viser  Eder,  thi  jeg  er  den  samme!, den  sande dyrker af den hjeste
og unvnelige Konge af Helvede!








































                                  - XXX -
                              NITTENDE NGLE



     Den nittende enochianske ngle er  den  store  understtter  af  jordens
naturlige  balance,  driftighedens  lov,  og  junglens.  Den  blotlgger  alt
hykleri, og de skinhellige skal blive som slaver under  den.  Den  fremkalder
det strste udbrud af raseri  over  de  elendige,  og  lgger fundamentet for
fremgang for den, der elsker livet.



     Madariatza  das  perifa LIL cahisa micaolazoda saanire caosago od fifisa
balzodizodarasa laida.  Nonuca gohulime: Micama adoianu MADA faoda beliorebe,
soba ooaona  cahisa  luciftias  peripesol,  das  aberaasasa nonucafe netaaibe
caosaji od tilabe adapehaheta demepolozoda,  tooata  nonucafe  jimicalazodoma 
larasada  tofejilo  marebe  yareyo  IDOIGO,  od  torezodulape yaodafe gohola,
Caosaga  tabaoreda  saanire,  od  caharisateosa  yorepoila  tiobela busadire,
ilfabe noalanu paida  oresaba,  od  dodaremeni  zodayolana.  Elazodape tilaba
paremeji peripesatza,  od  ta  qurelesata booapisa. Lanibame oucaho sayomepe,
od  caharisateosa  ajitoltorenu,  mireca  qo  tiobela  lela.  Tonu  paomebeda
dizodalamo  asa  pianu,  od caharisateosa aji-la-tore-torenu paracahe a sayo-
mepe. Coredazodizoda dodapala  od fifalazoda, lasa manada, od faregita bamesa
omaosa. Conisabera  od  auauotza  tonuji  oresa;  catabela  noasami  tabejesa
leuitahemonuji. Vanucahi omepetilabe oresa! Bagile? Mooabe OL coredazodizoda.
El  capimao  itzomatzipe,  od  cacocasabe gosaa. Bajilenu pii tianuta a baba-
lanuda, od faoregita teloca uo uime.
     Madariatza,  torezodu!!!  Oadariatza  orocaha aboaperi! Tabaori perizoda
aretabasa! Adarepanu  coresata  dobitza!  Yolacame  periazodi  arecoazodiore,
od  quasabe  qotinuji!  Ripire  paaotzata  sagacore!  Umela  od  peredazodare
cacareji  Aoiveae  coremepeta! Zodacare od Zodameranu, asapeta sibes butamona
das  surezodasa  Tia  balatanu.  Odo  cicala  Qaa,  od  Ozodazodama  pelapeli
IADANAMADA!



     Oh I glder som dvler i den frste luft, I er mgtige p Jordens  dele,
og udfrer den mgtiges domme.  Til  Eder  er  det  sagt:  Sku  Satans  syn,
trstens ophav,  hvis  jne  er  stjernernes  klarhed,  som  beredte Eder for
herredmmet over Jorden og hendes  usigelige  mangfoldighed;  udstyrende Eder
med  magten  til  at  forst  at  srge  for alle ting i overensstemmelse med
forsynet hos Ham, der sidder p den infernalske  Trone,  og som i begyndelsen
stod frem og sagde: Jorden, lad hende blive regeret af  sine dele; og lad der
vre adskillelse i hende; m  hendes  herlighed  altid vre drukken og plaget
i sig selv. Hendes bane,  lad  den lbe med lystens tilfredsstillelse; og som
en tjenestepige, lad hende  tjene  dem.  Den  ene  rstid, lad den bringe den
anden i urede; og lad der vre intet  dyr  p hende  eller inden i hende, der
er det samme. Alle hendes tal, lad  deres egenskaber afvige indbyrdes; og lad
der ikke vre noget  dyr,  der  er  det andet ligt. De forstandige skabninger
p Jorden, og menneskene,  lad  dem  plage  og  udrydde  hverandre;  og deres
vninger, lad dem glemme deres navne. menneskets vrk og hans  pomp,  lad dem
blive blottet. Hans bygvrker, lad dem blive til hule for  markens dyr! Bring
mrke og  dunkelhed  ind  i  hendes  forstandighed!  Hvorfor?  Det volder mig
rgelse, at  jeg har skabt Mennesket. Den ene stund er hun bekendt, den anden
stund en fremmed; fordi hun er en skges leje, og bolig for Kong Lucifer.
     Sl Helvedes  porte  p videste gab! De lavere himle under Eder, lad dem
tjene Eder! Styr dem, som styrer!  Nedstyrt  dem, som falder. Bring frem dem,
som vokser i antal og styrke, og knus  de  rdne.  Lad  intet  sted  forblive
et tal. Lg til og trk fra, indtil stjernerne er talte. Rejser Eder! bevger
Eder! og viser Eder foran pagten af Hans  mund,  hvilken  han  har svoren til
os i Sin retfrdighed.  Af-slr  mysterierne om Eders skabelse, og giv os del
i den UBESUDLEDE VISDOM.
                                             YANKEE ROSE
                                  - XXX -
